Hils velkommen til den gigantiske Deinacrida, en insektslægt, der tilhører ordenen Orthoptera, som vi kender fra de velkendte græshopper.
Slægtsnavnet Deinacrida oversættes fra latin til »frygtindgydende græshoppe«, og hvis du ikke er særlig glad for insekter, kan den meget vel skræmme dig med sin størrelse.
Denne slægt omfatter elleve arter, hvoraf den største kan nå en længde på omkring femten centimeter og have en maksimal vægt (opnået af hunner under graviditet) på halvfjerds gram!
En spurv ville ikke være i stand til at hakke på en sådan græshoppe. Alene fordi spurven selv vejer det samme. Når vi taler om fugle, skyldes wetaens enorme størrelse, efter insektstandarder, et fænomen, der i videnskaben kaldes ø-gigantisme.
De lever på øerne i New Zealand, hvor der stort set ikke er nogen rovdyr, der kan true dem, men hvor der er masser af føde. Når et dyr lever på fastlandet under pres fra rovdyr, er lille størrelse et af midlerne til at overleve, for jo mindre man er, jo lettere er det at gemme sig.
Men i New Zealand er der ingen at gemme sig for. Derfor har weta’erne tilladt sig at vokse i løbet af de 80 millioner år, der er gået, siden øerne (dengang et kontinent) adskilte sig fra Australien.
Men så ankom menneskene og medbragte rotter, væsler, hermeliner og andre rovdyr, som wetaerne stort set ikke havde noget forsvar mod. Ret hurtigt blev de fleste af dem udryddet.
De største og mest træge arter overlevede kun på små øer, hvor de rovdyr, som kolonisterne havde medbragt, ikke trængte ind. Vi kan kun håbe, at menneskene vil være i stand til at bevare dem i det mindste på disse øer.
