Middelhavssælen (Monachus monachus) er et af verdens mest truede havpattedyr med færre end 600 individer tilbage.
Det er et yndigt dyr, der ofte er venligt over for mennesker (selvom det ikke burde være det, når man tænker på, hvordan vi har behandlet det), og som minder om en hund, der lever i havet.
Ifølge WWF lever der ca. 300 dyr i de græske farvande, mens der på Gyaros, en ø med et areal på kun 0,26 km², lever ca. 70 individer, hvilket svarer til 12 % af den globale bestand af arten.
I 2019 blev Gyaros udpeget som marint beskyttet område, det første af sin art i Kykladerne. Vi forstår derfor, at vores lands rolle i beskyttelsen af denne art og vores ansvar over for den er afgørende.
Historie og udbredelse
I det antikke Grækenland blev middelhavssæler anset for at være under beskyttelse af Poseidon og Apollon på grund af deres kærlighed til solen og havet. En af de første mønter, der blev fremstillet i 500 f.Kr., havde et søpindsvin på. Dyret spillede en vigtig rolle i skrifter af Homer, Plutarch og Aristoteles. Faktisk betragtede fiskere og søfolk det som et godt tegn at se en sæl lege i bølgerne eller hvile sig på stranden.
Menneskene jagede sæler for at dække deres basale behov – kød, pels, olie – men i den tidlige oldtid dræbte de dem ikke i et sådant omfang, at det udgjorde en trussel for bestanden. Der er tegn på, at bestanden blev betydeligt reduceret i romertiden. Den kommercielle udnyttelse af dyret steg igen i middelalderen, hvilket førte til udryddelse af mange vigtige kolonier, der havde overlevet indtil da.
Med tiden holdt de overlevende sæler op med at samle sig på strande og klipper og begyndte at søge tilflugt på utilgængelige kyster og i huler (som ofte har indgange under vand). De uoverskuelige ødelæggelser under de to verdenskrige, den industrielle revolution, overturisme og industriel fiskeri bidrog til en hurtig nedgang og udryddelse af de fleste bestande, så der i dag praktisk talt kun er to bestande tilbage, en i det nordøstlige Middelhav og en i det nordøstlige Atlanterhav nær kysten af det nordvestlige Afrika.
Karakteristika
Middelhavssælen er ca. 2,4 meter lang (fra snude til hale) og vejer 250-300 kg. Hunnerne er lidt mindre end hannerne.
Hannerne er sorte med en hvid plet på maven, mens hunnerne normalt er brune eller grå med en lysere mave. Hunnerne føder nu i fjerntliggende områder for at være i sikkerhed fra mennesker.
Hannerne og hunnerne anses for at være kønsmodne i en alder af 5-6 år. Selvom ungerne kan fødes når som helst på året, fødes de oftest om efteråret. Ungerne kan svømme og dykke i vandet, så snart de er to uger gamle, og de bliver vænnet fra mælk i en alder af 16-17 uger. Middelhavssæler lever af fisk, blæksprutter og kalmarer og kan leve op til 20-30 år i fri natur.
Trusler
De største trusler mod middelhavssælen er forringelse eller reduktion af dens levesteder på grund af kystudvikling, turisme og fritidssejlads udryddelse af mennesker (med vilje eller ved et uheld, f.eks. ved at de vikler sig ind i fiskenet), begrænsede fødekilder på grund af overfiskeri og sygdomme.
Middelhavssælen er særligt sårbar over for menneskelig forstyrrelse, især på grund af den hastige udvikling af turismen, som ofte driver den til fjerntliggende og uegnede steder.
I sommeren 1997 forsvandt to tredjedele af den største koloni, der dengang fandtes i Middelhavet, ved Akrotiri i Vestsahara, på grund af en pandemi.
Sjov fakta
- Middelhavssæler er de eneste sæler uden ører, der lever i tropiske klimaer.
- De svømmer så dygtigt, at de kan undslippe en haj.
- De spiser op til 3 kg mad om dagen.
- De har ingen naturlige fjender.
