Mosekonen i Flamingo Naturpark
Mosekonen

Mosekonen - Vippede Den Lille Havfrue af pinden

Oprindeligt skulle der have stået en kopi af Den lille havfure her. Men det var som om, vi ikke var helt lun på idéen. Der er så mange kopier af små havfruer rundt omkring. Men pludselig en aften - kort før kunstneren skulle igang med at lave skulpturen kom idéen til Mosekonen dumpende fra himlen.

Klokken var omkring 23. Vi havde arbejdet hårdt i haven, og jeg var egentlig på vej i seng. Og pludselig stod der en ældre dame i min stue. Hun var drivvåd, for hun var gået igennem mosen. Hun kunne ikke sige noget. Hun stod bare der og stirrede på mig. Jeg ringede selvfølgelig til politiet, og det viste sig, at være en ældre dame, der var faret vild, og altså var kommet igennem mosen. Det var ret heldigt, at hun ikke var dumpet i et hul. Politiet kom og fik hende tilbage, hvor hun hørte til. Men det var da en oplevelse, der satte sig i mig. Og dagen efter gik jeg og tænkte på, om mosekonen mon kom igen - og bum! Der kom idéen til skulpturen. Jeg fortalte kunstneren, Kat, om det, og hun var meget begejstret for idéen. Så i stedet for en kopi, har vi nu en original!