Skadedyr i haven er en plage for alle, der dyrker planter som hobby. Ud over bladlus, spindelvæv og snegle kan vi også nævne en insektart, der forbløffer med sin imponerende størrelse.
Vi taler om muldvarpegræshopper. Hvordan kan man se, om dette insekt er i vores have, og kan man jage det væk? Vi svarer.
Hvordan kan man se, om der er muldvarpegræshoppere i haven?
Muldvarpegræshopper er et insekt, der tilhører familien Gryllotalpidae. Den lever normalt i fugtige områder – tørvemoser eller våde enge. Den kan dog også findes i haven. Dette insekt er kendetegnet ved sin ret store størrelse – dens krop (som er mørkebrun) kan blive op til 6 cm lang.
På trods af sin størrelse er det ret sjældent at se dette insekt på overfladen. Det skyldes, at muldvarpegræshopperen tilbringer det meste af sit liv i jorden. Insektet lever af planterødder. Ved at gnave på dem får det afgrøderne til gradvist at dø.
Hvordan kan man se, at der er muldvarpegræshopperer i haven? Det er værd at være opmærksom på planters tilstand – især løg- og knoldplanter. Muldvarpegræshopper beskadiger deres rodsystemer, hvilket resulterer i gulfarvning og visning. Små høje, der dannes på jordoverfladen, er også tegn på skadedyrets tilstedeværelse i haven.
Hvilke lyde afgiver muldvarpegræshopper?
Interessant nok afgiver sneglen karakteristiske lyde, som gør det muligt at genkende, at den er til stede i haven. Insektet bruger strydulation (gnidning af kropsdele) til at afgive lyde, der minder om skratten eller raslen. Disse lyde kan virke virkelig skræmmende, især når man hører dem om natten.
Den største chance for at høre muldvarpegræshopperer er fra maj til juli. Det er nemlig i denne periode, at insekterne parrer sig. Hannerne afgiver karakteristiske lyde for at tiltrække hunnerne.
Hvordan skræmmer man muldvarpegræshopper-larver væk?
Da muldvarpegræshopper kan forårsage betydelig skade i haven, søger mange mennesker efter måder at skræmme dem væk på. Nogle gartnere bruger en original metode, der består i at banke med en kæp på jorden lige ved muldvarpegræshopper-hullet. Vibrationerne kan få insekterne til at forlade deres tunneler og komme op til overfladen. Derefter kan vi fange de ubudne gæster (f.eks. med en skovl) og bære dem langt væk fra haven.
Hvis det er lykkedes os at finde muldvarpegræshopper’s skjulested, kan vi hælde en opløsning af vand og opvaskemiddel i det. Der skal kun bruges 70 ml af det nævnte middel og 7 l vand. Når vi hælder det i tunnelerne, kommer insekterne op til overfladen, og så er det muligt at fange dem og fjerne dem.
Visse planter, såsom hvidløg og mynte, kan også hjælpe med at fjerne muldvarpegræshopper fra haven. Deres intense duft skræmmer skadedyr væk, så det er en god idé at plante dem i nærheden af blomsterbede.
Det er værd at nævne, at man skal være forsigtig i kontakt med muldvarpegræshopper. Selvom det sjældent sker, kan insektet bide, hvis det føler sig truet. Selve bidet er ikke særlig smertefuldt, men det kan forekomme, at dette dyr er bærer af stivkrampe.
Muldvarpegræshopper kan også være et problem i danske haver
Selvom skadedyret oftest forbindes med fugtige enge og varme somre, kan muldvarpegræshopper også dukke op i danske køkkenhaver og drivhuse – især hvor jorden er løs, fugtig og rig på organisk materiale. I Danmark ses problemet oftest omkring kartofler, løg, salat og unge grøntsagsplanter, hvor rødderne hurtigt kan blive beskadiget. Derfor er tidlig opdagelse vigtig, hvis man vil redde høsten.
Forebyggelse virker ofte bedre end bekæmpelse
En af de bedste måder at undgå problemer på er at holde jorden veldrænet og undgå konstant fugtige områder, som tiltrækker insekterne. Regelmæssig jordbearbejdning i foråret kan ødelægge deres tunneler og ægkamre, før bestanden vokser. Mange haveejere oplever også, at stærkt duftende planter som mynte, hvidløg og morgenfruer omkring bedene gør området mindre attraktivt.
Hold ekstra øje med rodfrugter og småplanter
Muldvarpegræshopper gør størst skade på unge planter, fordi de gnaver rødder og stængler lige under jordoverfladen. Hvis småplanter pludselig vælter, eller bladene gulner uden synlig sygdom, kan det være et tidligt tegn. Ved at kombinere fælder, vibrationer og naturlige afskrækkende planter kan man ofte begrænse skaden uden kemiske midler.
Interessante fakta
- Muldvarpegræshopper har kraftige forben, der er specialiseret til at grave komplekse tunnelsystemer i jorden.
- Nogle arter kan bevæge sig både fremad og baglæns i deres gange med samme hastighed.
- Deres underjordiske gange kan nå flere decimeter under jordoverfladen og forgrene sig omfattende.
- Nymfer (unge stadier) lever også i jorden og kan forårsage skade længe før de bliver voksne.
- Hanner producerer lyd ved at slå hulrum i jorden, som fungerer som resonanskamre.
- Æggene lægges i underjordiske kamre, hvor hunnen ofte beskytter dem i en periode.
- Muldvarpegræshopper kan overleve perioder med oversvømmelse ved at bevæge sig op i mere luftfyldte jordlag.
- De spiller også en rolle i jordens økosystem ved at øge luftning og omrøring af jordlag.
- Deres aktivitet er ofte mest intens i varme og fugtige sommernætter.
- I nogle økosystemer betragtes de både som skadedyr og som naturlige jordforbedrere.
FAQ
Hvordan ved jeg, om jeg har muldvarpegræshopper i haven?
Tegn inkluderer gulnende planter, især rodfrugter, samt små jordhøje og løse områder i jorden. Om natten kan man også høre svage raslende lyde.
Hvorfor larmer muldvarpegræshopper?
Hanner laver lyd ved at gnide kropsdele eller bruge underjordiske hulrum til at forstærke lyden. Det sker især i parringssæsonen fra maj til juli.
Hvordan kan man bekæmpe dem naturligt?
Man kan bruge vibrationer i jorden, vand med mild sæbeopløsning eller plante stærkt duftende planter som hvidløg og mynte. Disse metoder får dem ofte til at forlade området.
Er de farlige for mennesker?
De kan i sjældne tilfælde bide, men det er ikke alvorligt. Risikoen er primært skade på planterødder, ikke mennesker.
Kilder
- Frank, J. H. (2009). Mole crickets (Orthoptera: Gryllotalpidae): biology and management. University of Florida IFAS Extension.
- Walker, T. J. (1982). Mole cricket acoustics and behavior. Journal of Insect Behavior.
- Hayslip, N. C. (1943). Damage and control of mole crickets. Florida Entomologist.
- Gullan, P. J., & Cranston, P. S. (2014). The Insects: An Outline of Entomology. Wiley-Blackwell.
- Brandenburg, R. L. et al. (2002). Mole cricket ecology and control. Environmental Entomology.
