År efter år udsættes indbyggere og besøgende i Irlands hovedstad for angreb fra grusomme plyndrere – europæiske sildemåger. Det er nået så vidt, at myndighederne i Dublin har besluttet at ty til radikale midler – for at afskrække mågerne fra at stjæle mad og svine byens skønheder til, planlægger de at fodre dem med præventionsmidler.
Som skriver The Sun, er det først og fremmest turister og lokale virksomheder, der lider under mågerne. Hundredvis af fugle samles for at få gratis mad ved gadens spisesteder, hvor de ikke kun irriterer folk, men også skader handlendes pengepung. I gennemsnit stjæler mågerne op til 35 fulde måltider om ugen i hver eneste restaurant ved havet.
I den forbindelse har repræsentanter for det liberalkonservative parti Fine Gael foreslået, at Irland følger Bruxelles’ eksempel, hvor man bruger p-piller med stoffet R-12 til at kontrollere duerbestanden.
De blandes sammen med andre lægemidler i majsfladder, hvilket både reducerer bestanden og giver fuglene vitaminer og beskyttelse mod parasitter. Det rapporteres, at pillerne ikke har nogen skadelig virkning på miljøet, så alle vinder på det.
De irske myndigheder har allerede afsat omkring 100.000 euro til at undersøge spørgsmålet om mågerne.
Men langt fra alle bifalder denne praksis. Dyrevelfærdsforkæmpere fra BirdWatch Ireland siger, at ideen ikke er gennemtænkt. Niall Hatch, kommunikations- og udviklingschef for organisationen, mener, at konsekvenserne af brugen af præventionsmidler er svære at forudsige:
“Når det gælder måger, især europæiske sildemåger, er det faktisk en art, der er næsten udryddet i Irland. Det er en beskyttet art i henhold til irsk og EU-lovgivning.
Jeg tror, at der er mange problemer og mangler i forbindelse med prævention. Først og fremmest, hvordan sikrer man en passende dosering til fuglene? Hvordan sikrer man, at andre dyr ikke spiser dem?”
Alt i alt er situationen trist – for måger er lige så uundværlige en del af Dublin som James Joyce og whisky. Man kommer uvilkårligt til at tænke på Brodskijs udødelige vers:
»Jeg vågnede af mågernes skrig i Dublin.
Ved daggry lød deres stemmer
som sjæle, der er så fortabte,
at de ikke føler sorg.«
