Et kranium, der blev fundet i 1930’erne i Harbin, har endelig fået løst sit mysterium.
Et kranium med massive træk, som blev fundet i 1930’erne i Harbin i Kina, har længe været et mysterium. Usædvanlige anatomiske træk gjorde det umuligt med sikkerhed at henføre det til nogen af de kendte arter af menneskelige forfædre.
Men en ny undersøgelse gav endelig svaret: Den såkaldte ‘Dragemand’ var Denisover – en repræsentant for en lidet kendt, men genetisk tæt på os gren af menneskeheden.
Interessant teknik fortæller os om det.
Kraniet skjult i næsten et århundrede
Kraniet blev opdaget i 1933 under opførelsen af en bro i Harbin, da byen var under japansk besættelse. Arbejderen frygtede, at det ville blive konfiskeret, og gemte fundet på bunden af en brønd. Først da han døde, fortalte han sin familie om det, og de donerede kraniet til Gebei University of Geophysics.
I 2021 beskrev forskere fossilet for første gang og kaldte det Homo longi – ‘Drageflodsmennesket’. Kraniet havde en usædvanlig struktur: et langt, lavt kranium, massive pandebuer, store øjenhuler og en usædvanligt velbevaret tand.
Proteiner og DNA gav svar
Molekylære teknikker hjalp med at løse et stort mysterium. Tandpladen bevarede mitokondrie-DNA, som viste sig at være tæt på denisovanernes, de gådefulde homininer, der kun kendes fra nogle få sibiriske fragmenter.
Derudover var det muligt at udvinde proteiner fra kraniets indre knogle (den stenede del af tindingebenet). Deres sammensætning viste også, at kraniet tilhørte denisoverne. Dermed blev ‘Dragemanden’ det første velbevarede eksempel på denne arts udseende.
Denisovanerne finder et ansigt
Indtil nu har denisovanerne kun været kendt fra genetiske fragmenter, nogle få tænder og dele af fingre. Nu har forskerne for første gang et klart billede af deres udseende: stærk fysik, kraftige øjenbrynsbuer, store tænder og hjernevolumen – ligesom neandertalere og moderne mennesker.
Denne opdagelse udvider denisovanernes udbredelsesområde – fra Denis-hulen i Sibirien til det nordlige Kina og muligvis endnu længere, inklusive Taiwan.
Alderen på ‘forvirringen’ bliver tydeligere
Kraniet tilhører den mellemste pleistocæne epoke, en periode for mellem 789.000 og 126.000 år siden, hvor neandertalere, denisovaer og tidlige homo sapiens levede og blandede sig på planeten på samme tid. Den nye opdagelse vil give mulighed for en mere præcis klassificering af andre fossiler fra denne forvirrende æra.
Forskerne håber, at de med dette fund bedre vil kunne forstå det komplekse billede af menneskets udvikling i Asien.
