‘Næsten som science fiction’: Europæisk myre er det første kendte dyr, der kloner medlemmer af en anden art

'Næsten som science fiction': Europæisk myre er det første kendte dyr, der kloner medlemmer af en anden art

I naturen findes der allerede mange mærkelige reproduktionsstrategier, men en ny opdagelse fra Sydeuropa har overrasket selv erfarne evolutionsbiologer. Forskere har dokumenteret det første kendte tilfælde, hvor et dyr regelmæssigt producerer kloner af en helt anden art som en naturlig del af sin livscyklus.

Opdagelsen handler om Iberisk høstmyre – en tilsyneladende almindelig myre fra den Iberiske Halvø, som nu har tvunget biologer til at genoverveje nogle af evolutionens mest grundlæggende regler.

Et biologisk paradoks i de spanske bjerge

Historien begyndte, da forskere undersøgte kolonier af iberiske høstmyrer i Sydeuropa. Arbejdermyrerne viste sig at være hybrider, hvilket allerede var usædvanligt. Dronningerne skulle nemlig bruge hanner fra en anden art – Messor structor – for at skabe fungerende arbejdermyrer.

Problemet var bare, at mange af kolonierne levede helt isoleret uden nogen nærliggende Messor structor-kolonier.

Ifølge evolutionsbiologen Jonathan Romiguier fra University of Montpellier virkede situationen nærmest umulig.

“Det var et komplet paradoks”, forklarede han senere til internationale medier. Forskerne troede først, at der var fejl i prøverne, men efter analyser af dusinvis af kolonier stod det klart, at noget langt mere mærkeligt foregik.

'Næsten som science fiction': Europæisk myre er det første kendte dyr, der kloner medlemmer af en anden art

Dronningerne producerer hanner fra en anden art

Da forskerholdet begyndte at analysere myrernes DNA mere detaljeret, fandt de noget hidtil uset i dyreriget.

De samme dronninger producerede nemlig både:

  • almindelige Messor ibericus-hanner
  • og hanner genetisk tilhørende Messor structor

Endnu mere opsigtsvækkende viste analyserne, at disse Messor structor-hanner faktisk var kloner. Dronningen overførte ikke sit eget nukleare DNA til dem, men producerede i stedet kopier af den anden art.

Studiet blev offentliggjort i Nature og beskrives allerede som et af de mest usædvanlige fund inden for moderne evolutionsbiologi.

'Næsten som science fiction': Europæisk myre er det første kendte dyr, der kloner medlemmer af en anden art

Forskerne troede først, det var en joke

Selv forskergruppen havde svært ved at tro på resultaterne.

Romiguier forklarede, at idéen om “fremmede” myrekloner i starten blev behandlet som intern humor på laboratoriet. Men jo flere genetiske analyser holdet udførte, desto tydeligere blev mønstret.

Forskerne undersøgte:

  • nukleært DNA
  • mitokondrie-DNA
  • æg fra laboratoriekolonier
  • larveudvikling
  • dronningers reproduktion gennem 18 måneder

Resultaterne pegede alle i samme retning: dronningerne producerede reelt hanner fra en anden art.

Det ændrer vores forståelse af artsgrænser

I biologien bliver arter normalt opfattet som relativt adskilte enheder. Men dette system udfordrer netop den idé.

Ifølge Free University of Brussels viser opdagelsen, at artsbarrierer muligvis er langt mere fleksible, end forskere tidligere har antaget.

Evolutionær biolog Denis Fournier beskrev systemet som “næsten science fiction”. Han understregede, at fundet kan ændre måden, forskere forstår samarbejde, konflikt og genetisk afhængighed i naturen.

Forskerholdet har givet systemet navnet “xenoparity” – et begreb der betyder “fødsel af en anden art”.

'Næsten som science fiction': Europæisk myre er det første kendte dyr, der kloner medlemmer af en anden art

Hvorfor myrerne gør det, er stadig et mysterium

Den store gåde er nu ikke længere, om systemet eksisterer, men hvorfor det overhovedet er opstået.

Forskerne mener, at det hænger sammen med såkaldte “royal cheaters” – gener hos Messor ibericus-hanner, som favoriserer produktionen af nye dronninger frem for arbejdere.

Hvis dronningen kun bruger sæd fra sin egen art, risikerer kolonien derfor at producere for få arbejdere til at overleve. Ved at skabe hybrider med Messor structor opretholdes den sociale balance i kolonien.

Men hvordan dronningen præcist fjerner sit eget DNA under produktionen af Messor structor-hanner, ved forskerne stadig ikke.

Eusociale insekter bliver ved med at overraske

Myrer, bier og termitter har længe været blandt de mest fascinerende dyr i biologien, fordi deres kolonier fungerer næsten som superorganismer.

Ifølge Smithsonian Institution viser denne nye opdagelse, hvor ekstremt komplekse eusociale systemer faktisk kan blive gennem evolutionen.

Kolonien fungerer ikke kun som en familie – men som et avanceret genetisk netværk, hvor forskellige reproduktionsstrategier konstant konkurrerer med hinanden.

FAQ om de mærkelige myrer

Hvad er xenoparity?
Et nyt biologisk begreb for reproduktion, hvor et dyr producerer afkom fra en anden art.

Er Messor ibericus og Messor structor tæt beslægtede?
Ja, men de splittede sig evolutionært for millioner af år siden og regnes som separate arter.

Er dette normal hybridisering?
Nej. Det særlige er, at dronningen producerer klonede hanner af den anden art.

Hvor blev opdagelsen gjort?
I populationer af høstmyrer i Spanien og andre dele af Sydeuropa.

Kan lignende systemer findes hos andre dyr?
Forskerne mener nu, at lignende mekanismer måske allerede findes i naturen, men tidligere er blevet overset.

Naturen er langt mærkeligere, end vi troede

Opdagelsen af de iberiske høstmyrer viser endnu engang, at evolutionen ikke følger simple regler. Selv noget så grundlæggende som grænsen mellem arter kan åbenbart bøjes under de rette biologiske omstændigheder.

For forskerne åbner fundet nu et helt nyt område inden for evolutionsbiologi. Hvis én myreart kan producere kloner af en anden art som en stabil del af sit livssystem, kan naturen gemme på langt flere genetiske overraskelser, end vi hidtil har forestillet os.

Bedømmelse
( No ratings yet )
Flamingo Naturpark