Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Nature Positive: hvad betyder det, og kan Danmark virkelig vende tabet af biodiversitet?

Nature Positive er blevet et centralt begreb i den grønne omstilling. Målet er større end at reducere forurening eller plante flere træer. Naturtabet skal vendes, ødelagte økosystemer skal genoprettes, og biodiversiteten skal begynde at vokse igen.

Men hvordan måler man fremskridt, hvad gør EU og Danmark, og hvornår bliver grønne løfter til greenwashing?

Hvad betyder Nature Positive?

Nature Positive beskriver en global målsætning om at standse og vende tabet af natur. Ifølge Nature Positive Initiative er målet at standse naturtabet og vende udviklingen inden 2030 med 2020 som udgangspunkt. Frem mod 2050 skal naturen være fuldt genoprettet.

Det betyder i praksis, at verdens naturtilstand skal være bedre i 2030 end i 2020, og at forbedringen skal fortsætte derefter.

Begrebet handler derfor om mere end at begrænse den skade, mennesker forårsager. Det handler om en målbar forbedring af biodiversiteten, økosystemernes tilstand og de naturlige processer, som får naturen til at fungere.

Der er en vigtig forskel mellem at reducere sit negative aftryk og at skabe en positiv udvikling. En virksomhed kan eksempelvis bruge mindre vand, reducere sit energiforbrug eller udlede færre drivhusgasser uden dermed at bidrage til en reel forbedring af biodiversiteten.

Nature Positive kræver, at naturens tilstand faktisk forbedres.

Målsætningen er udviklet i sammenhæng med FN’s globale biodiversitetsramme, Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework, som blev vedtaget i 2022. Den internationale aftale indeholder blandt andet målet om at beskytte mindst 30 procent af verdens land- og havområder inden 2030.

Nature Positive Initiative er en international alliance af organisationer inden for naturbeskyttelse, erhvervsliv, forskning og standardisering. Initiativet arbejder for en fælles forståelse af begrebet og for metoder, der gør det muligt at måle fremskridt.

Det er dog vigtigt at forstå, at Nature Positive ikke i sig selv er en officiel certificering eller et mærke, som en virksomhed kan købe. Der findes heller ikke et enkelt certifikat, der automatisk dokumenterer, at en virksomhed har opnået en positiv samlet effekt på naturen.

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Hvordan måler man, om naturen bliver bedre?

Det er let at tælle plantede træer, genoprettede hektarer eller investerede millioner. Det er langt vanskeligere at dokumentere, om naturen faktisk har fået det bedre.

Et nyt internationalt målesystem fra Nature Positive Initiative skal gøre denne vurdering mere ensartet. Det blev offentliggjort den 13. oktober 2026 efter en proces med mere end 500 eksperter og praktikere. Arbejdet omfattede en gennemgang af over 600 eksisterende målemetoder og afprøvning hos 29 virksomheder i seks sektorer.

Systemet bygger på fire centrale indikatorer:

1. Ecosystem Extent – økosystemernes udbredelse

Hvor stort et areal dækker de naturlige økosystemer? Bliver skove, vådområder, enge og andre levesteder større eller mindre?

2. Ecosystem Condition – økosystemernes tilstand

Er naturens kvalitet blevet bedre? Det handler blandt andet om jordbund, vandforhold, økologisk integritet og økosystemernes evne til at fungere naturligt.

3. Species Extinction Risk – arternes risiko for at uddø

Er risikoen for, at arter forsvinder, faldende eller stigende? Her er det vigtigt at se på både sjældne og truede arter.

4. Species Populations – arternes bestande

Hvordan udvikler bestandene sig? Vokser de, falder de, eller er de stabile?

Indikatorerne skal bruges samlet. Hvis et område får flere træer, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at biodiversiteten er blevet bedre. En plantage med ensartede træarter kan eksempelvis have mindre biologisk variation end en naturligt udviklet skov.

På samme måde kan en virksomhed rapportere om flere genoprettede hektarer uden at kunne dokumentere, at de karakteristiske arter er vendt tilbage.

Det nye målesystem er derfor interessant, fordi det flytter opmærksomheden fra aktiviteter til resultater. Det afgørende spørgsmål bliver ikke kun, hvad en virksomhed eller myndighed har gjort, men hvad der er sket med naturen bagefter.

EU gør naturgenopretning til et juridisk krav

Nature Positive er en global målsætning, men EU har taget et vigtigt skridt ved at indføre bindende regler for naturgenopretning.

EU’s Nature Restoration Regulation, forordning 2024/1991, trådte i kraft den 18. august 2024. Den forpligter medlemslandene til at gennemføre konkrete genopretningstiltag på land og til havs.

Målet er, at genopretningstiltag inden 2030 skal omfatte mindst 20 procent af EU’s land- og havområder. Inden 2050 skal alle økosystemer, der har behov for genopretning, være omfattet af sådanne tiltag.

Det er vigtigt at læse målene korrekt. De 20 procent betyder ikke, at alle disse områder nødvendigvis skal være fuldt genoprettet i 2030. Det handler om at få effektive genopretningstiltag på plads inden for de omfattede områder.

Forordningen dækker blandt andet:

  • Skove, enge, vådområder og andre terrestriske økosystemer.
  • Floder, søer og ferskvandsområder.
  • Kystområder og marine økosystemer.
  • Bestøvende insekter som bier og sommerfugle.
  • Biodiversitet i landbrugsområder.
  • Skovenes naturlige strukturer og økologiske funktioner.
  • Grønne områder og trædække i byerne.

Et konkret mål er at genoprette mindst 25.000 kilometer floder, så de igen kan flyde frit inden 2030. Det kræver blandt andet, at menneskeskabte barrierer fjernes, hvor det er relevant, så vand, sediment og organismer igen kan bevæge sig gennem flodsystemerne.

Forordningen indeholder også mål for bestøvere og skove. I skovene skal udviklingen blandt andet måles på mængden af dødt ved, skovenes sammenhæng, aldersvariation og bestande af almindelige skovfugle.

EU-Kommissionen vurderer, at 81 procent af EU’s naturtyper har en ugunstig tilstand. Kommissionen anslår desuden, at hver euro investeret i naturgenopretning kan give samfundsøkonomiske gevinster på mellem fire og 38 euro.

Det viser, hvorfor naturgenopretning ikke kun handler om at beskytte sjældne dyr og planter. Sunde økosystemer bidrager også til rent vand, bestøvning, kulstoflagring, beskyttelse mod oversvømmelser og et mere robust landbrug.

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Danmark har et stort naturproblem

Danmark har høje ambitioner inden for klima og grøn energi. Men når det gælder biodiversitet og naturbeskyttelse, er billedet langt mindre positivt.

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) bruges omkring 59 procent af Danmarks landareal til landbrug. Den intensive arealanvendelse lægger et betydeligt pres på naturen og bidrager blandt andet til udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.

En rapport fra Aarhus Universitet og DCE fra 2025 viser, at 93 procent af de vurderede danske naturtyper har en ugunstig bevaringsstatus. Det samme gælder 56 procent af de vurderede arter.

Kun fem procent af naturtyperne og 18 procent af arterne har en gunstig bevaringsstatus.

Tallene skal forstås i deres rette sammenhæng. De handler om de naturtyper og arter, der vurderes under EU’s habitatdirektiv, ikke om samtlige danske arter eller alle naturområder i landet.

Rapporten peger på flere tilbagevendende problemer:

  • Mangel på store græssende dyr, som ellers hjælper med at holde landskaber åbne.
  • For stor tilførsel af næringsstoffer fra landbrug og andre kilder.
  • Afvanding af vådområder og moser.
  • For få gamle træer og for lidt dødt ved i skovene.
  • Pres på havpattedyr fra blandt andet bifangst, støj og forurening.

Det er ikke problemer, der kan løses med en enkelt kampagne eller et stort antal nyplantede træer. De kræver ændringer i arealanvendelse, vandforvaltning, landbrugspraksis og beskyttelse af eksisterende levesteder.

Danmarks grønne trepart: store ambitioner, men arbejdet er kun begyndt

I juni 2024 indgik den danske regering og en række centrale organisationer en historisk grøn trepartsaftale om en omfattende omlægning af arealanvendelsen.

Aftalen skal blandt andet bidrage til at reducere landbrugets miljøbelastning, mindske udledningen fra lavbundsjorde og skabe mere plads til natur.

Blandt de centrale ambitioner er:

  • 250.000 hektar ny skov.
  • Omlægning af 140.000 hektar lavbundsjorde til naturområder.
  • Bedre tilstand i fjorde og kystnære farvande.
  • En større andel beskyttet natur.
  • Omkring 43 milliarder kroner til den grønne omstilling af arealerne.

Det er store tal, men der er forskel på politiske mål og gennemførte projekter.

Det er især vigtigt at skelne mellem genopretning af natur og reduktion af drivhusgasudledninger. Når en lavbundsjord bliver vådere, kan det reducere CO₂-udledningen fra jorden. Men det betyder ikke automatisk, at et naturligt vådområde med høj biodiversitet er blevet genskabt.

Det kræver også, at vandforholdene, vegetationen, jordbundens funktioner og de naturlige levesteder udvikler sig i den rigtige retning.

Der er desuden praktiske udfordringer. Kommuner og myndigheder skal gennemføre undersøgelser, forhandle med lodsejere, håndtere jordfordeling og sikre finansiering. For landmænd kan beslutningen om at afgive jord være forbundet med både økonomiske, familiemæssige og driftsmæssige hensyn.

Den grønne omstilling af landskabet er derfor en langvarig proces. Den kan ikke vurderes alene på baggrund af aftalens samlede hektarmål.

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Hvorfor er det ikke nok at plante flere træer?

Træplantning er blevet et af de mest synlige symboler på den grønne omstilling. Virksomheder planter træer, kommuner etablerer nye skove, og organisationer finansierer skovprojekter som en del af deres klima- og naturindsats.

Men en nyplantet skov er ikke nødvendigvis en sund skov.

Et dansk studie fra Aarhus Universitet, offentliggjort i maj 2026, sammenlignede naturligt genvoksede skovområder med plantede skove. I undersøgelsens materiale blev der i gennemsnit registreret 14,6 plantearter i områder med naturlig genvækst mod 8,2 i plantede skove.

I et af undersøgelsens områder, Lisbjerg, blev der registreret 23 skovtypiske arter i områder med naturlig genvækst mod 10 i de plantede skove. Antallet af arter knyttet til gammel skov var henholdsvis fem og to.

Resultaterne gælder de undersøgte områder og kan ikke uden videre overføres til alle danske skove. Men de illustrerer en vigtig pointe: Antallet af plantede træer fortæller ikke i sig selv, hvor meget biodiversitet en skov understøtter.

En ensartet plantage kan have en helt anden økologisk værdi end en varieret skov med hjemmehørende arter, gamle træer, dødt ved og naturlige processer.

Naturlig genvækst kan i nogle situationer skabe bedre betingelser for forskellige plante- og dyrearter. Det betyder ikke, at al træplantning er forkert. Nye skove kan have betydning for blandt andet kulstoflagring, vandbeskyttelse og sammenhængen mellem naturområder.

Men hvis formålet er at genoprette biodiversiteten, skal man se på mere end antallet af træer.

Genoprettede vådområder kan stadig mangle biodiversitet

Vådområder spiller en vigtig rolle i naturen. De kan lagre kulstof, tilbageholde næringsstoffer, regulere vand og skabe levesteder for mange arter.

Derfor er genopretning af moser og vådområder blevet en vigtig del af Danmarks natur- og klimapolitik.

Men et genoprettet vådområde bliver ikke nødvendigvis til et velfungerende økosystem med det samme.

Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt danske vådområder, der blev genoprettet for mere end 20 år siden. Resultaterne viste, at biodiversiteten på mange af områderne havde svært ved at udvikle sig yderligere.

Blandt forklaringerne var, at nogle områder var for små, at vandstanden fortsat var for lav, og at næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer påvirkede naturen.

Det viser, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at måle succes på, hvor mange hektarer der er blevet vådere.

Et område kan være genoprettet teknisk set, men stadig mangle de arter og naturlige processer, der kendetegner et sundt vådområde.

Det samme princip gælder for skove, enge, floder og marine områder. Naturgenopretning tager tid, og resultatet skal måles over flere år.

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Når naturgenopretning ikke giver det forventede resultat

Selv projekter, der er gennemført med et reelt naturformål, kan have uventede konsekvenser.

Et dansk studie offentliggjort i tidsskriftet Restoration Ecology i 2026 undersøgte genopretning af lavlandsvandløb. Forskerne analyserede blandt andet projekter med genetablering af naturlige slyngninger og udlægning af grus på vandløbsbunden.

Resultaterne var blandede.

Nogle indikatorer for vandløbenes økologiske tilstand blev forbedret, men biodiversiteten på tværs af de undersøgte områder udviklede sig ikke nødvendigvis positivt. Forskerne fandt blandt andet tegn på, at artssammensætningen blev mere ensartet mellem de genoprettede områder.

Det kaldes biotic homogenization. Fænomenet betyder, at forskellige naturområder mister noget af deres særlige biologiske karakter og i højere grad kommer til at ligne hinanden.

Det er en vigtig påmindelse om, at et projekt kan forbedre bestemte miljøindikatorer uden at skabe en samlet forbedring af biodiversiteten.

Naturgenopretning skal derfor planlægges ud fra de lokale økosystemer. En løsning, der fungerer ét sted, er ikke nødvendigvis den rigtige andre steder.

Danmark har brug for bedre beskyttelse, ikke kun flere beskyttede områder

Et andet dansk studie fra 2026 rejser spørgsmål om, hvor effektiv den eksisterende naturbeskyttelse egentlig er.

I internationale opgørelser tæller et område ofte med som beskyttet, hvis det har en officiel beskyttelsesstatus. Men det betyder ikke nødvendigvis, at biodiversiteten er effektivt beskyttet mod skadelige aktiviteter.

Studiet Identifying conservation gaps: A framework for evaluating national contributions to the 30 × 30 target sammenlignede den officielle opgørelse med en strengere vurdering af, hvorvidt områderne reelt lever op til kriterier for effektiv naturbeskyttelse.

Ifølge myndighedernes opgørelser var omkring 15 procent af landarealet og 29 procent af havarealet beskyttet. Med forskernes kriterier var det kun henholdsvis 1,7 procent og 1,9 procent, der reelt bidrog til 30 × 30-målet.

Det er en markant forskel.

Forskerne pegede blandt andet på landbrug, skovdrift, infrastruktur og bundtrawling som aktiviteter, der kan kompromittere biodiversiteten i områder, der ellers indgår i beskyttelsesordninger.

Tallene er forskernes resultat baseret på en bestemt metodisk vurdering. De er ikke en ny officiel opgørelse over Danmarks beskyttede natur.

Alligevel er konklusionen relevant: det er ikke nok at udpege et område på et kort. Beskyttelsen skal også fungere i praksis.

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Havet skal også genoprettes

Natur Positive handler ikke kun om skove, marker og vådområder. Havet er en vigtig del af biodiversiteten, og danske farvande har store udfordringer med blandt andet næringsstoffer, iltsvind og tab af marine levesteder.

Et eksempel på dansk havnaturgenopretning er projektet ved Taarbæk Rev. I første kvartal 2025 blev der udlagt 38.619 ton sten for at genskabe et stenrev.

Stenrev skaber strukturer på havbunden, hvor alger, fisk og andre organismer kan finde føde og skjul. De kan dermed bidrage til mere varierede marine levesteder.

Et andet projekt i Sejerø Bugt omfatter blandt andet udplantning af ålegræs, etablering af blåmuslingebanker, stenrev og planer om udsætning af 500.000 torsk.

Sådanne projekter kan bidrage til at genoprette marine økosystemer, men de skal vurderes over tid. Antallet af udlagte sten eller udsatte fisk er ikke i sig selv dokumentation for, at havmiljøet er blevet sundere.

Man skal også undersøge, om ålegræsset overlever, om muslingebankerne udvikler sig, om fiskebestandene bliver mere robuste, og om de naturlige fødekæder fungerer bedre.

Det er netop den type langsigtet måling, som Nature Positive lægger vægt på.

Nature Positive og Greenwashing: hvornår bliver grønne løfter vildledende?

Jo mere populært Nature Positive bliver, desto større er risikoen for, at begrebet bruges i markedsføring uden tilstrækkelig dokumentation.

En virksomhed kan eksempelvis finansiere træplantning, støtte et naturprojekt eller donere penge til biodiversitet. Det kan være positive initiativer, men de dokumenterer ikke automatisk, at virksomhedens samlede påvirkning af naturen er blevet positiv.

Det er vigtigt at skelne mellem tre forskellige ting:

  • En virksomhed reducerer sin negative påvirkning af naturen.
  • En virksomhed finansierer eller støtter et projekt, der bidrager til naturgenopretning.
  • En virksomhed kan dokumentere, at dens samlede påvirkning af naturen udvikler sig i en positiv retning.

Det sidste er langt vanskeligere at dokumentere end de to første.

Et naturprojekt i ét land kan eksempelvis ikke automatisk opveje ødelæggelsen af et værdifuldt levested et andet sted. Nogle økosystemer er så særlige, at de ikke kan erstattes med en nyplantet skov eller et genoprettet naturområde andre steder.

Det er også problematisk, hvis virksomheder fremhæver et enkelt positivt initiativ, mens de undlader at fortælle om den skade, deres produktion eller forsyningskæde fortsat forårsager.

Nature Positive Initiative understreger derfor betydningen af målbare resultater og en klar adskillelse mellem virksomheders bidrag til naturgenopretning og påstanden om, at de selv har opnået en samlet positiv naturpåvirkning.

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Danske myndigheder skærper reglerne for grøn markedsføring

I Danmark har Forbrugerombudsmanden offentliggjort reviderede anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring. De trådte i kraft den 27. september 2026 som følge af ændringer i markedsføringsloven og EU’s direktiv om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling.

Virksomheder skal kunne dokumentere deres miljømæssige påstande. Generelle udsagn om eksempelvis bæredygtighed, miljøvenlighed eller grøn produktion kan være vildledende, hvis de ikke forklares og underbygges tilstrækkeligt.

Reglerne stiller også krav til fremtidige miljøløfter. Hvis en virksomhed lover en bestemt forbedring, skal løftet understøttes af konkrete, offentligt tilgængelige og verificerbare forpligtelser samt en realistisk gennemførelsesplan.

Det betyder ikke, at enhver omtale af naturprojekter eller biodiversitet er greenwashing. Men virksomheder skal kunne forklare præcist, hvad de har gjort, hvilke resultater der er opnået, og hvordan resultaterne er målt.

Sådan vurderer du, om et Nature Positive-projekt er troværdigt

Man behøver ikke være biolog eller miljøforsker for at stille kritiske spørgsmål til et grønt løfte.

Hvis en virksomhed, kommune eller organisation hævder at bidrage til Nature Positive, er der især syv ting, der er værd at undersøge.

1. Hvad er udgangspunktet?

Et projekt skal have en tydelig baseline. Hvilken naturtilstand sammenlignes resultatet med, og hvornår blev den målt?

2. Hvad er det konkrete mål?

Er målet at plante træer, genoprette et vådområde eller forbedre biodiversiteten? Det er forskellige aktiviteter med forskellige resultater.

3. Hvilke arter og økosystemer er omfattet?

Et troværdigt projekt bør beskrive, hvilke naturtyper og arter det skal hjælpe, og hvorfor netop disse indsatser er nødvendige.

4. Hvordan måles resultaterne?

Er der konkrete målinger af arter, bestande, habitatkvalitet, vandforhold eller andre relevante indikatorer? Eller handler rapporteringen kun om penge og gennemførte aktiviteter?

5. Hvad sker der med virksomhedens øvrige påvirkning?

En virksomhed bør også forklare, hvordan den håndterer de negative påvirkninger fra produktion, råvarer, transport og forsyningskæder.

6. Hvem kontrollerer resultaterne?

Uafhængig faglig vurdering og gennemsigtig dokumentation gør det lettere at skelne mellem reelle resultater og markedsføring.

7. Er forbedringen langsigtet?

Et enkelt års gode resultater er ikke nødvendigvis nok. Naturen skal kunne opretholde sin positive udvikling over tid.

Hvis virksomheden kun kan fortælle, hvor mange træer den har plantet, eller hvor mange penge den har doneret, er det ikke tilstrækkeligt til at dokumentere Nature Positive.

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Hvad sker der i Danmark frem mod 2030?

Danmark har allerede sat gang i flere store initiativer, men de kommende år bliver afgørende for, om ambitionerne bliver omsat til konkrete forbedringer.

EU’s naturgenopretningsforordning kræver nationale planer, der beskriver, hvordan landene vil nå målene. Udkastene skulle indsendes til EU-Kommissionen senest den 1. september 2026. Den endelige danske plan skal være klar senest den 1. september 2027.

Den danske myndighedsside beskriver fortsat den nationale plan som under udarbejdelse. Den offentlige information giver derfor ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå den præcise status for Danmarks indsendelse af udkastet.

Samtidig fortsætter overvågningen af natur og vandmiljø gennem NOVANA-programmet. Den 3. november 2026 blev de foreløbige rapporter om resultaterne for 2025 sendt til myndighederne til kommentering. De endelige resultater forventes offentliggjort den 8. december 2026.

NOVANA overvåger blandt andet ferskvand, havområder, arter, fugle, næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Programmet er derfor et vigtigt grundlag for at vurdere, om den danske natur faktisk bevæger sig i den rigtige retning.

Det er netop den type dokumentation, der bliver afgørende for Nature Positive. Uden langsigtede målinger kan man ikke vide, om politiske beslutninger og private investeringer har skabt en reel forbedring.

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Nature Positive kræver mere end gode intentioner

Nature Positive er en ambitiøs målsætning, fordi den ændrer måden, vi taler om naturbeskyttelse på.

I mange år har den grønne omstilling især handlet om at reducere forurening, begrænse CO₂-udledninger og bruge færre ressourcer. Det er stadig nødvendigt, men det er ikke nok til at vende biodiversitetskrisen.

Hvis naturen skal komme sig, skal økosystemerne have plads og mulighed for at fungere. Skove skal udvikle naturlige strukturer, vådområder skal have de rette vandforhold, floder skal kunne fungere som sammenhængende systemer, og havets levesteder skal genoprettes.

Danmark har store politiske ambitioner og flere interessante naturprojekter. Men de videnskabelige undersøgelser viser også, hvor langt der stadig er fra planer og officielle beskyttelsesområder til en reel forbedring af biodiversiteten.

Det afgørende bliver derfor ikke, hvor mange træer der plantes, hvor mange hektarer der indgår i en aftale, eller hvor mange millioner der investeres.

Det afgørende er, om flere arter overlever, om økosystemerne bliver sundere, og om naturen igen kan opretholde sine egne processer.

Det er først, når resultaterne kan måles og dokumenteres, at løftet om Nature Positive bliver mere end endnu et grønt slogan.

Nature Positive: derfor er det ikke nok at plante flere træer

Kilder

Bedømmelse
( No ratings yet )
Flamingo Naturmagasin