De tilhører begge hundefamilien, men spørgsmålet om, hvorvidt ulve og ræve kan få afkom, er stadig omstridt blandt dyreelskere.
Findes der sådanne hybrider i naturen? Og er deres fremkomst teoretisk mulig? Videnskabens svar viste sig ikke kun at være interessant, men også ret kategorisk.
Hvorfor ulve og ræve ikke kan krydse hinanden
Ved første øjekast virker det logisk at antage, at de kan parre sig, da både ulve og ræve tilhører samme familie. Men virkeligheden er langt mere kompliceret.
Hovedårsagen ligger i genetikken. Ulve tilhører slægten Canis, mens ræve tilhører slægten Vulpes. Deres evolutionære veje skiltes for omkring 12 millioner år siden. For at forstå omfanget af denne afstand er det nok at sige, at de er omtrent lige så fjernt fra hinanden som mennesker er fra bavianer.
Men det handler ikke kun om slægtskab. Ulve har 78 kromosomer, mens ræve kun har 34. En så enorm forskel udelukker praktisk talt muligheden for at skabe en levedygtig zygote. Selv hvis en ulve-sædcelle på en eller anden måde befrugtede en ræve-ægget (eller omvendt), ville cellemekanismerne simpelthen ikke være i stand til at fordele et så forskelligt sæt kromosomer korrekt. Resultatet er, at det er umuligt at udvikle et fuldt udviklet organisme.
Størrelse og livsstil – endnu en barriere
Forskellen mellem disse dyr er ikke kun tydelig på DNA-niveau. En rød ræv vejer kun 5-8 kg, mens en voksen grå ulv kan veje 30-65 kg og i nogle tilfælde endnu mere. Ræven er normalt ikke højere end 40 cm, mens ulven let når 80 cm.
Desuden er ulve sociale dyr. De lever i flokke, hvor der er en streng hierarki, fælles jagt og forsvar af territoriet. Ræve lever derimod næsten altid alene og samles kun i parringsperioden.
Endelig har disse dyr hverken adfærdsmæssige eller biologiske motiver til at interagere, når de mødes i naturen. I de fleste tilfælde foretrækker ræven at flygte så hurtigt som muligt fra ulven, som kan udgøre en trussel for den.
Men hvordan kan man så forklare tilfældet med dogsin
På trods af at det er umuligt at avle en hybrid mellem en ræv og en ulv, blev der i 2021 registreret et sjældent tilfælde i Brasilien, der overraskede hele den videnskabelige verden. Efter at et dyr med et usædvanligt udseende blev bragt til et dyreinternat på grund af en trafikulykke, mistænkte dyrlægerne, at der var noget særligt ved det. Genetiske tests bekræftede det utrolige – de stod over for en hybrid mellem en tam hund og en pampasræv.
Den fik navnet dogsin – fra det portugisiske graxaim-do-campo (navnet på pampasræven). Dyret havde ører, der var karakteristiske for ræve, men gøede som en hund. Forskere fastslog, at den havde 76 kromosomer – resultatet af en kombination af 78 kromosomer fra en hund og 74 fra en pampasræv (Lycalopex gymnocercus).
Hvordan var det muligt? Sagen er, at pampasræven ikke er en »ægte« ræv i den traditionelle forstand. Den tilhører ikke slægten Vulpes, men slægten Lycalopex, som omfatter de sydamerikanske »falske ræve«. Genetisk er de meget tættere på hunde og ulve end den røde ræv.
Men hvad med den legendariske »dox« fra museet
I det britiske museum Grosvenor i Chester opbevares der stadig et eksponat kaldet »dox« – angiveligt en hybrid mellem en ræv og en hund. Ifølge legenden opstod dette usædvanlige dyr, efter at en rævehann parrede sig med en tam hund på en pram, der lå i en kanal nær landsbyen Biston.
Der er dog aldrig fundet noget, der bekræfter denne historie. Desuden er der aldrig blevet foretaget genetiske analyser af dette udstillingsgenstand. De fleste biologer er i dag overbeviste om, at det enten er en fejl eller en almindelig taksidermisk kuriositet, der er skabt for at tiltrække besøgende.
Historien om Wilhelm Nimeyer
I det 19. århundrede hævdede direktøren for Hannover Zoologiske Have, Wilhelm Nimeyer, at han havde fået afkom fra et par bestående af en rævehann og en tævehund. Ifølge ham fødte hunden fire hvalpe, men den ene døde ved fødslen, og de øvrige døde inden for få dage.
Hvis dette tilfælde var reelt, beviser det snarere, at det er umuligt at få levedygtige hybrider mellem hunde og ræve. Deres genetiske uforenelighed er for stor.
Hvorfor kan ulve og hunde krydse sig, men ikke ræve?
Svaret ligger i slægtskabet. Den tamme hund er faktisk en underart af ulven (Canis lupus familiaris). Derfor har de det samme antal kromosomer (78), og der er praktisk talt ingen barrierer for en vellykket parring. Derfor er hybrider mellem hunde og ulve – ulvehybrider – helt reelle og endda ret udbredte.
I tilfældet med ræve er den genetiske forskel for stor til at kunne overvindes. Vulpes vulpes (rød ræv) har kun 34 kromosomer mod ulvens og hundens 78 – næsten to og en halv gange mindre.
