Hej, mine kære elskere af usædvanlig jordisk fauna. I dag har vi en gæst, der fik mig til at klappe i hænderne, da jeg hørte dens navn. Jeg havde ikke forventet sådan en sproglig virtuositet fra biologer. Men lad os tage det i rækkefølge.
Da dette væsen kom til Carl von Linné, kunne han længe ikke forstå, hvad det var. Først klassificerede han det som en aktini, derefter som en søpølse, men det var klart, at det var hverken det ene eller det andet.
I forsøget på at klassificere dette dyr stillede forskerne sig selv det spørgsmål, der førte dem til svaret. “Hvad er det for noget lort?” tænkte de, og så gik det op for dem:
“Selvfølgelig! Det er en penis!”
Men da forskere er mere intelligente end mig, der bruger en eufemisme, der er så udslidt, at den selv er blevet et skældsord, kaldte de disse væsner for priapulider (Priapulidae) efter Priapus – guden for, øhm… frugtbarhed. Det er, forstår jeg, en subtil hentydning!
Hvem er disse mystiske priapulider? Det er en hel klasse af primitivt mundede væsner, der lever i havet. De lever hovedsageligt i de nordlige breddegrader, men der findes også arter i tropiske områder.
Denne spredning af artscentre kan forklares med, at det tidligere (og disse væsner dukkede op for mindst en halv milliard år siden) var en talrig gruppe, der tilsyneladende var udbredt over hele verdenshavet, og at størstedelen af arterne derefter uddøde.
Nogle arter vokser op til fyrre centimeter, så de ikke skammer sig over Priapus, som de er opkaldt efter.
Dette væsen har to køn og lægger æg, der er rige på æggeblomme. Priapulider er kendetegnet ved en meget langsom udvikling af æggene fra befrugtning til klækning.
Det er bemærkelsesværdigt, at selvom den har et nervesystem, har den ingen specialiserede sanser bortset fra en form for følesans. Som det sig hør og bør for noget, den ligner. Man kan sige, at det er en fritlevende undervandsdild.
Den ser så uappetitlig ud, at selv kineserne ikke spiser den. Men det er ikke sikkert!
