Nye blæksprutter rykker ind i Nordsøen: det kan strandgæster se i sandet
Noget er ved at ændre sig i den hollandske del af Nordsøen. Tre arter af blæksprutter bliver stadig mere almindelige langs kysten, og strandgæster kan faktisk finde spor efter dem direkte i sandet.
Det drejer sig om almindelig kalmar, kortfinnet kalmar og almindelig sepia. Ifølge havbiolog Lennert van de Pol fra Wageningen Marine Research er det især de to kalmararter, der er interessante, mens sepia allerede har været en del af Nordsøen i længere tid.
Der er dog én vigtig rettelse til historierne, der har cirkuleret. Den klassiske ottearmede blæksprutte er ikke ved at indtage den hollandske Nordsø. Oplysninger om blæksprutter fanget af belgiske fiskere blev blandet sammen med udviklingen længere mod vest, blandt andet ud for Bretagne og Cornwall, hvor arten er langt mere almindelig.
Varmere vand ændrer livet i Nordsøen
Den sandsynlige forklaring på de flere blæksprutter er stigende havtemperaturer. Blæksprutter er følsomme over for temperaturforhold, og den sydlige Nordsø ser ud til at være blevet et mere attraktivt levested.
Det gælder ikke kun dem. Rød multe og knurhane ses også oftere, mens arter som rødspætte og torsk bevæger sig længere mod nord på jagt efter køligere vand.
Det lyder måske som en lille ændring. Det er det ikke nødvendigvis.
Kalmaren er en aktiv rovfisk, der blandt andet æder sild, brisling og hvilling. Den kan også spise andre blæksprutter. Samtidig bliver den selv føde for større havdyr. Når en ny eller mere talrig rovdyregruppe får en større plads i fødenettet, kan konsekvenserne derfor sprede sig langt videre end til selve arten.
Belgiske forskere vil følge udviklingen i de kommende år.
Kig efter disse spor på stranden
Du behøver ikke ud på en fiskerbåd for at opdage forandringen.
På stranden kan du finde sepiaskaller, det indre skelet fra sepia. De lyse, aflange strukturer ligger ofte direkte i sandet. Det er endnu ikke dokumenteret, at der skyller flere af dem op på grund af den voksende bestand, men udviklingen gør det sandsynligt.
Et andet tegn er blæksprutternes æg. Kalmars ægmasser er hvidlige og fingerformede og kan findes i vandet. Sepia lægger derimod mørke, drueagtige æg, som ofte kaldes havdruer.
Farlige for mennesker? Nej!
Der er ingen grund til at holde sig væk fra vandet. De stigende blækspruttebestande udgør ingen fare for strandgæster. Tværtimod er dyrene en eftertragtet fødevare.
For fiskerne kan udviklingen endda være en økonomisk mulighed. Fiskere fra blandt andet Nederlandene, Belgien, Tyskland og England har i de senere år landet store mængder blæksprutter, som ofte eksporteres til Sydeuropa.
Det betyder, at de calamares, man bestiller på en restaurant i Spanien, i princippet kan være fanget i Nordsøen.
Men for havet er historien mere kompliceret. Flere blæksprutter betyder ikke automatisk et sundere økosystem. Nogle arter vinder på det varmere vand, mens andre presses nordpå. Fødekæderne ændrer sig, og biodiversiteten kan i sidste ende blive påvirket.
Nordsøen får altså ikke bare nye beboere. Den er ved at få en ny balance.
