Inde i nogle af de mest interessante og farlige organismer på Jorden har en gruppe tyske og østrigske forskere gjort en opdagelse, som de finder meget vanskelig at forklare.
Svampe er fantastiske væsner. Nogle af dem er spiselige og næringsrige, såsom kantareller og porcini-svampe, mens andre er dødelige, såsom den grønne fluesvamp, der kan forårsage organsvigt.
En slægt af skimmelsvampe kaldet Penicillium bidrog også til en revolution inden for medicinen ved at skabe penicillin, verdens første antibiotikum.
Der findes også psykedeliske svampe, almindeligvis kendt som magiske svampe, som indeholder stoffet psilocybin. De er blandt andet blevet brugt i ritualer, og nyere studier viser, at de kan hjælpe mod depression og angst.
Nu har forskere opdaget, at to typer svampe har fundet deres egen vej til det samme mål.
En gruppe mikrobiologer fra Friedrich Schiller Universitetet i Jena, Tyskland, og Universitetet i Innsbruck i Østrig har opdaget, at to svampearter uafhængigt af hinanden har udviklet helt forskellige biokemiske veje til at producere det aktive stof psilocybin.
Det svarer til to værksteder, der producerer det samme produkt, men bruger helt forskellige værktøjer.
Psilocybin er et psykedelisk stof, der blandt andet kan forårsage hallucinationer.
I lang tid troede forskerne, at dette stof kun fandtes i svampe af slægten Psilocybe. Nu har de imidlertid opdaget det i svampe af slægten Inocybe.
To forskellige familier, fælles mål
Ved hjælp af såkaldte proteinmodeller kunne forskerne bestemme rækkefølgen af kemiske reaktioner, der resulterer i dannelsen af psilocybin.
Hver af de to svampe tilhører sin egen familie og har uafhængigt af hinanden fundet ud af, hvordan man producerer psilocybin på trods af deres forskelle.
Psilocybe-svampe, der vokser på dødt træ, og Inocybe-svampe, der lever på levende træer, har deres egne unikke sæt enzymer, der i sidste ende danner det samme stof.
Dette tyder på, at evolutionen havde en specifik grund til at favorisere psilocybin, forklarer forskerne.
En hypotese er, at dette stof beskytter svampe mod rovdyr. Psilocybin kan påvirke insekters nervesystem og muligvis mindske deres lyst til at spise svampe.
»Det rigtige svar er: vi ved det ikke,« sagde ledende forsker Dirk Hoffmeister i en pressemeddelelse.
»Naturen gør intet uden en grund.«
I menneskekroppen omdannes psilocybin til psilocin, som påvirker hjernens opfattelse af tid, rum og sig selv.
Stoffet har vist lovende resultater i behandlingen af depression og hjerneskader, og forskning tyder endda på, at det kan forlænge levetiden for enkelte celler. Samtidig kan det overbelaste hjernen.
Opdagelsen af flere naturlige veje åbner nye muligheder for produktion af psilocybin i laboratoriet og muligvis for udvikling af nye lægemidler.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Angewandte Chemie International Edition.
