Ny vildkat fundet i Bolivias skove efter 100 år uden nye kattearter
En lille plettet vildkat fra Bolivias skove har fået forskere til at tegne kattens stamtræ om. Arten Leopardus tilcayo blev først set af forskere for ti år siden, men blev dengang betragtet som en allerede kendt art.
Historien begyndte i 2016, da biologen Paola Nogales-Ascarrunz blev kontaktet af et dyreinternat i Bolivia. De havde fået en mærkelig kat ind. En lokal mand havde fundet den som killing ved en skovvej og taget den med hjem, fordi han troede, at det var en huskat.
Efter omkring et år blev det tydeligt, at dyret var noget helt andet. Katten blev flyttet til Senda Verde Wildlife Sanctuary på den subtropiske østside af Andesbjergene, hvor Nogales-Ascarrunz fik øje på dens usædvanlige udseende.
Den havde et lille, sammenklemt ansigt, korte runde ører, lange knurhår og store leopardlignende rosetter. Den var også ekstremt lille. Hannen måler omkring 46 centimeter fra hoved til kroppen og vejer kun cirka 1,4 kilo. Den er dermed mindre end mange almindelige huskatte.
Først troede forskerne, at de havde fundet en Leopardus tigrinus, også kendt som tigerkat eller oncilla. Arten blev beskrevet helt tilbage i 1775 og blev i mange år betragtet som udbredt over store dele af Central- og Sydamerika.
Så kom detaljen, der ikke passede.
I 2019 arbejdede Nogales-Ascarrunz på en bog om Bolivias kattearter og sammenlignede sine billeder med referencefotos fra Brasilien. Rosetterne på den bolivianske kat var markant større. Noget var forkert.
Det tog yderligere nogle år, før forskerne havde de genetiske værktøjer til at undersøge mysteriet ordentligt. Sammen med genetikere fra Brasilien og Belgien analyserede holdet komplette genomer fra 38 individer i slægten Leopardus.
Resultatet ændrede billedet. Den bolivianske kat havde sin egen gren på stamtræet og havde udviklet sig separat fra de øvrige tigerkatte for omkring 1,4 millioner år siden.
Det interessante er, hvor let sådan en art kan forsvinde mellem kendte kategorier. Små vildkatte er vanskelige at studere, lever ofte skjult og kan ligne hinanden ekstremt meget. Et kamera i skoven giver måske et billede af en kat, men ikke nødvendigvis nok information til at afgøre, hvilken art man ser.
Genetikken kan afsløre forskelle, som pelsmønstre og fotografier ikke kan.
Opdagelsen betyder også, at forskerne nu regner med fem tigerkattearter, hvor man tidligere så færre. Samtidig peger undersøgelsen på en mulig ny underart i Peru. En forsker mener desuden, at margaykatten kan vise sig at bestå af flere forskellige arter, men den konklusion kræver flere genetiske undersøgelser.
Der er en praktisk grund til, at forskerne tager disse navne så alvorligt. Artsgrænser ændrer også vores syn på, hvor truet et dyr er.
Hvis alle tigerkatte fra det sydlige Brasilien til Costa Rica regnes som én stor art, kan bestanden se forholdsvis robust ud. Hvis populationen i virkeligheden består af fem forskellige arter, skal hver enkelt vurderes for sig.
For Leopardus tilcayo mangler forskerne stadig helt grundlæggende oplysninger. De ved, at katten lever i Yungas-skovene på Andesbjergenes østside, men dens føde, formering og bestand i naturen er stadig stort set ukendt.
Det er måske den mest opsigtsvækkende del af historien. Arten blev ikke skabt i naturen for nylig. Den har sandsynligvis eksisteret i millioner af år.
Det eneste nye er, at videnskaben endelig har opdaget, hvad den faktisk er.
