I Storbritannien er kæmpehajer beskyttet ved lov: At dræbe dem kan resultere i fængselsstraf.
Kæmpehajen er den næststørste fisk i verden efter hvalhajen. Disse majestætiske skabninger bliver op til 10 meter lange, hvilket kan sammenlignes med en dobbeltdækkerbus, og de kan veje over syv tons. På trods af deres imponerende størrelse er kæmpehajer ikke farlige for mennesker. De er ægte »fredelige kæmper«, som udelukkende lever af dyreplankton.
Hvor og hvornår kan man se en kæmpehaj?
Kæmpehajer kan ses i britiske farvande fra april til oktober. De er særligt aktive på solrige dage med lidt vind, når de kommer op til overfladen for at søge føde.
De fem bedste steder at se dem:
- Minch, mellem de ydre Hebrider og Isle of Skye
- Indre Hebrider (West Mull, Tyree, Coll)
- Solway Firth (Cumbria)
- Vestlige Cornwall
- Øen Man
Her kan du enten se hajer fra land eller dykke med akkrediterede operatører, som overholder miljøreglerne.
Sådan genkender du en kæmpehaj
Kæmpehajer har et karakteristisk udseende:
- massiv, udbulende snude;
- en stor rygfinne;
- en halvmåneformet halefinne;
- en vidt åben mund, især når de søger føde nær overfladen.
De kan svømme med åben mund gennem planktonbede, mens de filtrerer vandet med deres gællestrenge.
Hvordan de lever
Kæmpehajer er filtratorer. De jager ikke, men svømmer med åben mund og filtrerer mikroskopiske organismer – zooplankton – ud. På en time kan en haj ‘filtrere’ en mængde vand svarende til en olympisk swimmingpool. Alt plankton fanges i gællestammerne og sluges derefter.
Under fodringen er hajens hals lukket, så den undgår at sluge overskydende vand. Først når munden lukkes, åbner svælget sig for at fordøje føden. Under gunstige forhold kan en enkelt hajs mave rumme op til et halvt ton føde.
Hvad er zooplankton?
Zooplankton er en samling af mikroskopiske væsener: paddefisk, fiskeæg og bløddyrlarver. Disse bittesmå organismer udgør grundlaget for havets fødekæde og er ikke kun føde for hajer, men også for de største hvaler.
Hvem jager kæmpehajer
I naturen har kæmpehajer kun få fjender. De kan kun blive angrebet af særligt store hajer eller sværme af spækhuggere. Mennesker udgør en langt større trussel: Historisk set er kæmpehajer blevet jaget for deres kød, finner og leverfedt.
Reproduktion og lang levetid
Kæmpehajer er levendefødende – hunnerne føder levende unger. Ungerne kaldes ‘babyer’, men deres livscyklus er stadig et mysterium for forskerne. Det, man ved, er, at
- hannerne bliver kønsmodne, når de er mellem 12 og 16 år gamle;
- hunnerne er tættere på 20 år og er 4,6 til 6 meter lange;
- Den forventede levealder kan overstige 50 år.
Der er registreret yngleforsøg i farvandene omkring Storbritannien og Irland, hvilket fremgår af parringsritualer: synkroniseret svømning og endda spring ud af vandet.
Hvorfor kæmpehajer er truede
De største trusler er:
- Jagt på deres finner;
- indfiltring i fiskeredskaber;
- kollisioner med skibe;
- forringelse af levesteder.
Fra 2018 er kæmpehajen officielt anerkendt som truet af International Union for Conservation of Nature (IUCN). På grund af deres langsomme reproduktion og store sårbarhed kan indfangning af blot nogle få individer gøre alvorlig skade på bestanden.
Hvad bliver der gjort for at beskytte dem?
I Storbritannien er kæmpehajer beskyttet af en række love:
- Wildlife Act (1981),
- Naturbeskyttelsesloven (Skotland, 2004),
- Northern Ireland Wildlife Act (1985),
- Lov om ret til at færdes på landet (2000).
Overtrædelse af disse regler kan resultere i bøder eller fængselsstraf. Desuden findes der EU-regler, som forbyder fangst og besiddelse af kæmpehajer på kommercielle fartøjer.
Der arbejdes også på at etablere havreservater, bl.a. i Hebriderne, som er et vigtigt levested for hajer.
Internationalt er kæmpehajen opført:
- IUCN’s rødliste;
- Bilag II i CITES-konventionen;
- Bilag I og II i konventionen om vandrende arter (CMS);
- Bilag I til FN’s havretskonvention (UNCLOS).
Disse foranstaltninger har til formål at begrænse handel, reducere risikoen for dødelighed og internationalt samarbejde for at bevare bestanden.
