Som almindelig menneske synes du sikkert, at parasitisme er noget skidt. Det er jo ikke rart at have uønskede væsner boende inde i sig. Og de er ikke engang villige til at bidrage til din overlevelse!
Men tro mig – uden parasitter er det moderne økosystem umuligt. De begrænser deres værts reproduktion, forhindrer dem i at bruge alle tilgængelige ressourcer og udvælger de svage individer, hvilket bidrager til at opretholde den generelle sundhed i populationen.
Men parasitter er også en del af økosystemet. Hvordan kan man begrænse deres voldsomme formering? Ved hjælp af andre parasitter! Det fænomen, hvor en parasit lever af en anden parasit, kaldes superparasitisme eller hyperparasitisme. Og selve organismerne har fået betegnelsen ‘andenordens parasitter’.
Eksempler findes i overflod. Os og andre pattedyr bliver spist af lopper og hårlus. Hårlus og lopper bliver til gengæld spist af larver fra hundebændesygdommen (cucurbitacine). Det giver en interessant situation: parasitten beskytter pattedyrene mod lopper, hvilket forbedrer vores velbefindende og mindsker risikoen for hudinfektioner.
Men det løser ikke problemet: parasitter på andet niveau kan også formere sig uden grænser. Hvordan kan man stoppe dem? Du har nok selv gættet, at man ikke kan undvære parasitter på tredje niveau. Det er ikke let at opdage dem, da denne gruppe af snyltere for det meste består af encellede organismer eller endda bakterier.
Lad os igen se på den parasitiske matryoshka. I frøen sidder trematoder – parasitter i fordøjelsessystemet. I trematoder sidder opaline (Opalinea) – store encellede organismer. De æder trematoder. Og opaline er selv inficeret med små amøber. Og disse amøber angriber opaline og beskytter dermed trematoder og skader frøerne. Forfærdeligt, ikke?
Og det er langt fra slut! Sådanne ‘matryoshka-dukker’ kan bestå af endnu flere niveauer. Encellede dyr har nemlig deres egne vira – også parasitter. Og de plages af virofager – vira, der bruger andre vira til at danne sig selv. Inde i virofagerne gemmer sig transposoner – DNA-stykker, der kan formere sig inden for et enkelt organisme. Nogle af dem bærer nyttig information, men andre søger at udnytte virofagens ressourcer til egen fordel.
Så hvis nogen spiser dig, skal du ikke klage! Det er meget sandsynligt, at den, der spiser dig, også bliver spist af en anden. Og den bliver også spist… Og så videre ned til de simpleste former for liv. Hvad kan man sige: Naturen er forunderlig!
