Pelsdyrfarme, hvor millioner af mink, chinchillaer, ræve og mårdyr holdes, opfylder ingen standarder for dyrevelfærd, bekræfter Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i sin seneste rapport.
En ung ræv på en pelsfarm, dømt til døden for sin pels Sally Ivens, Humane World for Animals pressemateriale.
EFSA er et EU-agentur, der yder videnskabelig rådgivning om eksisterende og nye risici i fødevarekæden, men også om dyrevelfærd.
Dyrevelfærdsorganisationer har i årevis kæmpet for at få indført et forbud mod pelsdyravl i hele EU. Der er stadig lande, herunder Polen, som endnu ikke har opgivet denne form for industri.
“De fleste af de nævnte konsekvenser for dyrevelfærden kan ikke forebygges eller afhjælpes i væsentlig grad inden for de nuværende opdrætssystemer”,
hedder det i et dokument udarbejdet af EFSA.
Fatal forhold på pelsfarme er normen
I EFSA’s seneste rapport nævnes de vigtigste problemer i forbindelse med dyrevelfærd på pelsfarme. De bure, hvor ræve og andre pattedyr holdes fra fødslen, er for små og dårligt konstrueret, begrænser bevægelsesfriheden, og trådgittergulve forårsager skader på dyrene.
Dyrene er berøvet grundlæggende aktiviteter såsom leg, udforskning, søgen efter føde, grave og springe, og i tilfælde af chinchillaer også at bade i sand, mens mink kan svømme i åbent vand.
De fleste førende designere har en politik, der udelukker brug af pels.
Dyrene viser tydelige tegn på stress og deraf følgende aggression, og der forekommer også talrige skader – herunder tilfælde af barnemord og kannibalisme – som følge af begrænset plads, overbelægning, forkert sammensætning af grupper (f.eks. angreb på burfæller) og konkurrence om føde.
EFSA siger direkte, at der på gårdene er en følelse af frygt og spænding forårsaget af menneskers tilstedeværelse, og at der er synlige fysiske skader forårsaget af brutal behandling af dyrene, f.eks. ved at blive grebet om halsen under procedurer som tvungen insemination. Halthed, deformiteter og svækkede lemmer er hverdagskost, og der opstår tarmproblemer og forkert ernæring, herunder langvarig sult eller overfodring.
“Det er en illusion at tro, at pelsindustrien er i stand til fuldstændigt at reformere sin grusomme burbaserede virksomhed – især i en branche, der befinder sig i en fase af uoprettelig økonomisk nedgang. Selv ekstra kvadratmeter kan ikke engang tilnærmelsesvis genskabe de naturlige levevilkår for ræve, mink og mår, som er nødvendige for deres fysiske og psykiske velbefindende”, siger dr. Joanna Swabe, direktør i organisationen Humane World for Animals Europe.
Ifølge dyrevelfærdsforkæmpere ville et forbud mod pelsdyravl i hele EU være et skridt i den rigtige retning og en anerkendelse af de mere end 1,5 millioner EU-borgere, der har underskrevet borgerinitiativet ‘Europa uden pels’.
Slutningen på en æra med burdyr
I 2023 underskrev over 1,5 millioner borgere fra EU-landene en petition som led i borgerinitiativet Fur Free Europe, der opfordrer til at indføre et forbud mod pelsdyravl i EU.
Europa-Kommissionen har forpligtet sig til at vurdere mulige tiltag, herunder at tage EFSA’s konklusioner i betragtning. Inden marts 2026 skal Kommissionen fremlægge sin holdning til sagen. Forbuddet mod pelsdyravl i Polen træder muligvis i kraft fra 2029. Forslaget, der blev fremsat for over et år siden af parlamentsmedlem Małgorzata Tracz, er resultatet af mere end to års arbejde fra foreningen ‘Otwarte Klatki’ og fonden ‘Viva!’
Over 6 millioner dyr holdes på næsten 1200 pelsfarme i hele Den Europæiske Union, i lande som Finland, Polen, Danmark, Spanien og Grækenland. Opdræt af dyr til pels er allerede forbudt i 22 europæiske lande, herunder 16 medlemsstater – senest i Estland, Letland, Litauen og Rumænien. Selvom der ikke er indført et officielt forbud i Sverige og Bulgarien, er pelsfarme ophørt med at drive virksomhed i disse lande.
