Efter Winston Churchills tale i Fulton den 5. marts 1946 begyndte den kolde krig. For at modstå Sovjetunionen begyndte de vestlige lande at finde på forskellige sofistikerede metoder og teknikker – hvoraf nogle af dem så helt naturligt ud som en joke.
Sådan var det også med projektet ‘Blå påfugl’, hvor man foreslog at fylde atomvåben med kyllinger.
I 1950’erne blev der i Storbritannien udarbejdet en plan for at forhindre en mulig fremrykning af sovjetiske tropper mod vest i en hypotetisk militær konflikt.
Oprindeligt blev den kaldt ‘Brown Bunny’ (Brun kanin), derefter omdøbt til ‘Blue Bunny’ (Blå kanin), som til sidst blev til ‘Blue Peacock’ (Blå påfugl).
På trods af de morsomme navne var planens indhold yderst alvorligt. På det af de allierede besatte område i Tyskland var det planen at placere flere atomminer med en sprængkraft på en kilotonne.
Eksplosionerne skulle skabe en uoverstigelig barriere for de fremrykkende sovjetiske tropper og gøre jorden uegnet til besættelse i lang tid.
De installerede atombomber skulle sprænges på tre måder. Ved hjælp af en tre mil (4,8 km) lang snor, ved hjælp af en otte-dages timer eller ved hjælp af sensorer, der var beskyttet mod uautoriseret adgang. Ti sekunder efter, at minen blev flyttet eller dens hylster blev brudt, skulle den sprænge.
Allerede i juli 1957 afgav den britiske hær en ordre på ti ‘Blå påfugle’ til installation i Tyskland.
Problemet var, at den komplicerede elektronik kunne gå i stykker under vinterens frost.
Først blev det besluttet at bruge isolerende tæpper, men så fandt nogen på en mere excentrisk, omend grusom metode – man foreslog at fylde bomben med kyllinger med tilstrækkelig vand og mad, så de kunne overleve der i en uge.
Ifølge ingeniørernes plan skulle deres kropsvarme være tilstrækkelig til at holde elektronikken i gang.
Heldigvis aflyste det britiske forsvarsministerium projektet i februar 1958, da man anså risiciene for landets omdømme for for store, så ingen kyllinger kom til skade.
Da dokumenterne om projektet ‘Blue Peacock’ blev offentliggjort i 2004, troede læserne imidlertid, at det var en aprilsnar.
Tom O’Leary, uddannelseschef ved National Archives, svarede på dette:
Det ligner virkelig en aprilsnar, men det er det bestemt ikke. Den offentlige forvaltning laver ikke sjov.
