I dag har vi en botanisk klumme dedikeret til en bemærkelsesværdig frugt, der i modsætning til mango, mangostan eller litchi ikke ofte findes i vores butikker.
Denne frugt, og faktisk selve planten, hedder rambutan (Nephelium lappaceum), og den ser ganske imponerende ud, må man indrømme. Frugterne ligner røde søpindsvin med grønne nåle.
Rambutan er en træagtig plante, der tilhører familien Sapindaceae, den samme familie, der gav verden litchi, spansk lime, longan og guarana. Det var i hvert fald det, den gav verden i den tropiske zone.
De nordlige lande fik kun den uspiselige hestekastanje fra Sapindaceae-familien. Men vi kan i det mindste være taknemmelige for det: den pynter i det mindste i parkerne i Kiev og er en god honningplante.
Men lad os vende tilbage til rambutaner. I modsætning til hestekastanjer er rambutanblomster ikke så smukke. Men frugterne ser meget elegante ud. Rambutanens hjemland er Malaysia og Indonesien.
Oversat fra malaysisk kaldes den »håret«, hvilket svarer til dens udseende. I Kina kaldes den »rød spole«.
På grund af deres høje udbytte og fremragende smag blev rambutaner først bragt til Østafrika af arabiske købmænd og derefter til de tropiske breddegrader i Amerika af europæerne.
Frugtens skal er ikke spiselig. Inde i frugten er frugtkødet, der har samme konsistens som litchi, longan eller drue. Der er en kerne inde i frugtkødet. Smagen ligner litchi, men den har en mindre »kemisk« og mere delikat aroma.
Desværre ødelægges frugten hurtigt og kan ikke plukkes umoden, da den mangler klimakterium (et smart ord, der bruges af botanikere til at beskrive frugtens evne til at modne efter at være blevet plukket). Så jeg tror ikke, at den vil blive en hyppig gæst i vores butikker. Det er en skam.
