I dag har vi en botanisk klumme dedikeret til en bemærkelsesværdig frugt, der i modsætning til mango, mangostan eller litchi ikke ofte findes i vores butikker.
Denne frugt, og faktisk selve planten, hedder rambutan (Nephelium lappaceum), og den ser ganske imponerende ud, må man indrømme. Frugterne ligner røde søpindsvin med grønne nåle.
Rambutan er en træagtig plante, der tilhører familien Sapindaceae, den samme familie, der gav verden litchi, spansk lime, longan og guarana. Det var i hvert fald det, den gav verden i den tropiske zone.
De nordlige lande fik kun den uspiselige hestekastanje fra Sapindaceae-familien. Men vi kan i det mindste være taknemmelige for det: den pynter i det mindste i parkerne i Kiev og er en god honningplante.
Men lad os vende tilbage til rambutaner. I modsætning til hestekastanjer er rambutanblomster ikke så smukke. Men frugterne ser meget elegante ud. Rambutanens hjemland er Malaysia og Indonesien.
Oversat fra malaysisk kaldes den ‘håret’, hvilket svarer til dens udseende. I Kina kaldes den ‘rød spole’.
På grund af deres høje udbytte og fremragende smag blev rambutaner først bragt til Østafrika af arabiske købmænd og derefter til de tropiske breddegrader i Amerika af europæerne.
Frugtens skal er ikke spiselig. Inde i frugten er frugtkødet, der har samme konsistens som litchi, longan eller drue. Der er en kerne inde i frugtkødet. Smagen ligner litchi, men den har en mindre »kemisk« og mere delikat aroma.
Desværre ødelægges frugten hurtigt og kan ikke plukkes umoden, da den mangler klimakterium (et smart ord, der bruges af botanikere til at beskrive frugtens evne til at modne efter at være blevet plukket). Så jeg tror ikke, at den vil blive en hyppig gæst i vores butikker. Det er en skam.
Interessante fakta
- Rambutantræer kan blive 20–25 meter høje under naturlige forhold.
- Et modent træ kan producere flere tusinde frugter på én sæson.
- Frugtens “hår” er ikke torne, men bløde, elastiske udvækster, som kaldes spinterns.
- Rambutan er tæt beslægtet med litchi og longan, men de tre arter stammer fra forskellige evolutionære grene inden for sæbebærfamilien.
- I Sydøstasien bruges rambutantræets ved lokalt til møbler og mindre byggerier.
- Frugten er rig på C-vitamin, kobber og forskellige antioxidanter.
- Forskere undersøger ekstrakter fra rambutanens skræl og kerner for deres potentielle antioxidative og antimikrobielle egenskaber, men disse anvendes endnu ikke som medicinsk behandling.
FAQ
Hvad er rambutan?
Rambutan (Nephelium lappaceum) er en tropisk frugt fra Sydøstasien. Den er kendt for sin røde skal med bløde “hår” og sit saftige, hvide frugtkød.
Hvordan smager rambutan?
Smagen beskrives ofte som en blanding af litchi, druer og pære med en mild blomsteragtig aroma. Frugtkødet er sødt, saftigt og let syrligt.
Kan man spise skallen?
Nej. Kun det hvide frugtkød er spiseligt. Skallen og den rå kerne bør ikke spises.
Er rambutan sund?
Ja. Rambutan indeholder blandt andet C-vitamin, kostfibre, kobber og antioxidanter, som indgår i en varieret og sund kost.
Hvad er forskellen mellem rambutan og litchi?
Begge frugter tilhører samme plantefamilie, men rambutan har en håret skal og en mere mild smag, mens litchi har en ru, men glat skal og en mere aromatisk sødme.
Hvor dyrkes rambutan?
Den dyrkes især i Malaysia, Indonesien, Thailand, Vietnam, Filippinerne og dele af Mellemamerika samt i tropiske områder af Afrika.
Hvorfor er rambutan sjældent i danske butikker?
Rambutan har en kort holdbarhed og modner ikke væsentligt efter høst. Det gør transport over lange afstande vanskeligere end for mange andre eksotiske frugter.
Hvordan spiser man rambutan?
Skallen skæres eller ridses forsigtigt op, hvorefter det hvide frugtkød tages ud. Den hårde kerne i midten fjernes inden spisning.
Kilder
- Morton J. (1987). Rambutan. Fruits of Warm Climates. University of Florida.
- Lim T.K. (2013). Edible Medicinal and Non-Medicinal Plants. Volume 6. Springer.
- Orwa C. et al. (2009). Agroforestree Database: Nephelium lappaceum. World Agroforestry Centre.
- FAO – Food and Agriculture Organization
- Kew Science – Plants of the World Online
- Royal Botanic Gardens, Kew
- USDA Agricultural Research Service – FoodData Central (næringsdata)
