Rovdyret kan mærke offerets nervesystem selv gennem vægge og bryder med voldsom kraft ind i dets hjem!
Revene er ægte megabyer i havet. Befolkningstætheden er enorm, og konkurrencen er derfor også hård. Derfor er det ikke underligt, at der er plads til forbrydere og farlige rovdyr, der undertrykker ærlige arbejdere. Så når byen falder i søvn, vågner revhajerne…
Okay, okay, vi overdrev lidt – dagens helte minder ikke om skyggefulde finansfolk. Hajen handler groft og åbent: røverier og razziaer er dens skæbne. Disse banditter hærger i alle sandbankerne i Det Indiske Ocean og Stillehavet: de bryder ind i fremmede huse og tager alt af værdi, endda ejerne selv.
Selvom de mangler flere egenskaber for at være rigtige mafiosoer, er en af dem størrelsen. Den slanke krop af en rev-racketeer er ikke længere end 2 meter og vejer ikke mere end 20 kilo. De fleste af dem er kun 1,6 meter lange.
På trods af deres brutale karakter er revhajerne ret fredelige over for mennesker. For dem er vi for store til at blive opfattet som bytte.
Og revhajerne er heller ikke begavede. Til gengæld er de fulde af ondskab, frygtløshed og arrogance. Hele natten patruljerer disse væsner den undersøiske by på jagt efter bytte. Fisk, blæksprutter og krebsdyr gemmer sig for dem bag solide koralrev. Men ingen mure kan skjule dem for hajerne, for disse havrøvere søger ikke efter føde med øjnene.
De rovdyrs opfattelse af verden er baseret på information fra næsen og Lorenzini-ampullerne. Hvad næsen gør, tror jeg, er klart for alle. Men det andet sanseorgan skal jeg nok forklare. Lorenzini-ampuller er lange rør, der er gemt i huden. De gør det muligt for havdyr at føle elektricitet. De er så præcise, at vores højteknologiske bander kan mærke offerets nervesystem gennem væggene!
Når rovdyret har fundet sit bytte, går det til angreb. Hajens lille hjerne er kun i stand til at løse problemer med magt, så den onde fisk finder ikke på noget bedre end at bide korallen af stykke for stykke, mens den nærmer sig byttet. Før eller senere bryder den væggene ned og berøver den stakkels fisk alt: ære, ejendom og liv.
Kun daggry kan stoppe morderen. Med de første solstråler gemmer revhajen sig i sit skjulested. Men ikke fordi det er tid for byboerne at finde morderen. Det er bare fordi, at den rigtige mafia vågner op i dagtimerne – de større hajer. De har ingen respekt for småkriminelle og spiser dem uden videre. Så må den lille haj gemme sig i sin hule, indtil mørket falder på igen.
Er deres liv altså udelukkende vævet af grusomhed og frygt? Ikke helt, der er også plads til kærlighed. Når en han finder en parringsklar hun, bider han hende blidt i finnerne og lægger hende ned på havbunden. Desværre bliver det ikke til noget romantisk mellem de to frække Bonny og Clyde – hannen glemmer sine ømme følelser straks efter befrugtningen.
Heldigvis er graviditeten hos hajer meget gennemtænkt. Æggene med ungerne behøver ikke at blive beskyttet, da de ikke forlader livmoderen. Det er heller ikke nødvendigt at fodre ungerne – de klæber sig til moderens inderside ved hjælp af æggesække. Gennem blodet får ungerne alle de næringsstoffer, de har brug for til deres udvikling.
Ved hjælp af dette system har hunnen fået en fuldt funktionel analog til placenta. Efter 10-11 måneder føder hajmoren ungerne. Lige fra fødslen begynder de at skræmme og røve de unge indbyggere i byen på havets bund.
