Permakultur på altanen? Det kan godt lade sig gøre!
myHOMEBOOK har talt med økologisk altanhave-gartner Birgit Schattling om mulighederne, særlige forhold og de bedste tips til bæredygtig havearbejde i krukker, kasser og spande.
Mellem summende vilde bier, blomstrende morgenfruer og lysende tomater kan der opstå et lille kosmos af mangfoldighed, nydelse og bæredygtighed på en altan. En permakultur-altan kan virke lidt kaotisk, men i virkeligheden er der system i det.
Permakultur er et koncept, der sigter mod at etablere bæredygtige, selvregulerende og modstandsdygtige systemer, der er baseret på kredsløb og en bevidst omgang med ressourcer. “Selv på lille plads kan man dyrke permakultur – forudsat at man tilpasser designet til forholdene. Den begrænsede plads er den største begrænsende faktor,” siger Birgit Schattling, der også tilbyder onlinekurser om alt om altanhavebrug.
Først skal man observere
Det første skridt mod permakultur på altanen er observation: Hvordan er lysforholdene i løbet af dagen og året? Hvor kommer vinden fra? Er der skygge fra træer eller bygninger? Da altanens placering ikke kan ændres, er det desto vigtigere at observere de eksisterende forhold nøje.
Hvis man for eksempel gerne sidder udenfor om morgenen, kan man se, om der er et hjørne, der får sol på dette tidspunkt – og der målrettet indrette et siddeplads. Det samme gælder for brug om aftenen. På denne måde kan den eksisterende plads tilpasses ens egne vaner.
Vandforsyning
Vandforsyningen på altanen skal også planlægges i forbindelse med permakultur. Med en udendørs tilslutning er det nemt – alle andre har brug for kreative løsninger. Den enkleste mulighed ved åbne altaner er at opsamle regnvand ved hjælp af spande, vandkander eller spændte presenninger.
Mere effektivt er en regnvandsbeholder, der er tilsluttet nedløbsrøret. Også muligt: Ved hjælp af en adapter kan man tilslutte en slange til armaturerne i køkkenet eller badeværelset og føre den gennem døren eller vinduet.
Planlæg zoner
Et centralt element i permakultur er zoneinddeling: Arealer inddeles efter deres anvendelsesfrekvens og funktion. På altanen kan dette nedbrydes ved f.eks. at betragte et svært tilgængeligt hjørne som en »vild zone«, hvor tilfældighederne er med i haven.
Vilde plantefrø, der kommer med vinden eller fuglene, kan vokse uforstyrret der. Det aktive plejeområde ligger derimod der, hvor man ofte opholder sig og kan have en behagelig have.
Tænk stort – også når det gælder potter
En typisk begynderfejl: for små plantekrukker. »Man bør vælge de største plantekrukker, hvis man vil have glæde af dem i lang tid«, understreger eksperten. Hun anbefaler stabile krukker med vandbeholder, gerne på hjul. Hvis man vil upcycle, kan man også spørge restauranter og snackbarer om store madbeholdere eller finde billige brugte krukker via småannoncer og byttebørser.
Et designprincip i permakultur er lagdeling og stabling. Især på en altan med begrænset plads er det nyttigt at udnytte pladsen i højden og på tværs af tid. Vertikalt kan man øge pladsen betydeligt med plantekolonner, espalier eller hængende krukker. Stabling på tværs af tid betyder her især dyrkning af vintergrøntsager.
Egnede planter til permakultur på altanen
Permakultur handler om mangfoldighed og bæredygtighed. Derfor er såkaldte permaveggies – dvs. flerårige spiselige planter – særligt populære. Heriblandt kan nævnes evig kål, hjortetakspurv, skovsyre, vinterløg og skjeurt. De giver ikke kun et pålideligt udbytte, men overlever også frost.
Vilde planter har en særlig betydning for Birgit Schattling:
Jeg dyrker målrettet jordskok, mælkebøtte og spidsvejr på min altan – for det er rigtige kraftpakker, der kræver lidt pleje, leverer spiselige blade med højt indhold af vitale stoffer og tilbyder levesteder og føde for nyttedyr.
Også klassiske grøntsager som tomater, courgetter og spiselige bønner er velegnede. Sidstnævnte vokser hurtigt i højden, giver læ, har smukke blomster og tiltrækker bestøvere. Om vinteren kan grønkål, palmekål, vårsalat eller asiatiske salater sørge for frisk grønt på tallerkenen.
Bevidst design af kredsløb
Permakultur betyder også at integrere tanken om kredsløb i hverdagen – fra frø til høst og tilbage igen. Schattling fortæller:
Jeg har for eksempel samlet frø fra vild rucola i Berlin, sået dem på altanen, høstet bladene, ladet planten blomstre, tiltrukket bier og senere høstet frøene – og sået dem igen næste år.
På den måde opstår der med tiden en plante, der er tilpasset og egnet til stedet. Også køkkenaffald og planterester fra altanen kan føres tilbage til systemet i kredsløbet ved kompostering, f.eks. ved hjælp af ormekomposter eller bokashi-spande.
