Nicholas Taylor er bemærkelsesværdig i sin stereotype australskhed. På arbejdet er han akutlæge og vicedekan for College of Health and Medicine ved Australian National University. I sin fritid er han en frygtløs surfer, der frygter hajer, men alligevel hopper i vandet igen og igen i håb om at være heldig.
For nylig fandt han ud af, hvordan man bedst kan hjælpe med at redde en person efter et hajangreb. Resultaterne af undersøgelsen er lagt ud på hans universitets hjemmeside.
Nicholas fandt på en måde at stoppe blødningen på, da han var på ferie med familie og venner ved havet. Som en ægte professionel overvejede han, selv mens han surfede, hvordan han kunne anvende sin viden – i nødstilfælde.
I sit arbejde møder han patienter, som tilfældigvis er kommet slemt til skade. Et af de værste problemer er skadede lemmer og det deraf følgende blod, der fosser ud af såret (og han ved, at årepresse ikke er så effektive, som han gerne ville have dem til at være). Når det er sagt, vidste Nicholas, at hajer generelt ikke bider en person to gange. Vi er åbenbart ikke så lækre for dem.
Og biddet sidder næsten altid på et lem, som regel et ben. Taylor satte disse to fakta sammen og fandt ud af, hvad der var det bedste at gøre efter et hajbid.
Hvad er metoden?
Læger råder ofre for hajangreb til at ringe efter en ambulance med det samme og lægge en improviseret årepresse på benet. Men Nicholas Taylor ved af erfaring, at det er bedre at stoppe blodet, der fosser ud af benet, ved blot at trykke sin knytnæve på lårpulsåren. Men som man siger, er der en nuance her.
Den bedste måde at stoppe en kraftig blødning på (og den vil være meget kraftig efter et hajbid) er at trykke med knytnæven på punktet mellem lårbenet og offerets kønsdele. Trykket skal være kraftigt, endda nådesløst. For at gøre dette skal en tæt knyttet næve anvendes på dette punkt, og derefter øges trykket jævnt og læner sig på dette punkt med hele kropsvægten. Som du forstår, kan en sådan metode ikke anvendes alene – du har brug for hjælp fra en ven, der vil holde blødningen tilbage, indtil ambulancen ankommer.
“Faktisk vil de fleste mennesker være i stand til helt at stoppe blodstrømmen fra såret. Denne nye metode sparer tid og fungerer bedre end at bruge et reb til benene eller finde noget andet at bruge som årepresse.”
Metoden er ikke bare hypotetisk god.
Den er bevist, omend ikke i felten. Nicholas udførte et eksperiment, hvor 34 frivillige simulerede at stoppe blodgennemstrømningen ved hjælp af hans metode og en årepresse. Hvor meget blodet stoppede, blev målt ved hjælp af ultralyd – ingen måtte komme til skade.
Det viste sig, at Taylors metode kan stoppe blodtilførslen til benet (og dermed til såret) med 89,7 procent. Men årepresse, som anbefales af læger, kun med 43,8 procent.
“Vi har fundet ud af, at folk kan stoppe blodet i længere tid med denne metode … Dette område er ikke svært at finde. Det kan endda markeres med et X på våddragter”.
Det største problem efter et hajangreb: blodtab
Forskning og førstehjælpseksperter understreger, at den største dødsårsag ved hajangreb ikke er selve biddet – men massivt blodtab. Store sår, især på ben eller arme, kan føre til livstruende blødninger på få minutter.
Derfor er det absolut vigtigste efter et angreb at stoppe blødningen så hurtigt som muligt. Direkte tryk på såret eller brug af en improviseret tourniquet kan være afgørende for overlevelse, indtil professionel hjælp når frem.
Selv få minutters forsinkelse kan gøre en afgørende forskel, hvilket gør basal førstehjælpsviden ekstremt vigtig for surfere og badende.
Ny førstehjælpsteknik kan redde liv
Nyere medicinsk forskning har introduceret en simpel, men effektiv teknik til at stoppe kraftige blødninger fra benet efter et hajangreb. Ved at lægge et hårdt tryk på lårarterien (femoral arterie) kan man midlertidigt standse blodgennemstrømningen og forhindre, at personen forbløder.
Denne metode kan være særligt nyttig i situationer, hvor en traditionel tourniquet ikke er tilgængelig. Eksperter fremhæver, at korrekt placering og kraftigt tryk er afgørende for effekten.
Teknikken er allerede begyndt at blive diskuteret i førstehjælpskurser i områder med høj risiko for hajangreb.
Hvordan øger du dine chancer for at overleve?
Ud over førstehjælp spiller adfærd under selve angrebet en vigtig rolle. Eksperter anbefaler, at man forsvarer sig aktivt og angriber hajens følsomme områder som øjne og gæller for at få den til at slippe.
Efter et bid bør man forlade vandet så hurtigt og roligt som muligt og tilkalde hjælp. Det er også vigtigt at undgå at blive i vandet, hvis man bløder, da hajer kan registrere selv små mængder blod på lang afstand.
Kombinationen af korrekt reaktion, hurtig evakuering og effektiv blødningskontrol er det, der i sidste ende afgør overlevelseschancerne.
