Skvalderkål er en af de mest genstridige ukrudtsplanter i haven. Her forklarer vi, hvordan du bekæmper denne rodskadende ukrudtsplante effektivt og fjerner den permanent fra din have.
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er sammen med agropyr, agrimony og quecke et af de mest genstridige ukrudtsplanter i haven. Det er især svært at bekæmpe i permanente beplantninger, såsom staudebede, da det både formerer sig selv og spreder sig via underjordiske jordstængler.
Skvalderkål er hjemmehørende i Europa og Asien. Dens naturlige levested er næringsrig og humusrig jord i lys skygge af træer, hvor den med sine underjordiske rodskud (rhizomer) erobrer store arealer. Den har brug for en så jævn vandforsyning som muligt. Inklusive de hvide, skærmformede blomsterstande kan den nå en højde på op til 100 centimeter, men bladmåtten er normalt ikke højere end 30 centimeter.
Hak skvalderkål regelmæssigt
Det er meget vigtigt, at du bekæmper selv den mindste skovsyrekoloni allerede om foråret, så snart de første spæde blade viser sig. Hvis man flere gange om året hugger planterne ned til jordhøjde med en hakke, svækkes de gradvist, og plantetæppet bliver synligt tyndere. Denne metode er dog langvarig og besværlig, for selv efter mere end et år har skvalderkål stadig nok kraft til at spire op igen nogle steder.
Bekæmp rhizomer med en gravefirkant
På humusrige, ikke for tunge jordarter er det mere effektivt at grave det tætte rodnet op: Bearbejd jorden stykke for stykke med en gravefirkant og sigt rhizomnetværket grundigt fra. Det er vigtigt, at der ikke er rester af de elfenbensfarvede rodskud tilbage i jorden, da disse vil danne nye planter. Og: Grav ikke en jord op, der er tilgroet med skvalderkål, for det løser ikke problemet. Den nyplantede bed ser godt nok midlertidigt pæn ud, men rhizomerne stimuleres til vækst ved at blive skåret af, og planten erobrer meget hurtigt det tabte territorium tilbage.
Det er vigtigt, at du ikke bare smider skvalderkålblade og -rhizomer på komposten, da der er stor risiko for, at de blot vokser videre der. Lad derfor planteresterne tørre i solen i flere dage. Alternativt kan du lave en næringsrig gylle, som du f.eks. kan gøde dine tomater og andre planter med.
Kvæl skvalderkål med pap eller fleece
På ubeplantede arealer eller under større træer kan du relativt let bekæmpe skvalderkål ved at dække hele jorden med et lag tykt pap og derefter ca. ti centimeter tykt med hakket bark. Senest efter to år, når papen er helt nedbrudt, er også rhizomerne døde.
Frøene forbliver dog spiredygtige i lang tid, så du skal fortsat holde øje med området. Som permanent beddækning anbefales et ukrudtsdug af plast, som naturligvis også skal dækkes med barkflis. Du kan stadig plante i en sådan bed: Skær blot slidser i ukrudtsdugen og plant stauder eller roser på disse steder.
Kartofler som ukrudtsbekæmper
Erfarne gartnere sværger til kartofler som effektiv ukrudtsbekæmpelse: Planterne skygger jorden med deres tætte blade og konkurrerer samtidig med skvalderkål om vand og næringsstoffer. Især før anlæg af en ny have på en nybygget grund anbefales det at dyrke kartofler i et år, da de ud over at bekæmpe ukrudt også løsner jorden.
Forresten: Der findes også en prydform af skvalderkål med broget løv. Sorten ‘Variegata’ plantes for eksempel lejlighedsvis som bunddække under træer og buske. Den er dekorativ, men ikke så vækstkraftig som den vilde form. Derfor dækker den kun jorden godt under optimale vækstbetingelser og undertrykker andre ukrudtsarter.
Herbicider som sidste udvej
Først når intet andet hjælper, bør man overveje at bruge herbicider til massive skvalderkålsproblemer. I lang tid var der ikke tilstrækkeligt effektive midler til rådighed til brug i have og på kolonihaver. Men nu findes der et miljøvenligt præparat på markedet ved navn »Finalsan GierschFrei«, som også effektivt bekæmper problemukrudt som skvalderkål og ager-skvalderkål. Ifølge producenten er det nødvendigt med to behandlinger med en mellemrum på cirka to til tre uger.
Herbicider kan dog kun anvendes med fordel under træer og buske. I staudebede eller blandede beplantninger er det ikke muligt at behandle hele skumfrisen, da herbicidet også skader alle andre planter. Derfor er det som regel den eneste løsning at anlægge en helt ny staudehave, hvis den er stærkt tilgroet med skvalderkål. I efteråret eller foråret skal alle stauder fjernes, rodstokkene deles, og alle skvalderkålens rhizomer skal trækkes omhyggeligt op. Derefter renses bedet for ukrudt, og til sidst plantes stauderne igen.
Økologisk alternativ: Spis skvalderkål
Inden skvalderkål blev ukrudt i private haver, blev den i mange århundreder dyrket som en af de mest kendte vilde grøntsager og lægeurter. Skvalderkål indeholder C-vitamin, provitamin A, proteiner, æteriske olier og forskellige mineraler. Skvalderkål smager lidt som selleri, persille eller gulerodskål og kan ikke kun blancheres, men også spises rå i salat eller pesto. Hvis man vil tilberede skvalderkål som spinat, skal man høste en tilstrækkelig mængde, da den falder meget sammen i varm damp. Supper, gratinerede retter og grøntsagsretter kan også krydres med skvalderkål. Høst skvalderkål til mad allerede i det tidlige forår fra slutningen af marts, og brug kun de unge, lyse blade uden stilk.
Lyt med nu og lær mere om spiselige vilde planter
Planter som skvalderkål, jordbær og spidsvejr bliver ofte blot betegnet som ukrudt. Men de har meget mere at byde på: Som vilde urter er de sunde, velsmagende og beriger mange retter som salater, smoothies og supper.
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er et sejt ukrudt, der spreder sig hurtigt via sine underjordiske udløbere (rhizomer). Det kan bekæmpes effektivt ved mekaniske metoder som udgravning, afdækning eller målrettet modbeplantning. Kemiske midler bør kun overvejes som en sidste udvej.
