Stangbønner giver et stort udbytte på lidt plads. Den sunde grøntsag vokser sig særlig høj og forsyner os kontinuerligt med friske bælg.
Imidlertid stiller de sommerfugleblomstrende planter højere krav til standpladsen end de beslægtede buskbønner. Vi giver tips til en vellykket dyrkning.
Oprindelse og egenskaber
Stangbønner (Phaseolus vulgaris var. vulgaris) regnes ligesom buskbønner til havebønner og tilhører den store familie af sommerfugleblomstrede planter (Faboideae). Stangbønner har fået deres tyske navn, fordi de vokser særlig højt og derfor har brug for en opbinding. Den oprindelige form af Phaseolus stammer sandsynligvis fra Sydamerika.
De urteagtige, enårige planter bliver op til 3 meter høje og er meget varmeelskende. Ligesom andre bælgplanter lever bønnerne i symbiose med knoldbakterier. Dette gør det muligt for dem at binde luftens kvælstof. Bælgfrugterne er flade eller runde i tværsnit og har grønne, gule eller violette skaller. Kerne er også forskelligt farvede – de findes endda i sort.
Standplads og jord
Stangbønner foretrækker en varm, solrig og vindbeskyttet placering. Så længe plantestedet bliver tilstrækkeligt varmt, trives de også i halvskygge. Jorden skal være dyb og rig på humus og næringsstoffer. Det er derfor tilrådeligt at forbedre jorden med rigeligt godt nedbrudt kompost. Den lille indsats garanterer et bedre udbytte.
Da bønnerne vokser i højden, er de også interessante for altan- og balkonhaveejere. På grund af deres enorme bladmasse er de dog meget tørstige. For at holde vandingsbehovet i skak ved dyrkning i krukker, skal man give dem en så stor krukke med lerjord som muligt. Et substrat med vandlagrende tilsætningsstoffer som lava eller tuff er også nyttigt. Frugtkasser på 30 x 50 cm og 40 cm dybde er også velegnede til dyrkning.
Tip: Stangbønner er dekorative klatreplanter, der også er velegnede til at grønne hegn eller som blækskærm.
Frugtfuldhed og blandingsdyrkning
- Det anbefales at holde en pause på 3 til 4 år mellem dyrkning af bælgfrugter, da der ellers let kan opstå virusinfektioner og jordbårne fodsygdomme. Stangbønner bør derfor ikke dyrkes efter sig selv eller efter beslægtede arter i frugtfordelingen. Spinat og kartofler er også uegnede som forafgrøder.
- Bønnebær er en særlig god partner, da den afviser sort bønnelus. Også kål, selleri, græskar, tomater, agurker, salat og roer er gode naboer i bedet.
Egnede klatrehjælpemidler
Stangbønner har brug for en passende klatrehjælp, som helst skal opstilles inden såning. Forankr stativet ca. 30 til 40 centimeter dybt i jorden, så planterne altid har et sikkert fodfæste. Der findes forskellige konstruktioner, der kan bruges som støtte. Disse kan købes i handlen eller nemt bygges selv. Krydsningerne bindes bedst sammen med kokos-, sisal- eller hampesnor.
- 2 til 3 meter høje bønnestager sættes skråt i 2 rækker, så de krydser hinanden i den øverste del. Forbindelsen består af en tværstang. Afstanden mellem stagerne er 70 centimeter ved jorden. I rækken skal afstanden mellem stagerne være 60 centimeter.
- 3 til 5 stabile træstænger (fyrretræ) danner en pyramide. Lange bambusstænger kan også forbindes i en cirkel med en diameter på 1 til 1,5 meter i toppen.
- Enkelte stænger (afstand ca. 60 centimeter) stikkes lodret ned i bedet. Derudover hjælper skråt spændte snore bønnerne med at klatre.
- På altanen eller i drivhuset kan planterne ledes op ad snore eller tråd. Alternativt kan 3 klatrestænger forbindes med hinanden som et telt.
Såning af stangbønner
Den store fordel ved stangbønner i forhold til buskbønner er den relativt lange høsttid. Afhængigt af sort og vejr går der 60 til 70 dage, før de første velsmagende bælg er modne til at plukkes. Derefter kan du bruge dem friske i køkkenet indtil efteråret. Så det er bedst at så i god tid, da udsættelse medfører et mindre udbytte. Da planterne er frostfølsomme, er den tidligste såtid i fri jord i maj – lige efter ishelgen. Hvis du kommer senere, kan du dog roligt så bønnerne i jorden indtil slutningen af juni. Ved godt sommervejr indhenter planterne hurtigt det forsømte.
Spiring begynder, når jorden er opvarmet til mindst 12 grader Celsius. Er jorden i starten ret kold og spirer frøene derfor langsomt, kan bønnebille forårsage store skader. Det giver nemlig skadedyrens larver god tid til at æde de spirende frø i jorden. Af samme grund bør du ikke sprede frisk gødning kort før såning, da dette er meget attraktivt for fluer!
Tip: Et fleece eller net, der lægges ud umiddelbart efter såningen, forhindrer bønnefluen i at lægge æg. Desuden går spiring hurtigere på grund af den dermed forbundne opvarmning af jorden.
Såtid for stangbønner
- Drivhus/vindueskarm: Midt i april til slutningen af juni
- Friluft: Midt i maj til slutningen af juni
Hvordan foregår såning i friluft?
Frøene behøver ikke at blive forvædet før såning. Hvis planterne skal vokse omkring en stang, lægges ca. 6 frø i en cirkel i riller. Dette kaldes horst-direkte såning. Hvis bønnerne derimod plantes i en række, placeres der 2 til 3 frø pr. støtte. På denne måde kan kimplanterne udvikle sig godt og nå deres senere opbindingsstøtte uden problemer. En sådybde på 3 centimeter er ideel, da stangbønner er mørkekimende. Tryk frøene godt ned, dæk dem med jord og vand dem derefter grundigt.
Tip: Efter spiring skal glubske snegle under ingen omstændigheder få lov at komme til! Til afværgelse kan du f.eks. bruge sneglekorn (med det aktive stof jern-III-fosfat) eller sneglehegn.
Er det bedre at fordybe stangbønner?
Stangbønner behøver ikke nødvendigvis at blive fordyet. Det er dog en fordel at dyrke dem et varmt sted fra midten af april, da den optimale jordtemperatur er 20 grader Celsius. Tommelfingerregel ved såning: Der er plads til 6 frø i en lille potte med en diameter på 12 centimeter. Derefter tåler bønneplanterne godt at blive flyttet. Dette kan ske fra midten af maj til juli. Plant de foruddyede eksemplarer på deres endelige plads, inden rankerne vikler sig for meget sammen!
Dyrk stangbønner på altanen
På altanen og terrassen tæller ofte hver eneste kvadratcentimeter. Derfor kan du først så bønnerne i små potter og tre uger senere flytte dem over i de egentlige krukker. På dette tidspunkt har radiser eller de første salater allerede gjort plads.
Robuste stangbønnesorter
- Blauhilde: trådløse, ca. 30 centimeter lange, tykke, dybt violette bælg, der bliver grønne ved kogning. Rigelig udbytte med attraktive, violette blomster
- Neckargold: mellemtidlig sort med gyldenbrune, trådløse bælg, der når en længde på ca. 20 centimeter.
- Cobra: ca. 20 centimeter lange, mørkegrønne bælg uden tråde, sorte kerner, giver et godt udbytte selv under ugunstige vejrforhold.
- Neckarkönigin: Kødfulde, grønne bælg, der bliver næsten 30 centimeter lange. Kraftig smag.
- Eva: Mørkegrønne, trådløse bælg, der bliver op til 28 centimeter lange og modnes meget tidligt.
- Mombacher Speck: Gammel, tidlig sort med grønne, ca. 25 centimeter lange bælg og hvide kerner.
Pleje
Efter spiring, som finder sted ca. 7 til 14 dage efter såning, vokser de venstrehåndede planter hurtigt opad. I starten bør du støtte de små planter lidt ved hjælp af snore eller stænger. Pas dog på ikke at beskadige de sarte skudspidser! Med tiden vil de klatrende planter dog selv erobre stativet. Så snart blomstringen begynder, har bønnerne brug for meget vand. Jorden må nu ikke tørre ud – men der må heller ikke være vand i jorden.
Når planten er 15 cm høj, fremmer det en god rodvækst at jordes op med jord. Senere skal du under ingen omstændigheder undlade at hakke og luge regelmæssigt omkring planterne! Hvis jorden forbliver skorpet efter regn, har det nemlig en negativ indvirkning på udviklingen. I denne sammenhæng er det også en fordel at lægge et lag barkflis, f.eks. med blade fra kulsukker.
Tip: På særligt varme dage er det endda en god idé at vande to gange om dagen, da planterne holder en pause i frugtdannelsen, hvis de tørrer ud.
Skal stangbønner gødes?
Stangbønner er ligesom andre blomsterplanter i stand til at binde kvælstof fra luften. De hører derfor til de svagt krævende planter. Af denne grund er gødning efter en god forberedelse af bedet normalt ikke nødvendigt. Lejlighedsvis tilførsel af kompost er dog gavnligt, da det aktiverer jordlivet. Der kan også tilsættes lidt hornmel (ca. 70 gram pr. kvadratmeter) indtil blomstring.
Tip: Selvom bønner er selvforsynende med kvælstof, kan de næsten ikke udvikle denne evne i plantekrukker. I dette tilfælde bør du gøde regelmæssigt og moderat. Da bønner er følsomme over for salt, anbefales det at bruge en organisk gødning.
Dette specialhæfte inviterer dig til at gentænke din drømmehave – med friske designideer, praktiske tips og et klart fokus på bæredygtighed.
Lad dig inspirere til en klimavenlig, moderne haveanlæg. God fornøjelse med at læse, planlægge, indrette og plante.
Høst og opbevaring
Hvis bælgene kan brækkes let, og brudstedet er grønt og saftigt, kan bønnehøsten begynde. Stangbønner plukkes traditionelt, når kernerne er små og endnu ikke stikker ud af bælgen. Knip bælgene af med fingrene – du kan også bruge en saks.
Jo oftere de unge bønner høstes, jo større bliver udbyttet. Hvis man derimod lader dem modne til tørrede bønner, bruger planten meget energi på denne proces, og udbyttet bliver betydeligt mindre. Hvis bælgene alligevel er blevet tykke, kan du blot pille kernerne ud og tilberede dem uden deres skal.
Tip: Høst kun i tørt vejr! Risikoen for overførsel af svampesygdomme stiger nemlig, hvis der plukkes i vådt vejr.
Efter høsten bør du ikke opbevare grøntsagerne i længere tid. I køleskabet kan bælgene opbevares i et fugtigt klæde eller i en friskholdelsespose med masser af luft i cirka to dage. Bønnerne kan selvfølgelig også blancheres og derefter fryses ned.
Fremstilling af egne bønnefrø
Hvis du dyrker stangbønner, er det ikke svært at samle frø til næste sæson. De er selvbestøvende og krydser heldigvis næsten ikke hinanden. Lad derfor nogle bælg modne helt. Bønners spireevne er tre til fire år. Brug kun kerner fra sunde planter, da f.eks. pletskimmel, der forårsages af en svamp, kan overføres via frøene.
Anvendelse i køkkenet
Uanset om det er i salater, supper eller som tilbehør: Stangbønner er meget alsidige. Deres aroma harmonerer perfekt med urter som bønnebær, merian, timian eller dild. Kerne fra de modne bælg er også meget populære. De passer perfekt til gryderetter eller til alle former for fisk- og kødretter.
Bemærk: Stangbønner må aldrig spises rå! De indeholder stoffet phasin, som kan forårsage alvorlige mave-tarmproblemer. Kog derfor grønne bønner i ca. ti minutter. På denne måde bliver det giftige proteinforbindelse uskadelig. Kogevandet skal derefter hældes fra.
