Det er ikke en fisk, ikke en vandmand, ikke et bløddyr og ikke engang en orm — hvad er du, et stykke gelé, der drives af havstrømmen?
Et gennemsigtigt legeme, der på én gang ligner og ikke ligner en fisk, uden skæl, hjerne, med en slags orange knyte indeni… Sådan er salpa, et dyr, der er lige så interessant som det er forunderligt.
Så hvad er salpa egentlig? Det er ikke bare en eller anden form for hvirvelløs dyr. Vores heltinde er den stolte ejer af en chord, en bruskagtig og elastisk forløber for rygsøjlen! Faktisk er salpaer mere beslægtede med os end blæksprutter.
Samtidig er salpaen opbygget langt enklere end den hovedløse blæksprutte. I stedet for udviklede muskler har den en simpel hud-muskel-pose, der styres af et enkelt nerveknudepunkt. I det samme lille knudepunkt er der indbygget et øje, der er godt til at skelne mellem lys og mørke (mere kan det ikke). Det er stort set hele den ukomplicerede opbygning af denne havdyr.
Salmens usædvanlige udseende er lige så usædvanligt som dens livsform. Salper kan være forskellige: fra 3 millimeter til 30 centimeter, men de nyder alle et ubekymret liv: de svæver viljeløst i vandmassen, rejser rundt i verdenshavene og filtrerer vandet på jagt efter næringsstoffer. Men det er ikke så enkelt.
Salper har en mærkelig egenskab kaldet metagenese – en vekslen mellem kønnede og ukønnede generationer. Det hele begynder med, at et ukønnet individ vokser en slags stolon på sin mave. Stolon er en tyk streng, hvorpå der begynder at vokse snesevis eller endda hundredvis af små salper. Når de når en bestemt størrelse, adskiller ungerne sig fra moderens organisme og begiver sig ud på egen hånd.
Unge salper danner både kvindelige og mandlige kønsorganer. Hvorfor? For at befrugte sig selv, selvfølgelig! Desværre kan de ikke nyde moderskabet ret længe. Deres kønsløse afkom havner i en lakune – en lokal pendant til moderkagen. Således bliver de små fodret med næringsstoffer fra deres forældre.
Og hvis bare parasitterne bare spiste deres mødre og fædre, men nej! Når de er blevet godt fede, forlader de deres forældres krop og river den bogstaveligt talt i stykker, for salper har ingen normale ind- og udgange i kroppen.
Disse salper er meget nyttige fyre (eller piger?). Som filtreringsorganer spiser de al den fine organiske suspension. Men deres vigtigste mission er ikke det. Alle ved jo, at afføring ikke synker? Men med salper gælder denne regel ikke. Deres afføring er så tæt og tung, at den synker til bunds. På den måde renser de havene! De er en slags lever for havene.
