I dag tager vi til en stille løvskov, hvor solen filtreres gennem grenene på egetræer og bøgetræer, og en mærkelig rund hat pludselig dukker op på det bløde lag af blade — som taget ud af et børneeventyr, men med en foruroligende undertone i sit udseende.
Forestil dig: Du læner dig tættere på og ser, at svampens stilk er lys rød, som om den er opvarmet indefra. Den står der som en figur, der burde dukke op til lyden af uhyggelig musik. Og alligevel står den ubevægelig og venter tålmodigt på sit publikum.
Mød den sataniske svamp (Boletus satanas). Navnet taler for sig selv: denne art har altid fremkaldt blandede følelser hos mennesker, lige fra beundring til bekymring. Udadtil kan den ligne en boletus, men med en mere massiv stilk, et rødligt net på overfladen og en hat, der varierer fra grå-oliven til lysebrun.
Den sataniske svamp er hjemmehørende i de varme løvskove i Europa og Lilleasien. Den foretrækker kalkholdige jordarter og bosætter sig oftest under egetræer, avnbøg og bøgetræer, hvor den danner mykorrhiza med dem. Den kan lide solrige lysninger, hvor skygge og lys skifter i løbet af dagen.
Et voksent eksemplar kan have en hat på op til tyve centimeter i diameter og veje mere end et kilo. Kødet er hvidt eller let gulligt, men når det skæres, bliver det hurtigt blåt, som om det viser, at der er noget galt med det.
Det er bemærkelsesværdigt, at den, når den er ung, dufter ganske behageligt – let frugtagtig med nøddeagtige noter, men med alderen ændrer aromaen sig til en skarp, ubehagelig duft, der minder om en blanding af ådsel og rådne løg. Dette er en af naturens måder at »hint« om at holde sig væk.
Et andet interessant faktum: Satan-svampen er giftig, når den er rå. Selv et lille stykke kan forårsage alvorlig madforgiftning. I nogle lande, såsom Tjekkiet, spiser man den dog efter mange timers varmebehandling — en praksis, som de fleste mykologer betragter som en uberettiget risiko.
Endelig er denne svamp en mester i illusion. Den kan vokse de samme steder som spiselige boletus-svampe og endda ligne dem ved første øjekast. Derfor kommer uerfarne svampesamlere nogle gange i ubehagelige situationer, fordi de kun stoler på udseendet.
Og måske er det dens sande rolle i skoven: at minde folk om, at skønhed og fare ofte går hånd i hånd i naturen, og at selv det mest luksuriøse trofæ kan være en fælde for den overmodige jæger.
