Derfor bliver oktober kaldt ‘Sharktober’

For de fleste mennesker forbindes oktober med efterår, køligere temperaturer og afslutningen på turistsæsonen. Men i farvandene omkring Hawaii har måneden fået et helt andet ry. Blandt surfere, dykkere og marinbiologer har oktober i årevis været kendt som ‘Sharktober‘ – en periode hvor antallet af hajbid pludselig stiger markant.

Længe blev det betragtet som en slags lokal fortælling blandt folk, der tilbringer meget tid i havet. Nu viser ny forskning, at mønstret faktisk eksisterer statistisk.

Et omfattende studie baseret på tre årtiers registreringer af hajbid omkring Hawaii viser, at oktober skiller sig dramatisk ud fra resten af året. Forskerne gennemgik data om uprovokerede hajangreb fra 1995 til 2024 og fandt, at omkring 20 procent af alle registrerede tilfælde fandt sted alene i oktober. Det er en markant overrepræsentation sammenlignet med andre måneder.

Undersøgelsen peger især på én art som hovedforklaring – tigerhajen.

Tigerhaj er allerede kendt som en af verdens mest opportunistiske rovfisk. Den patruljerer tropiske og subtropiske farvande med en adfærd, der adskiller sig fra mange andre store hajarter. Tigerhajen er nysgerrig, ekstremt tilpasningsdygtig og biologisk designet til at undersøge næsten alt i sit miljø.

Ifølge forskerne stod tigerhajer for næsten halvdelen af alle registrerede hajbid i datasættet. I oktober steg andelen endnu mere. Her kunne mindst 63 procent af hændelserne forbindes med tigerhajer.

Det interessante er, at forskerne ikke mener, forklaringen primært handler om mennesker.

Problemet ser snarere ud til at være hajernes egen biologi.

Marinbiologen Carl Meyer fra University of Hawaii forklarer, at oktober falder sammen med tigerhajernes reproduktive cyklus. Hunnerne bevæger sig tættere på kystområderne omkring de hawaiianske øer for at føde deres unger, og netop disse lavvandede zoner overlapper ofte med områder, hvor mennesker surfer, svømmer og dyrker vandsport.

Det skaber flere biologiske krydspunkter mellem mennesker og store rovdyr.

Tigerhajer føder levende unger efter en drægtighedsperiode på op til 16 måneder. En enkelt hun kan føde omkring 30 unger ad gangen, hvilket kræver enorme mængder energi. Forskere mistænker derfor, at hajerne bliver mere aktive og søger mere føde i perioden omkring fødslen.

Her bliver hajadfærd pludselig et spørgsmål om økologi frem for aggression.

Det er vigtigt, fordi offentligheden ofte misforstår hajangreb som målrettede angreb på mennesker. Moderne marinbiologi viser derimod, at de fleste hændelser skyldes forveksling, nysgerrighed eller overlap mellem menneskelig aktivitet og naturlige migrationsmønstre hos rovfisk.

Tigerhajen er især interessant i denne sammenhæng, fordi den navigerer tættere på kysten end mange andre store hajarter. Den jager i lavere vand, ofte i uklare forhold, hvor surfbrætter eller svømmere potentielt kan ligne naturlige byttedyr set nedefra.

Forskningen viser samtidig, hvor komplekst havets økosystem er blevet i moderne tid. Klimaændringer, ændrede fiskebestande og stigende menneskelig aktivitet langs kyster påvirker i stigende grad store marine rovdyrs bevægelsesmønstre.

Flere forskere peger på, at forståelsen af sæsonbaseret hajadfærd bliver stadig vigtigere i takt med, at turisme og vandsport vokser globalt. Målet er ikke at skabe frygt, men at udvikle mere præcise risikovurderinger baseret på biologiske data.

Netop derfor understreger Carl Meyer, at oktober ikke bør skabe panik.

Hajbid er stadig ekstremt sjældne.

Statistisk set er risikoen for at blive ramt af lyn eller komme til skade i trafikken langt større end sandsynligheden for et hajmøde. Men forskningen viser, at risikoen ikke er helt tilfældig. Der findes biologiske mønstre bag nogle af havets mest frygtede hændelser.

Og måske er det netop det mest fascinerende ved studiet.

Bag fortællingen om ‘Sharktober’ gemmer der sig ikke et blodtørstigt monster, men et præcist økologisk system, hvor selv verdens største rovdyr følger naturens gamle rytmer.