Biologer har registreret 250 ‘skilsmisser’ hos små pingviner på Phillip Island.
Phillip Island ud for Australiens kyst er hjemsted for en af de største kolonier af små pingviner i verden. Her bor omkring 40.000 individer. Hver aften vender de tilbage fra fodring i havet og tumler hen til deres reder.
Tusindvis af turister betragter dette ritual uden at vide, at der bag de søde vaner gemmer sig et komplekst og ikke altid helt ubesværet socialt liv.
Disse pingviner danner par, ofte i flere sæsoner ad gangen. Men i modsætning til det romantiske billede af den ‘trofaste fuglefamilie’ er stabilitet ingen garanti. Når sæsonen viser sig at være mislykket, og afkommet er mindre end forventet, beslutter nogle pingviner at blive ‘skilt’. Og det er ikke bare et personligt valg, men en begivenhed, der kan påvirke hele koloniens skæbne.
Hvorfor pingviner går fra hinanden
En undersøgelse foretaget på Phillip Island, der dækker 13 ynglesæsoner, har vist, at hvis et par ikke opnår det ønskede reproduktive resultat – dvs. ikke producerer nok unger – kan en af partnerne beslutte, at den næste sæson vil være bedre med en anden partner.
Forskerne kalder denne adfærd adaptiv: Pingviner følger ikke bare deres følelser, de træffer valg baseret på reproduktive fordele. Det er en slags evolutionær ‘genforsikring’. I gode år, hvor der er mad nok, sker der næsten aldrig skilsmisser. Og i vanskelige årstider – tværtimod – stiger antallet af brud.
Hvad er problemet med skilsmisse?
Ved første øjekast ser det ud til, at denne tilgang er rimelig: Hvis det ikke fungerede med en partner, er det værd at prøve med en anden. Men en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Ecology and Evolution i 2025, viser det modsatte billede.
Artiklens forfattere analyserede omkring tusind pingvinpar og registrerede mere end 250 skilsmisser. De fandt ud af, at år med lave skilsmisserater var ledsaget af højere generel ynglesucces: flere æg, flere udklækkede kyllinger og succesfulde udflyvninger.
Årsagen er, at skilsmisse er stressende. Det tager tid, energi og forstyrrer allerede etablerede interaktioner mellem fugle. En ny partner er ikke en garanti for et bedre resultat, men behovet for at genopbygge kommunikation og parringsritualer, for at vælge et territorium og for at etablere synkronitet i omsorgen for afkommet. Alt dette tager ressourcer, som ellers ville blive brugt til at udvikle afkommet.
Sociale faktorer er vigtigere end klimaet
Interessant nok viste det sig, at skilsmissefrekvensen var en mere signifikant prædiktor for ynglesucces end andre klassiske faktorer – såsom havvandstemperatur, varighed af fourageringsture eller udsving i den sydlige oscillation (klimaindeks).
Med andre ord kan den måde, parrene kommer overens på i en koloni, påvirke en bestands overordnede fremtid mere end vejrforholdene. Det tvinger os til at genoverveje etablerede tilgange til artsbevarelse: Hvor man tidligere primært fokuserede på klima, fødevaretilgængelighed og menneskelige trusler, bliver det nu klart, at dyrenes sociale organisation også er afgørende.
Hvad det betyder for videnskab og naturbevarelse
Pingviner har længe været genstand for biologers og zoologers interesse, men denne undersøgelse viser, at der er en stærk dynamik gemt i den sociale adfærd hos selv relativt ‘simple’ arter. De små fugle udviser komplekse beslutningsmønstre, der afhænger af en lang række variabler.
For biodiversitetsbevarere kan denne opdagelse være et wake-up call: Når man vurderer populationers tilstand, er det vigtigt ikke kun at overveje eksterne trusler, men også intern social stabilitet. Hvis en koloni er ved at gå i opløsning indefra, kan intet godt vejr redde den fra et faldende antal.
At observere pingviner på en ny måde
At forstå sociale processer i dyreverdenen er et vigtigt skridt i retning af en mere præcis og effektiv bevarelse. I tilfældet med pingviner er det særligt tydeligt: Udadtil er de søde, klodsede og forudsigelige. Men hvis man ser nærmere efter, bliver det klart – der er strategi i deres adfærd, de reagerer på tilbageslag og forsøger at træffe bedre valg.
Og selv om det kan virke, som om ‘skilsmisse’ er et begreb fra menneskelivet, så betyder det også noget for disse fugle. Og det kan endda blive et problem, hvis disse ‘skilsmisser’ bliver for mange.
