Tja, sådan kan det gå! Min nabo Johnny var gået igang med at bygge Oasen, og jeg ville overgå ham ved at bygge en kopi af den kloster-ruin, der lå i baghaven på Thestrupgård ved Farsø, hvor jeg voksede op. Men det endte med, at kopien er blevet tre gange så stor som originalen.

 

Og det passer faktisk ikke helt, når jeg siger, at kloster-ruinen var mit projekt. Det var det til at begynde med, men efterhånden som projektet skred frem, blev Johnny mere og mere interesseret i det. Når han kom kørende i havetraktoren forbi projektet, stoppede han tit op og kiggede på det. En dag steg han ligefrem af traktoren og kom over til mig, og sagde: "man kunne jo også..." - og så blev det faktisk også hans projekt, og Gud ske tak og lov for det. Det er det blevet et meget flottere projekt af. Det er bl.a. hans idé med munkesten i hvælvingerne.

 

Der er tit nogen der spørger, hvorfor man bygger en ruin. Men vi havde jo plads nok. Der var ingenting, da jeg købte ejendommen i starten af 80'erne. Og herude er der ca. 10 sekunder fra tanke til handling, så jeg spørger bare igen: "hvorfor ikke?"