I den undersøiske kamp for at redde Nordamerikas tangskove kan et hjerneløst rovdyr med mange arme være en stærk allieret.
Ny forskning ledet af studerende ved University of California, Santa Cruz, viser, at solsikkesøstjernen (Pycnopodia helianthoides) udløser en stærk frygtreaktion hos røde søpindsvin, der får dem til at flygte og holde op med at spise tang. Fundet kaster lys over, hvordan disse længe forsvundne rovdyrs tilbagevenden kan bidrage til at vende sammenbruddet af vigtige marine levesteder, der understøtter fiskeri, biodiversitet og globale økonomier.
Skabelse af et ‘landskab af frygt’
Tangskove er blandt de mest produktive og værdifulde økosystemer på planeten. De giver ly til unge abalone og stenfisk, beskytter kystlinjer og bidrager med anslået 500 milliarder dollars til den globale økonomi hvert år. Men i områder som Californien og Oregon er disse skove forsvundet i løbet af det sidste årti. Hovedårsagen? Overgræsning af søpindsvin – især efter at en mystisk sygdom i 2013 udryddede de solformede søstjerner, der engang holdt søpindsvinbestanden i skak.
Nu har forskere vist, at disse søstjerner ikke behøver at spise søpindsvin for at påvirke dem. Det er nok bare at være i nærheden. “Vi viser, at søstjernerne skaber et ‘landskab af fryg’ blandt røde søhest i ødelagte søpindsvinørkener, hvilket reducerer græsningen på tang,” siger studiets seniorforfatter Kristy Kroeker, professor i økologi og evolutionær biologi ved UC Santa Cruz.
Sådan foregik eksperimentet
For at teste søstjernernes indflydelse gennemførte de studerende feltforsøg nær Sitka i Alaska, hvor tangskove er blevet decimeret af søpindsvin. Holdet placerede solseestjerner i bure på havbunden ved siden af fastgjorte tangblade. Tomme bure fungerede som kontrolgruppe. Efter kun 24 timer undgik røde søpindsvin tang, der lå tæt på søstjernerne, med en afstand på ca. 1,8 meter – på trods af deres sult og tilgængeligheden af føde.
- Røde søpindsvin flygtede fra bure med solblomst-søstjerner
- Grønne søpindsvin var upåvirkede og fortsatte med at spise tang
- Tanggræsningen blev reduceret med over 70 % inden for 25 cm af rovdyret
- Frygteffekten bredte sig over en radius på 8,5 kvadratmeter
“Mit kvalificerede gæt er, at de også vil afskrække lilla søpindsvin fra at græsse, men det er et spørgsmål om hvor meget og hvor længe,” tilføjede Kroeker med henvisning til den mest aggressive tanggræssende art i regionen.
Rovdyrs magt uden at dræbe
Denne type indirekte rovdyrpåvirkning, kendt som en ikke-konsumptiv effekt, anerkendes i stigende grad som en stærk kraft i økosystemers genopretning. I stedet for at spise deres bytte ændrer rovdyr simpelthen deres adfærd. I dette tilfælde fik solblomst-søstjernernes kemiske signaler, der blev frigivet i vandet, de røde søpindsvin til at forsvinde. Søstjernerne var indespærret i netbure og havde ikke fysisk kontakt med søpindsvinene.
Hovedforfatter Rae Mancuso, en bachelorstuderende ved UC Santa Cruz, der hjalp med at lede dykkertruppen, kaldte oplevelsen transformerende. “Jeg er meget taknemmelig for at have haft privilegiet at arbejde på denne undersøgelse sammen med mine kolleger,” sagde Mancuso.
Jeg håber, at resultaterne … på en eller anden måde vil bidrage til genopretningen af vores vigtige tangskove.
Implikationer for genopretning
Forfatterne af undersøgelsen foreslår, at genintroduktion af solsikkesøstjerner kunne være en bæredygtig, passiv metode til at afskrække søpindsvin fra at græsse – som et alternativ til den arbejdskrævende og dyre praksis med at fjerne søpindsvin manuelt.
Der er behov for mere forskning for at teste, om fritsvømmende søstjerner vil afskrække lilla søhest lige så effektivt, og om frygt-effekten vil vare længe nok til at give tangskoven mulighed for at genoprette sig. Men resultaterne åbner døren for nye, mere naturlige indgreb i genopretningen af undervandsøkosystemer.
“Vi ser en økologisk meningsfuld adfærdsændring hos sultne søpindsvin med manglende kønskirtler, som stadig vælger at undgå tang nær søstjerner,” skriver forfatterne. Det kunne være netop det, tangskovene har brug for for at genoprette sig.
