Dværghajen (Euprotomicrus bispinatus) er en af de mindste hajer på planeten, men den kan være blandt dem, der er truet af udryddelse på grund af menneskets voksende interesse for havets dybder.
Ny forskning udført af oceanografer ved University of Hawaii i Manoa og offentliggjort i tidsskriftet Current Biology har vist, at levestederne for tredive arter af hajer, rokker og chimærer overlapper med områder, hvor der er planer om dybhavsminedrift. Næsten to tredjedele af disse dyr er allerede truet, og denne nye menneskelige aktivitet kan forværre deres situation.
Dybhavet truet
»Dybhavsminedrift udgør en ny potentiel trussel mod denne gruppe af dyr, som spiller en vigtig rolle både i havets økosystem og i menneskets kultur og identitet,« siger hovedforfatter Aaron Judah, ph.d.-studerende i oceanografi ved University of Hawaii at Manoa’s School of Ocean and Earth Science and Technology (SOEST).
Forskere advarer om, at minedrift efter metaller og sjældne jordarters metaller fra havbunden kan ødelægge økosystemerne på havbunden og frigive store mængder sediment, hvilket ændrer vandets kemiske sammensætning og berøver dyrene deres ynglepladser. Arter, der lægger deres æg på havbunden, såsom chimærer og dybhavsrokker, er særligt sårbare.
Hvordan problemet blev undersøgt
Aaron Judah og en international gruppe af oceanografer sammenlignede globale kort over hajers, rokker og chimeraers levesteder med områder, der er udpeget af Den Internationale Havbundsmyndighed til minedrift. Forskerne brugte data fra Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen (IUCN) og vurderede habitatets dybde, migrationsruter og artens reproduktive egenskaber.
Velkendte havdyr såsom hvalhajer, brugder, mantarokker samt sjældne dybhavsarter såsom dværghajer, chokoladerokker og spidssnudet chimærer, ofte kaldet spøgelseshajer, blev fundet at være i fare.
Resultaterne var alarmerende: 30 arter kan lide under sedimentudledninger, og 25 under direkte ødelæggelse af bundlagene. Mere end halvdelen af de undersøgte arter lever i de dybder, hvor der er planer om industriel aktivitet.
Hvor truslen er størst
Clarion-Clipperton-zonen, en vidtstrakt abyssal slette mellem Hawaii og Mellemamerika, er blevet det primære fokus for industriens interesse. Her findes de rigeste forekomster af mangan-knolde, kobolt og nikkel, som er afgørende for produktionen af batterier og elektronik.
Denne zone er imidlertid hjemsted for snesevis af lidt undersøgte marine arter. Et netværk af tropiske strømme gør den til et bindeled mellem økosystemerne i Hawaii, Mikronesien og Amerikas vestkyst. Virkningen af minedrift i et område kan påvirke hundreder af kilometer omkring.
Hvad forskerne siger
»Hajer og deres slægtninge er den næststørste gruppe af hvirveldyr, der er truet af udryddelse på planeten, hovedsageligt på grund af overfiskeri og dybhavsminedrift,« siger seniorforfatteren af undersøgelsen, professor i oceanografi Jeff Drazen fra Salk Institute for Marine Science and Astrophysics.
Ifølge ham spiller hajer og chimærer den samme rolle i havets økosystem som store rovdyr på land: De regulerer antallet af andre arter og opretholder balancen i fødekæderne. Tabet af selv en enkelt art kan have uforudsigelige konsekvenser.
Hvordan man reducerer risici: forskernes forslag
Forskere har udviklet flere foranstaltninger til beskyttelse af marine arter:
- Oprettelse af marine beskyttede områder — zoner, hvor industrielt fiskeri vil være fuldstændig forbudt.
- Overvågning af bestandsstatus ved hjælp af satellitsporing og hydroakustiske sensorer.
- Medtagelse af hajer og rokker i miljøvurderinger, når der udstedes tilladelser til udvinding af aflejringer.
- Et midlertidigt moratorium for fiskeri i særligt følsomme områder, indtil der er gennemført omfattende undersøgelser.
»Jeg håber, at vi ved at identificere denne trussel og gøre opmærksom på den samt anbefale mulige bevaringsforanstaltninger vil være i stand til bedre at støtte sunde bestande af hajer, rokker og chimærer i fremtiden,« tilføjede Judah.
Hvad hvis minedriften allerede er påbegyndt?
Selvom de første tilladelser til industriel minedrift er udstedt, er det vigtigt at indføre et kontrolsystem, der ligner landbaserede bevaringsmekanismer. Ifølge Judah er hajer meget mobile og i stand til at tilbagelægge lange afstande, så virkningerne af minedriften kan mærkes langt uden for mineområderne.
»I betragtning af deres mobilitet og Hawaiis nærhed til områder, der er udpeget til mineraludvinding, kan virkningen indirekte sprede sig til økosystemer nær øgruppen,« understregede han.
FAQ
Hvad er Clarion-Clipperton-zonen?
Det er en del af Stillehavet mellem Hawaii og Mexico, hvor de rigeste forekomster af sjældne metaller er koncentreret.
Hvorfor er hajer og chimærer særligt truet?
De reproducerer sig langsomt, lever i store dybder og er afhængige af et stabilt miljø, hvilket gør dem sårbare over for enhver forandring.
Kan virkningen af minedrift elimineres fuldstændigt?
Nej, men den kan minimeres gennem beskyttede områder, streng overvågning og begrænsninger af industriel aktivitet.
Hvem kontrollerer minedrift på havbunden?
Den Internationale Havbundsmyndighed, en FN-organisation, der regulerer reglerne for licenser og miljøvurdering.
Historisk kontekst
Ideen om at udnytte havbunden opstod i 1970’erne, da man opdagede mangan-knolde – metalrige formationer i en dybde på mere end 4 km. Det var dog først med udviklingen af undervandsteknologi i det 21. århundrede, at det blev en realitet. I dag forbereder snesevis af virksomheder fra forskellige lande sig på udvinding, og miljøforkæmpere opfordrer i stigende grad til »forsigtig udvikling« for ikke at gentage fejlene fra landbaseret industri.
3 interessante fakta
- Dværghajen vejer kun omkring 400 gram – det er den mindste haj i verden.
- Chimærer har fået tilnavnet »spøgelseshajer« på grund af deres lysende hud og sjældne møder med mennesker.
- Dybhavsarter lever til de er over 400 år gamle, hvilket gør dem til de længstlevende hvirveldyr på planeten.
