Sommertid med kendte og ukendte risici
Flåtsæsonen er i fuld gang i Sverige, og som hvert år er advarslerne om flåtbid og TBE-infektioner aktuelle. Men denne sommer er forskernes opmærksomhed rettet mod noget mere usædvanligt end de klassiske arter, der allerede er etableret i Skandinavien. To såkaldt eksotiske flåtarter overvåges nu tæt, fordi de potentielt kan introducere sygdomme, som normalt ikke findes i regionen.
Det drejer sig om flyttende fugleflåt, som ankommer med trækfugle fra sydligere områder, og broget hundeflåt, som primært spredes via rejsehunde eller importerede dyr. Begge arter kan bære patogener, der ikke tidligere har cirkuleret i Sverige, og forskere advarer om, at selv midlertidig tilstedeværelse kan være nok til at skabe nye smitteveje.
Fugleflåten og risikoen for alvorlige virus
Flyttende fugleflåt er en stor art med karakteristiske stribede ben, som kan transporteres over lange afstande via trækfugle. Ifølge svenske forskere er det især dens evne til at bære alvorlige virus, der gør den bekymrende.
Den mest omtalte risiko er Krim-Kongo hæmoragisk feber, en alvorlig og potentielt dødelig sygdom, som i værste fald kan forårsage kraftige blødninger hos mennesker. Selvom smitten endnu ikke er etableret i Sverige, understreger forskere, at en enkelt introduktion under de rette klimatiske forhold kan ændre situationen markant.
Ifølge seniorforsker Anna Omazic fra Statens veterinärmedicinska anstalt dør flåtnymferne som regel hurtigt i det kolde og fugtige nordiske klima. Men under ekstreme vejrforhold kan de overleve længere og i enkelte tilfælde nå voksenstadiet. Sådanne observationer blev blandt andet gjort i 2018, hvor arten for første gang blev registreret i Sverige.
Hundeflåten kan finde fodfæste i Norden
Den brogede hundeflåt udgør en anden type risiko. Den kommer typisk til Sverige via hunde, som har været på rejse i udlandet, eller i nogle tilfælde gennem ulovlig import af dyr. I modsætning til fugleflåten vurderes denne art at have større potentiale for permanent etablering.
Arten findes allerede i store dele af Europa, herunder i det nordlige Tyskland, hvor klimaet minder om det sydlige Skandinavien. Ifølge forskere betyder det, at den relativt let kan tilpasse sig svenske forhold, hvis den først introduceres i større antal.
Selvom den primært er farlig for dyr og ikke mennesker, kan den bære bakterier og parasitter, som påvirker husdyr og dermed få økonomiske konsekvenser for landbruget.
Lokale arter bevæger sig nordpå
Ud over de nye arter følger forskere også ændringer i udbredelsen af allerede kendte flåter. Den såkaldte stumpnæsede flåt har i de senere år spredt sig til områder som Öland og Gotland, hvor den tidligere ikke var almindelig.
Myndighederne har blandt andet advaret mod områder med høje flåtforekomster, hvor både mennesker og dyr er udsat. Denne art er især knyttet til græsningsdyr og kan i visse tilfælde overføre bakterien Anaplasma phagocytophilum, som kan give sygdom hos kvæg.
Samtidig overvåges taigaflåten i det nordlige Sverige. Denne art er interessant for forskerne, fordi den kan bære forskellige undertyper af TBE-virus, hvoraf nogle findes i Finland og Rusland og potentielt kan give mere alvorlige symptomer end de typer, der normalt findes i Sverige.
Klima, mobilitet og nye sygdomsmønstre
Ifølge forskerne er ændringerne i flåtbestanden ikke tilfældige. Klimaforandringer med mildere vintre og længere varmeperioder skaber bedre betingelser for nye arter, samtidig med at øget international transport af både mennesker og dyr bidrager til spredningen.
Det betyder, at flåter, som tidligere blev betragtet som tropiske eller sydlige, nu i stigende grad kan observeres i Norden. Selv hvis de ikke etablerer sig permanent, kan de midlertidigt introducere nye patogener i økosystemet.
Borgerne spiller en aktiv rolle
Et vigtigt element i overvågningen er borgerinddragelse. Svenske myndigheder opfordrer offentligheden til at indsende fund af flåter gennem projektet “Rapportera fästing”. Det kræver ikke biologisk viden – blot en observation eller et billede.
Denne form for crowdsourcing giver forskerne mulighed for at kortlægge spredningen i realtid og reagere hurtigt, hvis nye arter begynder at etablere sig. Ifølge eksperterne er det netop denne kombination af forskning og offentlig deltagelse, der gør det muligt at følge en udvikling, som ellers ville være svær at opdage i tide.
