De ekstra store hjørnetænder hos hanerne af babirusa fra Sulawesi er et fænomen, der længe har forbløffet forskerne.
Disse svin, der lever på øen Sulawesi, er ikke kun kendt for deres usædvanlige udseende, men også for deres hugtænder, der ikke har noget sidestykke i dyreverdenen. Men hvad gemmer sig bag denne mærkelige ‘pynt’?
Kæmpe hugtænder, der ikke er til hinder for livet
Hugtænderne hos babirusa-hanerne når kolossale størrelser. De kan vokse sig så store, at de går gennem overkæben, og hos gamle hanner vokser spidserne af hugtænderne ofte ind i panden eller krøller sig i en spiral. De nederste hugtænder er også ret store, men de vokser på traditionel vis for svin. Dette syn er så usædvanligt, at det i lang tid har været genstand for diskussion blandt forskere.
Et problem for Darwins teori
Siden slutningen af det 19. århundrede har disse hugtænder været genstand for kritik af Darwins teori. Hvordan kunne naturlig udvælgelse skabe en så mærkelig og tilsyneladende ubrugelig struktur? Sådanne enorme hjørnetænder er jo ikke egnet til at bekæmpe rovdyr eller til at skaffe føde. Ved første øjekast virker det som et absurd element. Men svaret ligger i kønsudvælgelsen.
Kønsselektion: hugtænder som symbol på styrke
For babirusa er sådanne hugtænder ikke bare en mærkværdighed, men et vigtigt attribut for mandlig tiltrækningskraft. De er et symbol på styrke og sundhed og fungerer som pynt for hannerne, der på denne måde tiltrækker hunnerne. Hunnerne har kun hugtænder i undermunden, og de er meget mindre.
Hvorfor forhindrer sådanne hugtænder babirusa i at spise?
På øen Sulawesi, hvor babirusa lever, var der før menneskets ankomst ingen store rovdyr, som de skulle forsvare sig mod. Dette forklarer, hvorfor de enorme hugtænder ikke spiller en beskyttende rolle. Samtidig forhindrer sådanne hugtænder ikke babirusa i at spise planter. I modsætning til almindelige svin, der er altædende, er babirusaer rene vegetarer. Deres komplekse mave gør det muligt at fordøje blade og stilke effektivt, og de buede hugtænder hindrer ikke denne proces.
Babirusaens unikke mave
Babirusaer har en kompleks mave, der ligner drøvtyggere. Den indeholder bakterier, der hjælper med at nedbryde plantefibre. Dette gør det muligt for babirusaen at fordøje grov vegetation, såsom blade og stængler, som udgør dens kost. De buede hugtænder hindrer ikke disse processer, da de ikke bruges til at tygge græs.
Babirussas hjørnetænder som nøglen til dens overlevelse og formering
Babirussas er fantastiske dyr, hvis gigantiske hjørnetænder har været genstand for videnskabelige overvejelser i mange år. Disse hjørnetænder er ikke bare en naturlig kuriositet, men et vigtigt element i den seksuelle udvælgelse, der demonstrerer hannernes styrke og sundhed. Og selvom sådanne hugtænder ikke hjælper med at beskytte eller skaffe føde, spiller de en vigtig rolle i reproduktionen og tiltrækker hunnerne.
