Svin med hugtænder i panden: derfor har babirusa dem
Det ligner næsten en fejl i naturens design. Hos han-babirusaer fra Sulawesi vokser de øverste hjørnetænder op gennem overkæben og kan med alderen bøje bagud, krølle i spiraler eller ligefrem vokse ind mod panden.
Men tænderne er ikke et våben mod rovdyr. De er heller ikke nødvendige for at finde føde. Så hvorfor har evolutionen overhovedet tilladt sådan en konstruktion?
Naturens bizarre pynt
Babirusaens øverste hjørnetænder kan blive enorme. De nederste er også kraftige, men vokser på den måde, man forventer hos et svin. Det er især de øverste, der gør dyret så grotesk fascinerende.
I mere end hundrede år har forskere diskuteret, hvad de egentlig skal bruges til. Ved første øjekast ser de næsten ubrugelige ud. Og netop her kommer evolutionen med et svar, der er mindre indlysende end normalt.
Det handler ikke om overlevelse mod rovdyr. Det handler om køn.
Når store tænder bliver et statussymbol
Hos han-babirusaer er de enorme hjørnetænder et resultat af kønsselektion. De fungerer som et signal om hannens styrke og kondition og spiller en rolle, når hunnerne vælger partner.
Hunnerne har også hjørnetænder, men de er langt mindre og sidder kun i undermunden.
Det er altså ikke nødvendigvis den mest praktiske egenskab, der vinder i evolutionen. En egenskab kan blive ekstrem, hvis den hjælper et dyr med at få formeret sig.
De har heller ikke brug for tænderne til jagt
Babirusaer lever på Sulawesi, hvor der historisk ikke fandtes store rovdyr, som krævede et kraftigt forsvar. Derfor giver det heller ikke mening at forklare de enorme hjørnetænder som et effektivt våben.
Kosten er en anden overraskelse. Babirusaer er planteædere, og deres tænder i panden forhindrer dem ikke i at spise blade og stængler.
Deres fordøjelsessystem er nemlig usædvanligt for et svin. Maven er kompleks og minder på flere punkter om drøvtyggernes. Mikroorganismer hjælper med at nedbryde plantefibre, så dyret kan udnytte grov vegetation.
De bizarre hugtænder behøver altså ikke at være gode til at tygge. De skal bare ikke forhindre dyret i at spise.
Evolutionen behøver ikke være pæn
Babirusaen er et godt eksempel på, hvorfor evolution ikke handler om at skabe det mest praktiske eller elegante dyr. Hvis en mærkelig egenskab giver en han større chance for at få afkom, kan den blive bevaret og endda blive ekstrem.
Hos babirusaen blev resultatet et svin med hugtænder, der vokser gennem ansigtet og i nogle tilfælde nærmest mod panden.
Det ser vanvittigt ud. Evolutionært giver det faktisk ganske god mening.
