Folk underholder sig på hver sin måde. I dag skal vi tale om geoglyffer og en af de største — giganten fra Atacama-ørkenen (Chile). Hvad er det, og til hvilket formål blev de skabt? Geoglyffer (fra græsk ‘geo’ – jord, ‘glyf’ – udskære) er geometriske eller figurative mønstre, der er tegnet på jordoverfladen.
Mange geoglyffer er så store, at de kun kan ses fra luften. Geogliffer kan ikke kun betragtes som arkæologiske monumenter, men også som former af relief, dog af menneskeskabt oprindelse.
Geogliffen i Atacama-ørkenen er den største forhistoriske antropomorfe tegning i verden med en længde på 86 meter. Arkeologer anslår, at tegningen er 3000 år gammel.
Billedet er placeret 1370 kilometer fra de berømte geoglyffer i Nazca-ørkenen, på den ensomme bjergkæde Cerro Única i Atacama-ørkenen (Chile), ikke langt fra byen Huara. Dette billede kaldes ‘Tarapaca’.
Det er svært at identificere, da det kun kan ses i sin helhed fra et fly. Skaberne af dette billede er ukendte.
Ud over Tarapaca findes der også andre geoglyffer i Atacama. Lidt højere oppe end Tarapaca findes der cirkler og linjer af forskellig længde. De er omgivet af billeder af ugler, lamaer, fugle, mennesker, forskellige abstrakte figurer osv. Arkæologer mener, at disse piktogrammer fungerede som vejvisere for inkaernes karavaner.
Men historien om geoglifferne i Atacama er lige så mystisk som historien om moai-statuerne på Påskeøen, som i øvrigt også ligger i Chile.
