Vi har mange gange set mænd trække lokomotiver og kvinder løfte 100 kg vægtstænger. Men det er hårdt arbejde.
Man behøver kun at se på deres ansigter. Derudover har de brede bælter om maven og smerte i øjnene.
Og langlevende mennesker på vores jord kan man tælle på fingrene. De bibelske gamle mennesker hører, som man skriver i dag, til fantasien. Men dem, som vi ikke lægger mærke til og tramper på eller laver ragout af, kan give os et forspring.
Dyr er ikke mennesker – i fangenskab lever de sig mættere og lever længere.
I løbet af de sidste århundreder har forskere tilsyneladende studeret insekter og dyr ind og ud. Det er ikke tilfældigt, at selv arkitekter og ingeniører i fortiden brugte deres viden om insekter og fugle inden for teknologi. Således opstod hidtil usete metalkonstruktioner og de første luftfartøjer. Men vi har ikke været i stand til at komme bare en smule tættere på mysteriet om vores mindre brødres lange levetid. Og dog er der noget at tænke over.
Engang mente forskere, at et dyrs gennemsnitlige levetid var lig med dets vækst tid ganget med fem. Men selv hvis vi vokser til omkring 20 år, og denne alder er for høj for mennesker (det er sjældent, at nogen når 100 år, selv under ideelle forhold uden krige og sygdomme), så burde væksttiden for insekter, fisk, fugle og dyr være dobbelt så lang.
Og alligevel lever selv insekter, hvis liv for os virker som et øjeblik, til en relativ høj alder. En flue kan leve op til et år, men hvis du ser fluer, der er »døde« af kulde, når du tager fra landet om efteråret, skal du ikke undre dig. Om foråret kan nogle komme til live igen – livet går videre.
Græshopper lever i 10 måneder, myg i et par måneder, bier op til to år. Der er kendt et tilfælde i nyere tid, hvor en myre levede under menneskelig observation i et hus i 15 år.
Mange fisk er langlivede. Med fradrag for gunstige miljøforhold. Selv lampretter i fiskebur lever op til 60 år. Gedder og karper (i dag er de svære at finde i naturen) levede engang i hundrede år. Der er historiske optegnelser om, at der i slutningen af det 15. århundrede blev fanget en gedde, der var over 200 år gammel. Alder blev bestemt ud fra en indskrift på en ring, der blev fundet i maven på den ‘gamle dame’.
Det er velkendt, at dyr i zoologiske haver lever længe. Det er forståeligt – ingen stress, ingen spiser dig, og der er mad i maven. Plus regelmæssige helbredsundersøgelser. Skildpadder er selvfølgelig også langlivede dyr. De lever mindst 150 år. Og da krokodiller lever næsten et helt århundrede, foretrækkes de, når det gælder lang levetid.
Spurve: under gunstige forhold kunne de leve op til 25 år. Til de samme små langlivede dyr hører repola eller hampesnæppe. Sidstnævnte var engang meget udbredt på forskellige kontinenter – fra Europa til Afrika. Kanariefugle i fangenskab lever op til 20 år. Der er registreret eksemplarer af fugle fra spættefamilien, der har levet i 60 år.
Duer lever også længe, hvis de passes godt. Papegøjer, krager og ørne har altid været kendt for deres lange levetid. Svaner og hejrer kan leve i flere årtier. Husdyr er desværre ikke kendt for deres lange levetid. Katte og hunde lever mere eller mindre 20 år, køer og heste 30-40 år. Harer lever mere end 10 år, egern 8 år og mus 5 år. Hvis de ikke bliver fanget af en løve, kan de leve 35 år, og hvis de ikke bliver fanget af en bjørn, kan de leve mere end 40 år.
Og selvfølgelig er de ældste også de største i dyreverdenen. Det er elefanten og hvalen. Det hævdes, at de kan leve mere end to århundreder. Men da tobenede eksperter dør meget tidligere, er der ingen vidner.
Menneskeheden har i løbet af millioner af års evolution ikke været i stand til at udvikle et kitinlag.
Når en hest trækker en last, der er fem gange tungere end den selv, anses den for at være stærk nok. Men hvad med andre levende væsener, der kan trække en last, der er ikke fem, men 60 gange tungere end deres egen vægt?
Det lyder som fantasi, men sådanne væsener findes. Man skal lede efter dem blandt insekterne. Zoologen John Ward gennemførte engang et sådant eksperiment. Han limede små vogne og kærrer sammen og spændte insekter for i stedet for lokomotiv og heste.
Deres rekorder blev registreret af journalister fra det engelske magasin Strand Magazine. Det viste sig, at en larve, der vejede lidt over 1 gram, kunne trække en vogn, der vejede næsten 30 gram. En humle, der trods sin anseelige størrelse ikke vejer mere end forskellige larver, trak en last, der var 300 gange tungere end den selv.
Rekordholderen blev en banal flåt. Den trak en vogn, der var 500 gange tungere end den selv. Og det uden beskyttende bælter på maven, ekstra kosttilskud eller anabolske steroider. Den gik bare hen og løftede den rekordtunge vægt.
I dag har forskere, bevæbnet med tal og smarte apparater, afsløret hemmeligheden bag myrerne, som vi oftest ser under vores fødder, hvor de roligt bærer en kvist, der vejer flere gange deres egen vægt.
Men en myres kropsvægt er kun nogle få milligram. Så insekternes fysiske evner er forbløffende. Men hvordan kan de anvendes på mennesker? Det er nok noget, mange tænker over, men indtil videre er der ikke opfundet noget i det sidste århundrede
Moderne forskere har bemærket, at insekters muskelkraft afhænger af arealet af deres kitin-ekskoskelet (et trendy ord), da musklerne er fastgjort direkte til det. Desuden har man opdaget, at myrer har både sådanne og sådanne muskelgrupper. Og i løbet af evolutionen er de åbenbart vokset i volumen og har gjort det muligt for insekter at løfte store byrder.
Det er tydeligt, at evolution ikke betyder noget for os mennesker. Når det gælder transport af gods, må vi nøjes med æsler og forbrændingsmotorer.
