Smeltende is eller stigende saltholdighed: Hvad sker der i Sydhavet?
Der sker noget mærkeligt i Sydhavet: Satellitdata har registreret en uventet stigning i vandets saltholdighed – og forskerne kan ikke forklare hvorfor. Denne opdagelse kan være det ‘manglende element’, der forklarer den hurtige nedgang i havisen på Antarktis.
Isen smelter – men bliver vandet mere salt?
Logikken siger, at smeltende gletsjere burde gøre havet friskere. Men siden 2015, hvor isen i regionen begyndte at skrumpe dramatisk, er det modsatte sket: Vandets saltholdighed er steget. Da isen var på sit højeste i vinteren 2023, var den 1,55 millioner km² mindre end forventet – på størrelse med Vesteuropa.
“Vi var overraskede. Det er et ulogisk resultat, fordi issmeltning normalt fører til afsaltning af havet,” siger Alessandro Silvano, der er seniorforsker ved University of Southampton.
Undersøgelsen, som er offentliggjort i PNAS, er baseret på data fra en europæisk satellit, som registrerer mikrobølgesvingninger, der afhænger af saltniveauet.
Flydende bøjer har også bekræftet dataene. Alt tyder på, at strukturen i det sydlige ocean undergår grundlæggende ændringer.
Naturens skjold er truet
Havis beskytter ikke kun fastlandsisen mod opvarmning, men holder også på kuldioxid, reflekterer solstråling og hjælper ferskvand med at bevæge sig fra kysten ud i havet.
Stigende saltholdighed forstyrrer dette system: Det varme vand stiger op, isen smelter hurtigere, og ‘ferskvandskappen’ forsvinder.
Det kan fremprovokere yderligere iskrympning og dermed frigivelse af CO₂ til atmosfæren. Husk på, at sådanne processer allerede har fundet sted i forbindelse med tidligere klimaskift.
Hvad ligger der bag dette?
Forskerne fremsætter en hypotese: Måske stiger saltvand fra dybet op til overfladen på grund af ændringer i havcirkulationen eller vejrforholdene. Silvano og hans team fortsætter med at undersøge præcis, hvad der skete i 2015 – og hvorfor det var et vendepunkt.
“En reduktion i havisen kan frigive kulstof, der er lagret i det sydlige ocean, og øge koncentrationen af CO₂ i atmosfæren – som det er sket i tidligere opvarmningsperioder,” bemærker Silvano.
I mellemtiden forsøger forskere som en del af de internationale projekter Antarctica InSync og International Polar Year at udfylde hullerne i observationerne og forstå præcis, hvordan dybhavsprocesser påvirker havets opførsel og klimaet generelt.
