Forskere har knyttet nedsynkningen af lithosfæren i USA til Farallon-pladen.
Det nordamerikanske kontinent gennemgår en skjult, men betydningsfuld geologisk proces. Forskere fra University of Austin (USA) har fundet ud af, at de gamle lag af lithosfæren bogstaveligt talt er ved at sætte sig inde i jorden.
Vi taler om ødelæggelsen af den kratoniske del af kontinentet – dets gamle, stabile kerne, som indtil for nylig blev betragtet som næsten uforanderlig.
Dette fænomen er blevet kaldt et ‘kratonisk svigt’ og menes at være relateret til resterne af den gamle tektoniske plade Farallon. Undersøgelsen, der blev offentliggjort den 28. marts 2025 i tidsskriftet Nature Geosciences, præsenterer den første fuldgyldige model af denne langsigtede og lidet bemærkede, men grundlæggende ændring i kontinentets indre.
Hvad er et kraton, og hvorfor er dets skæbne vigtig?
Kratonen er den ældste del af lithosfæren, som udgør den stenede kerne af et kontinent. Det betragtes som en stabil geologisk platform, som hele kontinentets struktur er bygget på. Kratoner er ofte flere milliarder år gamle. De har modstået pladekollisioner, udbrud, erosion og tektonisk deformation – og er forblevet stort set uændrede.
Desto mere uventet var det for forskerne at opdage, at selv sådanne »evige« strukturer kan kollapse. Processen er særlig aktiv i den midtvestlige del af USA, som seismiske billeder taget som en del af undersøgelsen viste.
“Den slags fænomener er vigtige, hvis vi vil forstå planetens udvikling på lang sigt. Det hjælper os med at forstå, hvordan kontinenter dannes, fragmenteres og genbruges på jorden,” siger geofysiker Thorsten Becker, som er medforfatter til undersøgelsen.
Farallon-pladens spøgelse
Forskerne mener, at Farallon-pladen – en massiv tektonisk struktur, som eksisterede i Stillehavet for millioner af år siden – er den største synder i deformationen af kratonmassivet. Denne plade begyndte at synke ned under Nordamerika for ca. 180 millioner år siden som følge af subduktion, en proces, hvor en plade synker ned under en anden.
I dag er resterne af Farallon-pladen dybt begravet i Jordens kappe, men de påvirker stadig de øverste lag af lithosfæren. Forskernes modeller viser, at det er disse fragmenter, der får blokke af kraton til at synke. Når de synker dybere, svækkes påvirkningen – og den geologiske stabilitet genoprettes.
Er der en risiko for indbyggere i USA?
Selvom ordet »svigt« lyder skræmmende, er der ingen grund til bekymring. Vi taler om processer, der varer i millioner af år. Kratonens indsynkning vil ikke føre til øjeblikkelige katastrofer eller ødelæggelse på overfladen. Men fra et videnskabeligt synspunkt er denne opdagelse ekstremt vigtig: Den viser, at selv de mest stabile områder af jordskorpen er udsat for deformation.
Ifølge forskerne har man tidligere observeret en lignende proces i det nordlige Kina – her gennemgik kratonet også en destabilisering for omkring 125 millioner år siden. Årsagen var også subduktion af en anden tektonisk plade. Det giver forskerne grund til at tale om et mønster: Selv de ældste geologiske strukturer kan omdannes i planetens indre under indflydelse af dybe tektoniske kræfter.
Visualisering af det usynlige: hvordan forskerne ‘så’ processen
Holdet brugte seismisk tomografi – en slags ‘røntgenbilleder’ af jorden – til at se på processer, der finder sted på flere hundrede kilometers dybde. Takket være computermodellering kunne de for første gang visualisere præcis, hvordan dele af kraton sætter sig under trykket fra resterne af Farallon-pladen.
Det gjorde det muligt at afklare grænserne for fænomenet, spore dets aktive faser og endda forudsige, hvornår det vil slutte. Ifølge modelleringsdataene vil processen stoppe, når Farallon-resterne synker endnu dybere ned i kappen og holder op med at interagere med lithosfæren.
Kontinentalt genbrug som en geologisk uundgåelighed
Undersøgelsens hovedkonklusion er, at selv en kraton kan blive »fordøjet« i jordens indre. Det ændrer fuldstændig synet på kontinenternes langsigtede stabilitet. Områder, som man troede var geologisk døde, kan være selve centrum for tektonisk aktivitet.
At forstå de mekanismer, der eroderer kratonet, vil hjælpe med til bedre at fortolke planetens geologiske fortid og muligvis forudsige fremtidige ændringer – om end med en horisont på millioner af år.
En sådan opdagelse bliver en vigtig del af den mosaik, der er ved at tage form inden for geovidenskaben: hvor kontinenterne kom fra, hvad der foregår i deres indre – og hvor de bevæger sig hen, selv om det er usynligt for øjet.
