Du har sikkert hørt om den almindelige opossum – en slags affaldsrotte fra Nordamerika. I dag vil vi fortælle om dens fætter, en amfibie fra Central- og Sydamerika, som de lokale har døbt Yapok, vi kalder den vandopossum, og på latin Chironectes minimus.
Det er en djævelsk misforståelse, at denne art endnu ikke er blevet et internetmeme. Se bare på den: en skrigende rotte med svømmefødder! Hvordan har dette vidunder overhovedet kunnet undslippe professionelle trolls og mememagere?
Det skyldes nok, at det ikke er nemt at finde denne svømmende rotte. Prøv at finde et dyr på størrelse med en gennemsnitlig rotte i mørket blandt de lokale sivbevoksninger. Så kan vi tale om det.
Om dagen gemmer vandopossum sig i en bunker. Og at finde den der er også en udfordring. I modsætning til mennesker følger dette dyr en enkel, men genial regel: “Skid ikke der, hvor du bor”.
Så det er en svær opgave at finde ud af, om det er en hule eller bare et dekorativt hul i jorden. Og det er endnu sjovere at tjekke, for hulen går en halv meter ned i jorden. Held og lykke!
Men lad os vende tilbage til udseendet. Vandopossumens bygning er både typisk og unik. Ved første øjekast ligner denne svømmer et almindeligt vanddyr: membraner på bagbenene – ægte svømmefødder, en nøgen hale – et ror, pels – en vandafvisende dragt, der ikke lader vand trænge ind. Men blandt sine slægtninge er den helt unik. Vores helt er det eneste pungdyr i verden, der lever et halvt vandlevende liv!
I dette tilfælde er pungen ikke bare en meningsløs atavistisk detalje, men en meget praktisk forbedring. Hannerne gemmer deres lille »peberfrugt« derinde, når de svømmer, for at mindske den hydrodynamiske modstand og øge strømlinjeformen.
Hunnerne transporterer uden problemer deres unger i pungen: en stærk sphincter lukker pungen helt tæt, når den dykkes ned i vandet. Der er luft nok indeni, så de små kan trække vejret roligt i flere minutter.
At trække børn under vandet er en rigtig god livshack. Opossum spiser nemlig udelukkende vandlevende delikatesser: larver, fisk, insekter og alger. Og i de første 40 dage af deres liv slipper børnene ikke deres mors brystvorte et øjeblik. Så der er ikke noget at gøre – de bærer alt med sig. Forresten vokser ungerne hurtigt: to måneder – og de svømmer allerede frit i Amazonas og livets ocean. Og mor er i mellemtiden klar til nye amoriske eventyr. Kærlighed og utugt – uanset årstiden.
Det eneste, der holder disse vandopossumer fra at erobre hele kontinentet, er deres beskedne levetid. I gennemsnit lever de to år. Næsten halvdelen af denne tid, hele ti måneder, går med at nå kønsmodenhed.
Hvad er den moralske konklusion af alt dette? Hvis du åbner en andens taske og finder en pryl i stedet for en tegnebog, betyder det ikke nødvendigvis, at vedkommende er i en finansiel og seksuel krise. Måske er det bare en vandopossum…
