Under et halvanden kilometer tykt lag is i Antarktis har man fundet en skjult verden på størrelse med Belgien, hvor der engang var et varmt klima med palmer og floder.
I det østlige Antarktis har forskere fundet et enormt gammelt landskab, der har været uberørt i mere end 34 millioner år, gemt under en islag på mere end 1,5 km.
Det rapporterer Mail Online.
Dette skjulte område ligger i en fjerntliggende region kendt som Wilkes Land – en del af Østantarktis, der er omtrent på størrelse med Belgien. Det ligger dybt inde i kontinentet, langt fra kysten.
Ved hjælp af satellitdata og radar, der trænger gennem isen, har forskere opdaget, at denne gamle verden, der nu er forseglet af is, engang havde floder, skove og muligvis endda palmer.
Faktisk har man tidligere fundet palmepollen på kysten af Antarktis i nærheden. Dette er et tydeligt tegn på, at der engang var et frodigt og varmt klima.
Forskere anslår, at det skjulte landskab dækker mere end 31.000 kvadratkilometer, hvilket svarer til størrelsen af delstaten Maryland (USA).
“Det er som at åbne en tidskapsel,” sagde professor Stuart Jameson, hovedforfatter af undersøgelsen fra Durham University.
Hvordan begyndte det hele?
For millioner af år siden, da kontinenterne gradvist bevægede sig, drev Antarktis mod Sydpolen. Denne bevægelse bidrog til dannelsen af en kraftig havstrøm omkring kontinentet, som isolerede det fra varmere farvande. Samtidig faldt kuldioxidniveauet i atmosfæren, hvilket afkølede planeten. Sammen førte disse ændringer til dannelsen af gigantiske gletsjere, der forvandlede Antarktis til den frosne ørken, vi kender i dag.
“Jorden under den østlige Antarktis’ iskappe er mindre udforsket end overfladen af Mars. Vi undersøger kun en lille del af dette område for at forstå dets udvikling og gletscherens historie,” siger Jemison.
Hvad fandt man under isen?
Forskere har opdaget et majestætisk forhistorisk landskab under den tykke antarktiske iskappe – med høje bjergkæder og dybe dale, der har været bevaret i millioner af år.
I undersøgelsen blev der identificeret tre massive blokke af hævet jord, hver med en længde på 120 til 170 km og en bredde på op til 85 km, adskilt af dale med en bredde på op til 40 km og en dybde på næsten 1200 m.
I modsætning til mange gletsjere, der slider jorden væk under sig, er isen i denne del af Østantarktis ekstremt kold og langsom – den bevæger sig mindre end 5 m om året.
Det betyder, at området er bevaret i utrolige detaljer. En sådan gletscher kaldes en »koldbaseret« gletscher – dens is er faktisk frosset fast til jorden og forårsager ingen erosion.
“Det er fantastisk, at dette landskab, der har været skjult i mange år, kan fortælle så meget om den tidlige historie af gletsjeren i det østlige Antarktis. Det hjælper også med at forstå, hvordan den kan reagere på fremtidige klimaforandringer,” siger professor Neil Ross fra Newcastle University.
Hvordan foregik undersøgelsen?
Forskerne brugte satellitbilleder til at opdage knap synlige forhøjninger på overfladen og kørte computermodeller for at spore, hvordan landskabet har ændret sig over tid. Nogle dele af området er hævet mere end 500 m – langsomt skubbet op af isens tryk.
Dette bevarede relief er et sjældent »vindue« til Antarktis’ fjerne fortid, længe før det blev dækket af is.
“Vi ser en gammel jordoverflade, der ikke er slidt væk af gletsjere, og den ser ud, som om den blev formet af floder, før isen kom,” forklarer Jemison.
Hvordan så dette sted ud engang?
Dengang havde regionen floder, tætte skove og et tempereret klima. Da den gamle superkontinent Gondwana begyndte at gå i opløsning, skabte jordskred dybe sprækker og fordybninger, som sandsynligvis delte de høje områder i separate blokke, endnu før de første gletsjere dukkede op. Med tiden blev klimaet køligere, og der opstod små gletsjere, som gradvist uddybede dalene og dannede U-formede gletsjerslugter, der er karakteristiske for bjergområder. For cirka 14 millioner år siden dækkede den østantarktiske gletsjer hele regionen.
Selv i varme perioder – for eksempel i midten af pliocæn (~3 millioner år siden) – forblev dette område frosset. Selvom isen omkring det kunne smelte delvist, smeltede den aldrig så meget, at det gamle landskab blev blotlagt.
Hvorfor er det vigtigt i dag?
Det er netop derfor, at denne opdagelse er vigtig – fordi CO₂-indholdet i atmosfæren og de globale temperaturer nu nærmer sig de niveauer, der var før Antarktis blev til is.
Hvis den globale opvarmning fortsætter, advarer forskerne om, at dele af gletsjeren kan trække sig tilbage igen. Men for at nå frem til denne ‘forsvundne verden’ skal man bore mere end 1,5 km gennem fast is, hvilket vil kræve betydelig tid, indsats og finansiering.
“Vi vil fortsætte vores forskning for at udfylde hullerne, hvor der mangler data. Og vi vil bruge denne information til at forstå, hvordan gletsjeren og landskabet under den har ændret sig gennem millioner af år,” sagde Jamison.
