Rekordstærk El Niño kan ændre verdens klima – men den største risiko handler ikke kun om varme
Når forskere taler om El Niño, handler det ikke blot om varmere havvand i det tropiske Stillehav. De beskriver et fænomen, der fungerer som en af klodens vigtigste klimamotorer, fordi det kan ændre atmosfærens cirkulation, flytte regnbælter over tusindvis af kilometer og påvirke alt fra høstudbytter til risikoen for oversvømmelser. Derfor vækker de nyeste prognoser usædvanlig stor opmærksomhed. Flere uafhængige klimamodeller peger nemlig på, at El Niño i 2026-2027 kan blive den kraftigste, siden moderne målinger begyndte.
Det mest opsigtsvækkende er ikke selve sandsynligheden på omkring 90 procent, men den bemærkelsesværdige enighed mellem modellerne. Normalt varierer sæsonprognoser betydeligt, især når de forsøger at beskrive udviklingen mange måneder frem. Denne gang viser et stort flertal af simuleringerne det samme overordnede billede: Det østlige tropiske Stillehav fortsætter med at akkumulere varme, og hvis udviklingen fortsætter, kan havoverfladen lokalt blive omkring 3,6 grader varmere end normalen. Det vil i givet fald overgå den hidtidige rekord fra den historisk kraftige El Niño i 2015-2016.
Bag vurderingen ligger en omfattende analyse udført af klimaforskeren Zeke Hausfather fra Berkeley Earth. Han sammenlignede resultaterne fra 14 internationale sæsonmodeller og samlede data fra 667 individuelle computersimuleringer. Pointen er ikke, at én model forudsiger en rekord, men at mange forskellige modeller med forskellige matematiske metoder peger i samme retning. Det øger forskernes tillid til, at signalet ikke skyldes tilfældige udsving, men afspejler en reel udvikling i klimasystemet.
Verdens Meteorologiske Organisation registrerede officielt begyndelsen på El Niño i juni, mens NOAA’s Climate Prediction Center vurderer, at sandsynligheden for en meget kraftig udvikling senere i forløbet er usædvanligt høj. Kombinationen af allerede observeret opvarmning i det tropiske Stillehav og den høje overensstemmelse mellem prognosemodellerne gør, at forskere følger udviklingen langt tættere end normalt.
Det afgørende spørgsmål er dog ikke, hvor mange grader havet bliver varmere. Det interessante er, hvordan denne ekstra energi påvirker hele Jordens atmosfære. El Niño ændrer nemlig placeringen af de store luftstrømme over Stillehavet. Når enorme mængder varmt havvand flytter sig mod øst, frigives mere varme og fugt til atmosfæren. Denne energi ændrer jetstrømmene, påvirker dannelsen af skyer og flytter nedbørsmønstre over store dele af kloden. Resultatet er, at områder langt fra Stillehavet kan opleve ekstreme vejrbegivenheder, selv om de ligger tusindvis af kilometer væk fra selve havområdet.
Netop derfor kan ét ocean påvirke verdens fødevareproduktion. Historisk har kraftige El Niño-perioder været forbundet med langvarig tørke i dele af Australien, Sydøstasien, Indien og det sydlige Afrika, mens andre regioner har oplevet usædvanligt kraftig nedbør og omfattende oversvømmelser. For landbruget er begge scenarier problematiske. Manglende regn reducerer udbyttet af afgrøder, mens ekstreme regnskyl kan ødelægge marker, vaske næringsstoffer ud af jorden og forsinke høsten.
Det er netop samspillet mellem El Niño og den menneskeskabte globale opvarmning, der bekymrer forskerne mest. Tidligere fungerede El Niño som et naturligt udsving oven på et relativt stabilt klima. I dag forekommer fænomenet oven på et globalt temperaturniveau, der allerede er betydeligt højere end for blot få årtier siden. Derfor kan den samme naturlige klimamekanisme nu udløse endnu mere ekstreme temperaturer, længere hedebølger og kraftigere nedbør, fordi atmosfæren kan indeholde mere vanddamp end tidligere.
Det betyder dog ikke, at et rekordstærkt El Niño automatisk fører til rekordstore katastrofer overalt. Klimaet er et komplekst samspil mellem havstrømme, atmosfære, havis, regionale vejrsystemer og langsigtede temperaturændringer. To El Niño-begivenheder med næsten samme styrke kan derfor få meget forskellige konsekvenser afhængigt af årstid, regionale forhold og andre klimatiske mønstre. Derfor understreger forskerne, at prognoserne beskriver sandsynligheder og ikke uundgåelige udfald.
Selve klassificeringen af El Niño illustrerer også denne kompleksitet. NOAA definerer fænomenet ud fra temperaturafvigelser i et bestemt område af det tropiske Stillehav, hvor mindst 0,5 graders opvarmning markerer begyndelsen på en El Niño. Når afvigelsen overstiger to grader, betegnes begivenheden som meget kraftig. De nyeste analyser anvender samtidig nyere temperaturindeks, der korrigerer for den generelle globale opvarmning. Derfor varierer de estimerede topværdier mellem omtrent 3,6 og 4 grader afhængigt af den anvendte metode, selv om de beskriver den samme udvikling.
Historien viser, hvorfor forskerne tager udviklingen alvorligt. El Niño i 1997-1998 og 2015-2016 satte globale temperaturrekorder og påvirkede vejret på næsten alle kontinenter. Endnu længere tilbage forbindes den ekstreme El Niño i 1877-1878 med omfattende tørke og hungersnød i flere dele af verden, hvor millioner af mennesker mistede livet som følge af svigtende høst. Verdens fødevaresystem er i dag teknologisk langt mere robust, men samtidig langt mere globaliseret. En klimabegivenhed, der rammer flere store landbrugsregioner samtidig, kan derfor hurtigt påvirke internationale fødevarepriser og forsyningskæder.
Hvis prognoserne holder stik, forventes 2026 at blive blandt de varmeste år nogensinde målt, mens 2027 kan udfordre den nuværende globale temperaturrekord. Den vigtigste konklusion er dog ikke, at verden står over for en enkelt usædvanlig varm periode. Det afgørende er, at forskerne nu ser tydelige tegn på, hvordan naturlige klimacyklusser og den menneskeskabte opvarmning kan forstærke hinanden. Det gør El Niño 2026-2027 til langt mere end endnu en klimabegivenhed. Den kan blive en af de første store prøver på, hvordan et varmere klima reagerer, når naturens egne kræfter samtidig arbejder i samme retning.
Kilder
- Hausfather, Z. (Berkeley Earth) – Analyse af sæsonmodeller for El Niño.
- McPhaden, M. J. et al. ENSO as an Integrating Concept in Earth Science. Science, 2006.
- Timmermann, A. et al. El Niño–Southern Oscillation Complexity. Nature, 2018.
- Cai, W. et al. Increasing frequency of extreme El Niño events due to greenhouse warming. Nature Climate Change, 2014.
- World Meteorological Organization (WMO) – ENSO Update.
- NOAA Climate Prediction Center – ENSO Diagnostic Discussion.
