En hvalross’ liv er fuld af overraskelser. Det ene øjeblik ligger man og slumrer fredeligt på sin hjemlige arktiske isflage, og pludselig – bang! – er man omgivet af Europas varme farvande, og i stedet for isflager flyder der nogle små menneskeskabte både rundt…
Det var netop det, der skete med hvalrossen Wally – ødelæggeren af fiskerbåde og den karismatiske elsker af komfortabel afslapning.
En forårsdag i 2021 faldt den 4-årige hvalross ved navn Wally i søvn på en drivende isflage tæt på sit hjemlige norske øhav Spitsbergen. Og det ville have været en helt almindelig dag i en hvalross’ liv, hvis det ikke havde været for ét MEN. Strømmen i det område var så stærk, at den store fyr vågnede op ved Irlands kyst – et sted, hvor man ikke havde set hvalrosser siden 1897.
Irerne blev overraskede over gæsten, og Wally (som irerne døbte ham) var også lidt forbløffet. Han svømmede lidt rundt og ville gerne tilbage til isflagen, men den var allerede forsvundet. Sagen er, at hvalrosser i Arktis hviler sig på isflager i timevis og endda i dagevis, så Wally var først lidt forvirret. Han kom dog hurtigt til sig selv og fandt en erstatning – i de varme irske farvande udpegede Wally en komfortabel båd og kravlede op i den.
For at sætte det i perspektiv: en hvalros vejer 800 kg. Naturligvis gik båden til bunds, ligesom mange andre efter den. På et par måneder tilbagelagde Wally 4000 km på vandet og dukkede op ved kysten af Wales, Frankrig, Spanien og endda Cornwall. Hans bevægelser blev sporet via et særligt telefonnummer, hvor vidner sendte fotos og koordinater af hvalrossen. I løbet af denne tid sænkede han to motorbåde, flere pontoner og ødelagde omkring et dusin fiskerbåde og lystbåde.
Hans ophold på fartøjerne varede i timevis, og nogle gange i dagevis. Den samlede skade blev anslået til tusindvis af euro, men myndighederne forbød strengt ejerne at jage hvalrossen væk – den blev taget under beskyttelse som en meget værdifuld migrant. Midt i al den opstandelse omkring Wally sejlede folk hen til den i kajakker og både, råbte og forsøgte at røre ved den. Dette stressede dyret og gjorde, at det ikke kunne hvile sig ordentligt inden den næste svømmetur. Derfor udsendte miljøforkæmpere en særlig vejledning i, hvordan man skal opføre sig over for hvalrossen: man må ikke komme tættere på den end 100 meter, man må ikke råbe, og man må heller ikke køre rundt om den i brølende motorbåde.
For at beskytte både Wally og fiskernes ejendom skabte eksperter fra organisationerne Seal Rescue Ireland og British Divers Marine Life Rescue et unikt anlæg – en ponton med tre sider, kaldet en ‘hvalross-sofa’.
Den kunne bære en vægt på op til 1,5 ton, lå stabilt på vandet, og vigtigst af alt – dens sider var gnubbet med håndklæder, der duftede af Wally, og som miljøforkæmperne tidligere havde brugt til at tørre selen af med.
Wally satte pris på gaven. ‘Sofan’ blev afprøvet i området omkring de britiske Scilly-øer, hvor selen hvilede sig i 6 uger. Senere blev den transporteret til den irske bugt Cork, hvor hvalrossen oftest dukkede op. Der lå Wally på en ponton i omkring en måned, samlede kræfter og begav sig videre – mod Island og muligvis hjem til Arktis. Her forsvandt rejsendes spor.
I Irland blev Wally generelt en kulthelt. Hans billede blev trykt på souvenirs, og bryggeriet Tenby Harbwr udgav øllen Arctic Pale Ale med en hvalros på etiketten. Hvem ved, måske bliver Wallys ‘sofa’ en dag en udstillingsgenstand på et museum.
Efter at Wally havde været savnet, blev en anden hvalros spottet i Europa. Det viste sig, at hun faktisk havde bevæget sig rundt i europæiske farvande siden 2019. Det, der skete med hende, lignede meget det, man så med Wally. Hvalrosser er meget sociale dyr, og derfor blev hun gradvist vænnet til at nærme sig mennesker.
Senere fik vi endnu en melding om en hvalros i Island. Der opstod spørgsmål om, hvorvidt det var en tredje hvalros, eller om det kunne være Wally eller måske Freya. Heldigvis havde vi mange gode billeder af Wally. På begge hans forfinner var der nogle meget karakteristiske ar, og vi kunne matche disse unikke ar med billederne. På den måde kunne vi fastslå, at det helt sikkert var ham.
Jeg blev simpelthen overlykkelig. At han endte tilbage i Island, var det bedst tænkelige udfald. Han bevægede sig i den rigtige retning og er forhåbentlig nu tilbage i Arktis blandt andre hvalrosser, hvor han kan leve et normalt liv. Wally er virkelig en succeshistorie – han overlevede mod alle odds sin rejse gennem europæiske farvande, som slet ikke er hans naturlige habitat.
Det samme kan desværre ikke siges om Freya. Hun formåede aldrig at finde hjem igen. Ligesom Wally blev hun adskilt fra sin egen art og søgte derfor kontakt med mennesker som det næstbedste alternativ. Hun forstod dog ikke, hvor farlige vi kan være.
Hos British Divers Marine Life Rescue var vi i kontakt med en dyrevelfærdsorganisation i Norge, som bad om råd. Vi delte vores erfaringer fra sagen med Wally. Derfor var det dybt chokerende og trist at høre, at det norske fiskeridirektorat besluttede at aflive Freya. Beslutningen blev truffet for at forhindre mulige skader på mennesker, som ikke holdt en sikker afstand til hende.
Det føles som om, der kunne have været gjort meget mere. Billeder viser store menneskemængder tæt på hende, næsten inden for rækkevidde. Det var tydeligt, at der manglede bedre styring og kontrol af situationen. Dette kunne være undgået, og det burde ikke være sket. Vi håber virkelig, at dette ikke bliver en standard for, hvordan vilde dyr behandles i fremtiden.
Der vil komme flere tilfælde som Wally og Freya, fordi havisen fortsætter med at smelte. Hvalrosserne mister deres naturlige levesteder og bliver tvunget til at udforske nye områder, hvor de møder mennesker. Derfor er det vores ansvar ikke kun at beskytte deres naturlige habitat, men også at behandle dem med respekt, når de kommer tæt på os, så de har en chance for at vende tilbage til deres normale liv – ligesom Wally gjorde.
