Verden er ikke tredimensionel, har forskere gjort en opsigtsvækkende opdagelse.
Fysikken har stået over for et af de mest forbløffende mysterier i sin historie: En ny hypotese vælter de sædvanlige ideer om tid og rum og siger, at tiden måske ikke har én, men tre dimensioner, og at rummet kun spiller en sekundær rolle.
Denne opdagelse lover at ændre vores forståelse af universet radikalt.
I årtier har forskere forsøgt at stykke komplekse koncepter sammen som ekstra rumdimensioner, usædvanlige partikler og strenglignende objekter. Men hver gang et spørgsmål er blevet besvaret, er et andet forblevet uløst, hvilket har skabt nye udfordringer for forskerne.
Nu er der dukket en teori op, som kan knuse alle etablerede opfattelser af tidens og rummets natur.
Den giver et helt andet perspektiv på, hvordan vi måler begivenhedernes gang, og går langt ud over den sædvanlige opfattelse af sekunder, minutter og timer.
Et af de største problemer i fysikken er stadig at forene kvantemekanik og relativitetsteori, især i situationer, hvor ekstreme forhold kolliderer, som f.eks. kernen i et sort hul eller øjeblikket efter Big Bang.
Mens kvanteteorien behandler tyngdekraften som en eftertanke, gør relativitetsteorien den til det fundament, som alle processer udfolder sig på. Forskernes vigtigste opgave er at finde en måde at forene disse to tilgange på for at forklare universets opførsel under de mest usædvanlige forhold.
For nylig udgav et videnskabeligt tidsskrift en artikel, der giver et helt nyt syn på tidens natur.
Ifølge denne hypotese er tiden ikke et endimensionalt flow, men har tre uafhængige retninger.
Rummet spiller i denne model en sekundær rolle og fungerer kun som en afledt egenskab, der afhænger af tidens mere komplekse struktur. En af forfatterne til undersøgelsen bemærkede, at tidens tre dimensioner kan sammenlignes med et lærred, hvor hele billedet af universet udfolder sig, mens rummet snarere er et billede, der anvendes på dette lærred.
Denne teori vender op og ned på de sædvanlige ideer om stof og energi. Hvor man tidligere troede, at de eksisterede i rumtiden, antager man nu, at alle partikler, felter og selv energi opstår som manifestationer af ændringer i den tredimensionelle tidsstruktur. Forskeren understregede, at hans arbejde forvandler denne idé fra et rent matematisk koncept til en teori, der kan testes eksperimentelt ved hjælp af forskellige tilgange.
Denne opdagelse kan være en ægte revolution inden for fysikken og tvinge os til at genoverveje grundlaget for vores forståelse af universet.
Det rejser mange spørgsmål: Hvordan vil en sådan model påvirke studiet af sorte huller, tyngdekraften eller endda kosmos’ oprindelse? Og vigtigst af alt: Er vi klar til at acceptere en så radikal ændring af vores virkelighedsopfattelse?
