Weddell-sælen: Antarktis’ mest ekstreme overlever – derfor slider den sine tænder ned for at kunne trække vejret
Når man taler om dyr, der lever under ekstreme forhold, nævnes isbjørne, pingviner og spækhuggere ofte først. Men få pattedyr lever et hårdere liv end Weddell-sælen. Den tilbringer næsten hele året langs Antarktis’ iskyst, hvor temperaturerne kan falde til under −50 °C, stormene er blandt de kraftigste på Jorden, og havet er dækket af flere meter tyk is.
Det mest utrolige er dog ikke kulden. Det er den pris, dyret betaler for blot at få et enkelt åndedrag.
Weddell-sælen lever længere mod syd end noget andet pattedyr
Weddell-sælen (Leptonychotes weddellii) regnes for verdens sydligst levende pattedyr. Den findes næsten udelukkende omkring Antarktis og følger ikke de lange vandringer, som mange andre sælarter foretager.
Når vinteren rammer den antarktiske kyst, fryser havet til i enorme områder. Hvor andre dyr ville flygte mod varmere farvande, bliver Weddell-sælen.
Under isen er vandtemperaturen omkring −1,8 °C, hvilket faktisk er langt mere stabilt end den isnende luft ovenover. Havvandet fryser først ved denne temperatur på grund af saltindholdet, og derfor vælger sælerne at leve under isen gennem store dele af vinteren.
Hvordan kan en sæl trække vejret under flere meter is?
Selv verdens bedst tilpassede havpattedyr kan ikke undvære atmosfærisk ilt.
Derfor holder Weddell-sæler åbne åndehuller i isen. Disse små åbninger bliver deres livline gennem hele vinteren.
Problemet er, at isen konstant vokser.
Ved temperaturer langt under frysepunktet kan et hul begynde at fryse til igen på ganske kort tid. Hver eneste gang sælen vender tilbage efter en dykning, må den ofte bryde den nye is væk.
Og den gør det med tænderne.
Derfor slides Weddell-sælens tænder helt ned
Weddell-sælen bruger især fortænder og hjørnetænder som et levende isværktøj.
Gang på gang gnaver den isen væk, så hullet forbliver åbent.
Det sker gennem mange år.
Konsekvensen er dramatisk:
- fortænderne bliver gradvist slebet ned
- emaljen slides væk
- tandkronerne bliver kortere år for år
- til sidst kan dyret få svært ved at fange fisk effektivt
Hos meget gamle individer kan tandsliddet blive så alvorligt, at det påvirker deres evne til at overleve.
Netop derfor ses der relativt få meget gamle Weddell-sæler sammenlignet med flere andre store sælarter.
En af verdens bedste dykkere
Tandsliddet er kun muligt, fordi sælen får en enorm belønning.
Den kan opholde sig under isen i ekstremt lang tid.
Forskere har registreret:
- dyk på over 600–800 meters dybde
- ophold under vand på op mod 60–80 minutter
- tusindvis af dyk hvert år
Det skyldes en række biologiske tilpasninger.
Weddell-sælen har:
- usædvanligt høje koncentrationer af hæmoglobin i blodet
- store lagre af myoglobin i musklerne
- evnen til at sænke pulsen kraftigt under dyk
- effektiv omdirigering af blod til hjerne og vitale organer
På den måde kan den udnytte næsten al sin ilt, før den igen skal op til åndehullet.
Mørket under Antarktis er næsten totalt
I vintermånederne hersker næsten totalt mørke under havisen.
Her jager sælen fisk, blæksprutter og andre bundlevende dyr.
Ny forskning viser samtidig, at Weddell-sæler producerer et overraskende stort repertoire af lyde.
De udsender klik, fløjt, triller og pulserende signaler i både hørbare og ultralydslignende frekvensområder.
Forskerne undersøger stadig, om nogle af disse signaler også kan hjælpe dyrene med orientering under isen, men deres vigtigste dokumenterede funktion er kommunikation mellem artsfæller.
Et liv i verdens hårdeste klima
Stormene over Antarktis kan nå orkanstyrke.
Lufttemperaturen falder ofte under −40 til −50 °C, mens vindafkølingen gør forholdene endnu barskere.
Derfor opholder Weddell-sæler sig så meget som muligt i vandet, hvor temperaturen faktisk er mere stabil end ovenfor isen.
Deres tykke spæklag fungerer som effektiv isolering, mens den kompakte kropsform reducerer varmetabet.
Hvad spiser Weddell-sæler?
Kosten består hovedsageligt af:
- antarktiske fisk
- blæksprutter
- små blækspruttearter
- krebsdyr
De jager alene og bruger deres følsomme knurhår (vibrissae) til at registrere bevægelser fra byttedyr, selv i næsten totalt mørke.
Hvordan formerer Weddell-sæler sig?
Ungerne fødes om foråret direkte på havisen.
En nyfødt unge vejer typisk 25–30 kg og er dækket af en tæt, blød pels, som beskytter mod kulden.
Hunnen giver en meget fedtholdig mælk, som gør det muligt for ungen at vokse ekstremt hurtigt.
Efter omkring seks til syv uger er den klar til sit liv i det iskolde hav.
Klimaændringer kan gøre livet endnu vanskeligere
Selv om Weddell-sælen er perfekt tilpasset havis, kan ændringer i isens udbredelse få store konsekvenser.
Mindre stabil havis kan påvirke:
- placeringen af åndehuller
- yngleområder
- adgangen til føde
- konkurrencen med andre rovdyr
Samtidig fungerer arten som en vigtig indikator for, hvordan de antarktiske økosystemer reagerer på globale klimaforandringer.
Hvorfor fascinerer Weddell-sælen forskerne?
Weddell-sælen er et levende eksempel på, hvor langt evolutionen kan gå for at gøre et pattedyr i stand til at overleve under næsten umulige forhold.
Den kan dykke dybere end de fleste sæler, opholde sig under vand i over en time og leve hele vinteren under massiv havis.
Men dens mest bemærkelsesværdige tilpasning er også dens største svaghed: For at kunne trække vejret må den hele livet save sig gennem isen med sine egne tænder. Hver eneste vinter. Hvert eneste år.
Netop derfor er Weddell-sælen blevet et af de mest spektakulære eksempler på evolutionær specialisering blandt havpattedyr – og et symbol på, hvor barskt livet kan være i Antarktis.
Kilder
De videnskabelige oplysninger i artiklen bygger blandt andet på følgende publikationer:
- Burns, J.M., Castellini, M.A. & Testa, J.W. (1999). Movements and diving behavior of Weddell seals in the western Ross Sea, Antarctica. Canadian Journal of Zoology.
- Davis, R.W., Fuiman, L.A., Williams, T.M. et al. (2003). Hunting behavior of a marine mammal beneath the Antarctic fast ice.
- Thomas, J.A. & Stirling, I. (1983). Geographic variation in the underwater vocalizations of Weddell seals. Canadian Journal of Zoology.
- Van Opzeeland, I., Van Parijs, S.M., Kindermann, L. et al. (2010). Acoustic ecology of Antarctic pinnipeds. Marine Ecology Progress Series.
- Kooyman, G.L. (1981). Weddell Seal: Consummate Diver. Cambridge University Press.
- Southwell, C., Bengtson, J., Bester, M. et al. (2012). A review of data on abundance, trends in abundance, habitat use and diet of ice-breeding seals in the Southern Ocean. CCAMLR Science.
- Thomas, D.B. & Fordyce, R.E. (2022). The evolution and ecology of Antarctic seals. Journal of Mammalian Evolution.
- IUCN Red List. Leptonychotes weddellii (Weddell Seal). Seneste artsvurdering og biologiske oplysninger.
