Tykke, lange ben, en massiv krop og iøjnefaldende gule striber på ryggen: Det er den kantede vandspindel. Hvis du ser denne edderkop, skal du absolut melde det.
Den er sandsynligvis den største edderkop i Tyskland og en mester, når det gælder jagt i vandet: den randede vandspindel (Dolomedes plantarius). Men dens levested er truet og forsvinder gradvist, så den er strengt beskyttet i henhold til den tyske artbeskyttelsesforordning. Der er dog gode nyheder.
Sådan genkender du den kantede vandspindel
Edderkoppen er inklusive ben op til 70 millimeter stor, hvor hunnerne (13-20 millimeter – kun kroppen) er lidt større end hannerne (10-16 millimeter – kun kroppen). Der er angiveligt også fundet eksemplarer, hvis krop var op til 25 millimeter stor – plus ben. Det ville gøre den til den største edderkop i Tyskland.
Den kantede vandspindlers krop er brun til sort. Den har iøjnefaldende hvidlige eller cremefarvede striber på siderne, der strækker sig fra hovedspidsen til enden af kroppen.
Den kantede vandspindler kan let forveksles med den kantede jagtspinler (Dolomedes fimbriatus). En af forskellene er blandt andet mønsteret på ryggen.
Er kantede vandspindel farlig?
Den randede vandspindel holder sig hovedsageligt i store søer og moseområder. Der lever den blandt andet af vandløbere, guldsmedelarver og hvirvelløse vanddyr som haletudser. Den er ufarlig for dyr, der ikke er på dens menuen, samt for mennesker.
Hvor findes vandspinden?
Den er udbredt både i Europa og Rusland. Ifølge ‘Atlas der Spinnentiere Europas’ (Atlas over Europas spindlere) er den blevet observeret sporadisk i Brandenburg, men også i nogle vest- og sydtyske regioner. Bestanden er dog lille på grund af dens krympende levesteder. Den betragtes derfor stadig som truet af udryddelse. Men det ser ud til at ændre sig langsomt.
I Storbritannien er der store beskyttelsesprojekter, som indtil videre har været positive. Blandt andet avlsprogrammet i Chester Zoo. Forskerne der har avlet tusindvis af unge edderkopper i fangenskab. De fodrede dem med små fluer med hånden, indtil de var tilstrækkeligt udviklede til at blive sat ud i naturen.