Når du ser bladlus på dine planter, får du ofte en instinktiv trang til at gribe ind med det samme. Især når du ser myrer, der omhyggeligt bærer bladlusene ud på bladene og beskytter dem mod rovdyr i bytte for den søde honningdug.
Men ofte er det nok bare at være tålmodig og stole på naturens egne processer – bladlusens naturlige fjender dukker snart op af sig selv.
Bladlus er små insekter, der suger saft fra især unge skud, blade og rødder. De overfører virus og kan forårsage betydelige skader på afgrøder. Der findes mange arter, for eksempel æblebladlus og valmuebladlus. Bladlus svækker altså ikke kun planterne ved at suge saft, men forurener også bladene med honningdug (et sødt stof), som kan være grobunden for sort meldug. Det nedsætter planternes fotosyntese og kan føre til yderligere svækkelse.
Bladlusens liv er et fascinerende eksempel på naturens overlevelsesstrategier. De overvintrer normalt som æg, gemt i barken på træer og buske. Om foråret klækkes hunnerne, som formerer sig partenogenetisk – altså uden befrugtning. Takket være dette kan de producere et enormt antal afkom i løbet af en sæson. Om sommeren dukker der vingede individer op, som flyver til andre planter og danner nye kolonier. Om efteråret klækkes hanner og hunner, som formerer sig seksuelt og lægger æg, hvorved cyklussen sluttes.
Hvordan kan man bekæmpe dem på en miljøvenlig måde?
Grundlaget er sunde planter – planter, der ikke er overgødet og er dækket med barkflis, er mere modstandsdygtige over for angreb. Sunde planter er mere modstandsdygtige over for skadedyr. Plantningernes samlede modstandsdygtighed fremmes også af deres mangfoldighed og dyrkning på egnede steder.
Solsikker, guldøjer, bladlus, lumcer, skovbiller, rovdyr, ildfluer eller parasitiske veps og selvfølgelig insektædende fugle er bladlusens naturlige fjender. En voksen syvstribet mariehøne kan spise op til halvtreds bladlus om dagen, mens larven spiser op til fire hundrede i løbet af sin udvikling! Den invasive østlige mariehøne er endnu mere rovdyr. Virkningen af disse naturlige rovdyr er dog ikke øjeblikkelig, men snarere en langsigtet gradvis regulering – præcis som det skal være i naturen.
Sæbe- eller oliesprøjt (af raps- eller neemolie) er også effektive og miljøvenlige metoder. Man kan også bruge sprøjtemidler lavet af vild karve, bregner, brændenælder, malurtte eller efeublade eller friske blade fra sommer-eg. En hurtig løsning er også at skylle bladlus og honningdug væk med en vandstråle.
Myreøkonomi
Myrer har et symbiotisk forhold til bladlus – de beskytter dem mod rovdyr i bytte for honningdug. Myrer hjælper således ikke kun med at sprede sygdomme ved at overføre inficerede plantedele, men spreder også frøene fra visse ukrudtsplanter. Derudover irriterer de os også ved at gnave på frøplanter og grave i befæstede områder. Myrkolonier fungerer som komplekse samfund med en højt organiseret arbejdsstruktur og kommunikation ved hjælp af feromonspor.
Det angives, at:
- alle myrkolonier i verden vejer lige så meget som menneskeheden på Jorden
- dronningen kan få op til 150 millioner afkom i løbet af sit liv, der varer op til 29 år
- et gennemsnitligt myretue (1 million myrer) forbruger 28 kg insekter og 200 l honningdug fra bladlus om året
Flyt myretuen
Det er ikke altid let at få myrer under kontrol, og ofte virker kemiske midler ikke. Det nemmeste er at flytte dem – dæk deres rede med en mindre spand i ca. tre uger, myrerne vil fylde den, og derefter kan du grave hele reden op med en spade og straks fjerne den eller køre den ud af haven på en trillebør. Målet er at flytte dronningen, hvilket ikke altid lykkes første gang.
Nogle aromatiske urter som isop, rue, lavendel og timian er frastødende for myrer. Ligesom bladlus kan du vande deres bo med afkog eller te, f.eks. af vild marien eller malurt. Som forebyggelse mod, at myrerne bærer bladlusene op i træerne, kan man plante natskygge under træerne.
Hvis du ønsker at fremme den naturlige balance i haven, er det ikke målet at udrydde alt liv. Det handler snarere om at finde en balance mellem alle deltagere i dette mikroøkosystem – inklusive de mindre væsner, der ofte kaldes skadedyr. Det er vigtigt at huske, at bladlus, selvom de er skadedyr, har deres plads i fødekæden og bidrager til den samlede biodiversitet i haven.
