Stjerne-rust, ægte meldug og lignende kan være en stor plage for roser. Vi præsenterer de mest almindelige sygdomme og skadedyr, der rammer roser, og fortæller dig, hvad du skal gøre for at holde dine roser sunde.
Selv med god pleje og en optimal placering bliver selv robuste rosesorter lejlighedsvis syge. Ud over svampesygdomme som stjerne-rust, ægte meldug og rosenrust er roser heller ikke immune over for skadedyr. Uanset om det er rosezikade, bladlus eller roseblomststikker: Der er nogle rosen skadedyr, der kan skade din elskede rose betydeligt.
Hvilke almindelige rosen-sygdomme og skadedyr findes der?
- Stjerne-rust
- Ægte meldug
- Roserust
- Rosebladlus
- Rosebladhveps
- Rosenkid
Sådan forebygger du rosen-sygdomme og skadedyr
Svampesygdomme på roser som stjerne-rust, ædel meldug eller rosenrust, men også angreb af skadedyr, kan reduceres til et minimum med den rigtige placering og god pleje. Gode steder til roser er solrige, luftige områder i haven med løs, humusrig jord. Sørg for, at planterne får en afbalanceret tilførsel af næringsstoffer og vandes i tide i tørre perioder. Det er også vigtigt at holde tilstrækkelig afstand mellem buskene, så sygdomme og skadedyr ikke så let kan sprede sig til de nærliggende planter, og så rosenbladene hurtigt kan tørre efter regnbyger.
De mest almindelige rosen sygdomme
Stjernespot
Stjerne-rust (Diplocarpon rosae) er den mest almindelige rosen sygdom. Den forekommer især i år med køligt, fugtigt vejr. Det er meget nemt at diagnosticere stjerne-rust: De angrebne blade har grå-sorte pletter i forskellige størrelser og uregelmæssige former med stråleformede kanter. Omkring pletterne er rosenbladet normalt gulligt eller rødgulligt. Stærkt angrebne roser kaster en stor del af deres blade i løbet af sommeren og kan blive meget svækket af svampesygdommen. Svampen overvintrer på bladene på jorden.
Allerede ved de første tegn på angreb bør du behandle dine roser med et egnet svampemiddel (fungicid). Mod stjerne-rustsvamp virker f.eks.
- Rosen-Pilzfrei Saprol,
- Pilzfrei Ectivo og
- Duaxo Rosen Pilz-frei.
Det er hensigtsmæssigt at foretage tre behandlinger med syv til ti dages mellemrum.
Fjern desuden alle nedfaldne blade omhyggeligt fra bedet, da de kan være kilde til en ny infektion det følgende år.
Hvis dine roser allerede var angrebet sidste år, anbefales det at starte med forebyggende behandlinger, når bladene springer ud.
Mange hobbygartnere har gode erfaringer med hjemmelavede urtepræparater som skvalderkål, kulsukker og hvidløg. Disse sprøjtes også flere gange på bladene fra bladspiring med ca. to ugers mellemrum.
Ægte meldug
Både ægte og falsk meldug kan forekomme på roser. Ægte meldug er dog langt mere almindelig. Det er en såkaldt solskinssvamp, der især breder sig kraftigt i fugtigt og varmt vejr. Derfor er der næppe risiko for angreb før juni. Symptomer på ægte meldug er en hvidlig, skimmelagtig svampebelægning, der især forekommer på oversiden af bladene, men også kan angribe blomsterstængler, knopper og bægerblade. På undersiden af bladene ses normalt et lidt svagere angreb. Bladene, der er angrebet af meldug, bør du ikke kompostere, da svampen danner sporer, der kan være aktive også det følgende år. Den er dog ikke så smitsom som bladene, der er angrebet af stjerne- og rosenrust.
Ægte meldug (Sphaerotheca pannosa var. rosae) angriber især roser, der står for godt, da deres fede, bløde blade næsten ikke udgør nogen modstand for svampen. Brug derfor kun sparsomt med kvælstofholdig gødning. Tidlig, gentagen behandling med planteforstærkende midler som NeudoVital eller padderokke-afkog mindsker risikoen for infektion. Forebyggende behandling med miljøvenlige svovlpræparater som Netzschwefel WG eller Mehltau-frei Kumulus anbefales på det kraftigste til rosenarter, der er modtagelige for meldug. Ved eksisterende angreb er virkningen af svovlholdige præparater normalt ikke længere tilstrækkelig til at forhindre spredning af infektionen. De fungicider, der er nævnt under stjerne-rust, har dog en god virkning mod meldug på roser.
Rosentør
Rosentør (Phragmidium mucronatum) forårsager på oversiden af rosenbladene oftest talrige, gulorange til rustrøde pletter med delvis mørke kanter. Ved kraftig angreb smelter de sammen og danner på undersiden af bladene aflange sporeholdere, der stikker ud fra bladets overflade. Fra sporebelægningerne slipper først gule, senere mørke sporer ud, som spredes med vinden og kan smitte andre rosenblade. Ved kraftig angreb kaster roserne deres blade af, ligesom ved stjerne-rust.
Rosensrust spredes især ved fugt – derfor skal du sørge for, at din rosenbed er godt ventileret. Især buskroser skal tyndes regelmæssigt, så kronerne forbliver løse og luftige. Inficeret nedfaldne blade skal fjernes straks, da de gamle blade er vært for vintersporer, som kan forårsage en ny infektion det følgende år. Mod rosenrust er præparatet Gemüse-Pilzfrei Polyram WG mest effektivt ved gentagen anvendelse med syv til ti dages mellemrum. De midler, der er nævnt under stjerne-rust, er dog også meget effektive og stopper som regel yderligere spredning af sygdommen.
De mest almindelige skadedyr på roser
Rosebladlus
En upopulær gæst i haven på roser er bladlusen. Blandt de mange bladlusarter er især den store rosenbladlus (Macrosiphum rosae) af stor betydning som skadedyr på roser. Ved angreb sidder de ca. tre til fire millimeter store grønne dyr på unge skud, blomsterknopper og blade på de angrebne planter. Bladlus udskiller klæbrige honningdug, som de pågældende planter lider meget under. På grund af rosenplanteskadedyrets høje formeringshastighed kan der især i varmt vejr opstå eksplosive masseforekomster.
Brug kun biervenlige midler til bekæmpelse, da de nyttige bier også flyver til ikke-blomstrende roser for at spise den sukkerholdige honning fra bladene.
Rosensbladhveps
Rosensbladhvepsen (Caliora aethiops) lægger sine æg fra foråret til sommeren på undersiden af rosenbladene. Fra æggene klækkes de op til ti millimeter store, sneglelignende, gulgrønne larver. De unge afkom skader de angrebne roser primært ved at æde bladene. Ved såkaldt vinduesæder skader dyrene planterne så meget, at der oftest kun er bladnerverne tilbage eller de tynde, farveløse bladover- og undersider.
De voksne, sortglinsende dyr flyver i haven fra begyndelsen af maj og bliver ca. 4,5 mm lange. Efter vellykket æglægning vandrer den nye larvegeneration i sensommeren ned i jorden for at forpuppe sig og overvintre – og så begynder cyklus forfra.
Rosenzikade
Rosenkikad (Edwardsiana rosae) er et tre millimeter stort, grønligt skadedyr, der angriber roser. Hunnerne lægger deres æg i efteråret i sprækker i barken på unge rosenstængler. Omkring midten af maj klækkes den næste generation, som udvikler sig til fuldvoksne dyr i løbet af samme sommer. Rosenkidlinger skifter undertiden til frugttræer, buske eller jordbær for senere at lægge deres æg der. Normalt følger en anden generation af rosenplagen i oktober. Især roser på varme steder er oftere ramt af angreb.
Du kan genkende et angreb på de mange små hvidlige til gullige stik på rosenbladene. De grønlig-gule larver og de voksne zikader samler sig på undersiden af bladene. Når man nærmer sig planten, springer dyrene som regel op. Ved kraftig angreb med sugeskader kan bladene falde af. Nogle gange konstaterer hobbygartnere også skader på knopperne. Fremme forebyggende nyttedyr som rovdyr og bladbiller samt edderkopper. Desuden er det en god idé at beskære unge skud om efteråret.
