Denne fugl forsvandt fra Jordens overflade for mere end 300 år siden. Ingen har set den i levende live, men alle, der har læst Carrolls “Alice”, har hørt om den.
Dodo (Raphus cucullatus) er et symbol på menneskets skødesløshed og den grove fejl, vi engang begik mod naturen. I dag ønsker man at bringe den tilbage.
Hvem er dodoer, og hvorfor uddøde de?
Dodoer levede på øen Mauritius i Det Indiske Ocean. Disse store, tunge, flyveløse slægtninge til duer blev op til en meter høje og vejede op til 20 kilo. De spiste frugt, levede fredeligt og… var slet ikke bange for mennesker.
Netop denne tillid blev deres undergang. I midten af det 17. århundrede, efter de europæiske bosætteres ankomst, forsvandt dodoerne hurtigt – de blev dræbt for at blive spist, og de dyr, som menneskene havde medbragt (katte, rotter), ødelagde deres æg.
Projektet Colossal: genoplivning som teknologi og mission
Det amerikanske firma Colossal Biosciences drømmer ikke bare om at genoplive dodoen – det har allerede afkodet dens genom. I samarbejde med Mauritius Wildlife Society søger et team af forskere efter måder at overføre genetisk materiale til embryoner og fremavle de første individer gennem genetisk modificerede høns.
“Jeg er glad for muligheden for at arbejde sammen med Colossal og Mauritius’ befolkning om at genoplive en udød art og genindføre den i naturen,” siger dr. Beth Shapiro, den første person, der afkodede dodoens DNA.
Hvorfor genoplive noget, vi allerede har mistet?
Dodoens genopståen er ikke kun et videnskabeligt eksperiment, men også et symbol. Som eksperter påpeger, minder det om prisen for menneskelig indblanding og giver en chance for at rette fejlen. Ifølge Vikash Tatai fra Mauritius Wildlife Society er dodos genkomst “et bidrag til biodiversiteten og genoprettelsen af balancen”
Hvad med etikken? Der er flere spørgsmål end svar
Men ikke alle er begejstrede. Forskere og filosoffer rejser alvorlige spørgsmål:
- Hvordan vil livskvaliteten være for disse »nye« dodoer?
- Vil projektet kunne modstå menneskelig indgriben, krybskytteri og handel?
- Disse penge kunne have reddet allerede eksisterende, men udryddelsestruede arter. Hvorfor er det de for længst uddøde arter, der prioriteres?
Projektet Colossal har allerede brugt 225 millioner dollars (17.637.750.000 rubler) på lignende initiativer – ikke kun med dodoer, men også med mammutter og tasmanske tigre.
Fremtiden: en chance for et nyt liv eller videnskabelig hovmod
Datoen for det første embryo er endnu ikke kendt. Men arbejdet er i gang. Der udvælges et sted til de fremtidige fugle under hensyntagen til naturlige trusler, adgang for rovdyr og menneskelig indflydelse.
Vil dodoen blive den første ‘legende’, der vender tilbage til naturen? Eller risikerer vi at gentage gamle fejl under dække af fremskridt?
