Hvis jeg skal være ærlig, så har forfatteren kæmpet med at skrive om bogormen. Hvem kunne have troet, at man ved at forsøge at fortælle om et ret almindeligt og velkendt insekt ville støde på et alvorligt problem: Der findes næsten intet om dem på internettet!
Disse små kryb mener, at bøger er god næring for hjernen. Og ikke kun det, men også for resten af kroppen.
Hvis man skriver navnet på denne art i en søgemaskine, kan man se en masse vrøvl. Nogle hjemmesider skriver, at boglus lever i gnaverhuller og fuglereder. Andre skriver, at disse væsner er så glubske, at de spiser selv støv på hylderne i dit skab.
Tredje hævder, at de brutalt angriber bøger, og fjerde, at parasitterne ødelægger kornlagrene i laderne. Har dette insekt virkelig påtaget sig så mange opgaver?
“Nå, okay,” tænkte forfatteren, “i det mindste kender jeg det latinske navn for denne art.” Ja, klart! Hvis man søger efter det internationale navn for bogorm i et videnskabeligt bibliotek, finder man kun én omtale i en ukrainsk afhandling fra 2015. Derudover finder man kun en kort artikel, skrevet seks år efter Anden Verdenskrig.
I det øjeblik fik forfatteren lyst til at stikke hovedet ud af vinduet og hyle trist. Hjernen var splittet af modstridende tanker. På den ene side er boglus tilsyneladende et alvorligt problem. De lever på alle kontinenter, og biblioteker og boghandlere er nødt til konstant at kontrollere deres samlinger for at forhindre, at de trænger ind. Store bogopbevaringssteder installerer endda hele klimakontrolsystemer for at skabe ugunstige betingelser for lusene. På den anden side er det umuligt at finde nogen pålidelig information om dem!
For at finde løsningen på dette paradoks måtte forfatteren bruge endnu et par timer på at gruble og søge febrilsk. Det viste sig, at arten ‘bogorm’ slet ikke eksisterer! Med ‘bogorm’ mener forskerne alle repræsentanter for gruppen af insekter, der lever af hø, og som har tre fælles træk.
For det første er det små, 1-2 millimeter lange, vingeløse insekter. Det er næsten umuligt at se dem uden at kigge nøje efter. For det andet er boglus blevet synantroper, dvs. menneskets ledsagere. Disse parasitter har tilpasset sig livet i menneskelige boliger. Sammen med os spreder de sig over hele kloden. Derfor kaldes ‘boglus’ den mest talrige og udbredte art af hyttlus. En art, der ikke eksisterer!
For det tredje er boglus’ kost ret begrænset. De lever af mug og omdannet vegetabilsk organisk materiale. Fugtige bogside, svamp under badekarret, lim og papirtapet er deres foretrukne føde. Disse væsner er meget skrøbelige. For at overleve har de brug for behagelige forhold: høj luftfugtighed, varme og organiske rester. Hvis din lejlighed ikke har alt dette, skal du ikke tro på skrøner fra internettet! Sandsynligheden for at møde en boglus er minimal.
Blandt senicider er der faktisk nogle, der lever af støv eller frø og bor i fuglereder. Men ingen af dem er boglus, kun deres slægtninge! Men uopmærksomme eller dovne forfattere har ikke gået i detaljer og har blot samlet alle senicider i én kategori, hvilket har skabt total forvirring på internettet.
