Fem gange har Jorden mistet det meste af livet på sin overflade. Hver gang startede naturen med en ren tavle, slettede hele verdener og skabte nye. Men nu siger forskerne: Den sjette masseudryddelse er under opsejling på planeten.
Og for første gang i historien er årsagen ikke en istid, en vulkan eller en asteroide. Det er os selv, der har forårsaget det.
Planeten, der har overlevet fem verdensundergange
I løbet af de sidste 500 millioner år har Jorden overlevet fem masseudryddelser. Disse katastrofer udryddede mellem 70 % og 95 % af alle arter og ændrede planetens biologiske billede radikalt.
1. Ordovicium-udryddelse (for ca. 445 millioner år siden)
Den ældste masseudryddelse. Som følge af en kortvarig, men kraftig istid omkom ca. 70 % af alle havorganismer. Faldet i temperaturen og havniveauet gjorde det umuligt for mange arter at overleve.
2. Devon-udryddelse (360 millioner år siden)
Udryddede omkring 75 % af alle arter, hovedsageligt marine. Den sandsynlige årsag menes at være berigelse af havene med organisk materiale fra landjorden og fald i iltindholdet i vandet. Mange økosystemer blev bogstaveligt talt kvalt.
3. Perm-udryddelse (252 millioner år siden)
Den mest omfattende og ødelæggende i Jordens historie. Op til 95 % af alle arter uddøde. Forskere mener, at årsagen var intense vulkanudbrud, pludselige klimaforandringer og muligvis en kollision med en asteroide.
4. Trias-udryddelse (ca. 200 millioner år siden)
Tab af ca. 80 % af alle arter. Denne udryddelse forbindes ofte med opløsningen af superkontinentet Pangea og massiv vulkansk aktivitet. Den banede vejen for dinosaurernes opblomstring, som blev de dominerende væsner på planeten.
5. Kridt-udryddelse (for 66 millioner år siden)
Den mest kendte begivenhed er dinosaurernes udryddelse. En kæmpe asteroide ramte Yucatán-halvøen og forårsagede globale brande, syreregn og en nuklear vinter. 75 % af alle arter uddøde, men pattedyrene, menneskets forfædre, overlevede.
Den sjette udryddelse: denne gang er det vores skyld
I dag står Jorden igen på randen af en omfattende biologisk katastrofe. Men nu handler det ikke om rummet eller geologiske processer. Årsagen er menneskelig aktivitet.
Ifølge FN er op til en million arter truet af udryddelse i løbet af de kommende årtier. De vigtigste årsager er:
- ødelæggelse af naturlige levesteder
- forurening af luft, vand og jord
- global opvarmning
- overudnyttelse af dyr og planter
- spredning af invasive arter.
“I dag er tabet af biodiversitet så stort, at det kan sammenlignes med tidligere masseudryddelser. Alene i løbet af de sidste 500 år er mindst 680 arter af hvirveldyr forsvundet på grund af menneskets skyld,” hedder det i FN-rapporten.
Rapporten er udarbejdet af 150 eksperter fra 50 lande og bygger på uafhængige undersøgelser inden for økologi og zoologi. Ifølge deres skøn risikerer mellem 500.000 og 1.000.000 af de ca. 8 millioner arter, der lever på Jorden (herunder ca. 5,5 millioner insekter), at forsvinde i en overskuelig fremtid.
En katastrofe, der kan stoppes
Eksperterne understreger, at den nuværende krise stadig kan afværges. Men det kræver radikale tiltag allerede i dag:
- stop for skovrydning;
- beskyttelse af havene og koralrevene;
- overgang til bæredygtigt landbrug;
- internationalt samarbejde på miljøområdet
- og oplysning af offentligheden i stor skala.
Tab af biodiversitet er ikke bare forsvinden af sjældne fugle eller eksotiske frøer. Det er en underminering af hele det økosystem, som menneskets eksistens afhænger af:
- bestøvning af planter,
- regulering af klimaet,
- rent vand og
- frugtbar jord.
Vi er ikke længere observatører
Tidligere var udryddelser naturkatastrofer og ukontrollable. Nu er situationen en anden: vi er ikke bare vidner, vi er deltagere. For første gang har menneskeheden viden, teknologi og muligheder for at stoppe den massive udryddelse. Men er viljen stærk nok?
Hvis den sjette udryddelse alligevel finder sted, vil den gå over i historien som den første, der er begået af en intelligent art på grund af sin egen skyld. Og måske bliver den den sidste.
